Language of document :

Sag anlagt den 10. oktober 2008 - Gheysens mod Rådet

(Sag F-83/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Johan Gheysens (Mechelen, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Rådets afgørelse om fastsættelse af sagsøgerens ansættelsesvilkår, for så vidt som sagsøgerens kontraktperiode herved begrænses til to år, og han indplaceres i ansættelsesgruppe III, lønklasse 11, løntrin 1, samt påstand om, at artikel 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er ulovlig, fordi den kun tillader flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter for en samlet periode på 3 år.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er ulovlig, fordi den kun tillader flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter for en samlet periode på 3 år.

Rådets afgørelse om fastsættelse af sagsøgerens ansættelsesvilkår annulleres, for så vidt som sagsøgerens kontraktperiode begrænses til to år, og han indplaceres i ansættelsesgruppe III, lønklasse 11, løntrin 1.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________