Appel iværksat den 13. juli 2018 af Mylène Troszczynski til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 16. maj 2018 i sag T-626/16, Troszczynski mod Parlamentet

(Sag C-462/18 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Mylène Troszczynski (ved avocat F. Wagner)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten den 16. maj 2018 i sag T-626/16 ophæves.

Herved skal:

Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 23. juni 2016, der er truffet i henhold til artikel 68 i Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse 2009/C 159/01 af 19. maj 2008 og 9. juli 2008 »om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer«, med senere ændringer, hvorved der blev konstateret et krav på et beløb på 56 554 EUR, annulleres.

Debetnota nr. 2016-888, meddelt den 30. juni 2016, hvorved sagsøgeren oplyses om, at der er konstateret et krav over for hende, jf. generalsekretærens afgørelse af 23. juni 2016, vedrørende »tilbagekrævning af uberettiget udbetalte beløb til assistance, anvendelse af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 68 og finansforordningens artikel 78, 79 og 80«, annulleres.

Der træffes afgørelse efter gældende ret for så vidt angår det beløb, der skal tildeles sagsøgeren i erstatning for det ikke-økonomiske tab, som følger af de ugrundede anklager, der blev fremsat, før der blev draget nogen konklusion af undersøgelsen, den skade, der er påført sagsøgerens omdømme, og den meget væsentlige skade, som den anfægtede afgørelse har påført hendes private og politiske liv.

Der træffes afgørelse efter gældende ret for så vidt angår det beløb, der skal tildeles sagsøgeren i sagsomkostninger.

Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Før afgørelse træffes, opfordres Parlamentet til at fremlægge den administrative sag vedrørende J.O. og den relevante OLAF-sag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende vedrører en retlig fejl angående tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter. For det første udgør Rettens domme i sag Bilde og sag Montel en ny faktisk omstændighed, der indtraf efter afslutningen på retsforhandlingernes skriftlige del, som belyser arten og antallet af beviser, der skal fremlægges. Betingelserne i artikel 85, stk. 3, i Rettens procesreglement var opfyldt. For det andet begik Retten en retlig fejl, idet den bekræftede, at den kun kunne behandle de faktiske omstændigheder, som var blevet indleveret til generalsekretæren. Proceduren for tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb minder om et søgsmål med fuld prøvelsesret, hvorefter alle de bevismidler, der er nødvendige med henblik på en korrekt vurdering af tvisten, kan fremlægges, også under retssagen.

Andet anbringende vedrører Rettens tilsidesættelse af retten til forsvar og af væsentlige formforskrifter. For det første tillod Retten ikke en retfærdig og kontradiktorisk forhandling, idet den ikke pålagde Parlamentet at overholde artikel 41 og 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Parlamentet er i besiddelse af den administrative sag og OLAF-sagen, hvoraf det frit kan drage fordel, eftersom beviser for arbejdet kan findes i disse to sagsakter, men forbliver skjult for sagsøgeren. For det andet begik Retten en fejl ved udøvelsen af sit skøn, idet den fandt det reglementeret, at generalsekretæren ikke havde foretaget en personlig høring af sagsøgeren.

Tredje anbringende vedrører en retlig fejl, en fejlagtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder og bevismidler, forskelsbehandling, Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis), tilsidesættelse af princippet om berettiget forventning og legalitetsprincippet samt magtfordrejning. For det første udgør den manglende kritiske gennemgang af de fremlagte beviser en mangelfuld begrundelse. For det andet foreligger der en krænkelse af assistenters politiske rettigheder. For det tredje for så vidt angår tilbagekrævning af uberettiget udbetalte beløb bærer administrationen først og fremmest bevisbyrden og skal fremlægge en begrundelse for den rejste tvivl angående det erhvervede. For det fjerde foretog Parlamentets formand og generalsekretær en forskelsbehandling af Front national’s medlemmer. Endelig bringer afslaget på at fremlægge den administrative sag og OLAF-sagen princippet om berettiget forventning og legalitetsprincippet i fare og udgør en magtfordrejning.

____________