RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(enedommer)

18. juni 2013

Sag F-143/11

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – ansættelsesmyndighedens afslag på en anmodning om godtgørelse af sagsomkostninger afholdt i forbindelse med sagen – annullationssøgsmål med samme genstand som en begæring om fastsættelse af sagsomkostninger – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Luigi Marcuccio navnlig har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 16. august 2011, samt at der betales ham et beløb på 3 316,31 EUR med tillæg af forfaldne morarenter og tvangsbøder i forbindelse med en del af de omkostninger, der er afholdt under behandlingen af den sag, der gav anledning til Rettens dom af 15. februar 2011 Marcuccio mod Kommissionen (sag F-81/09, herefter »dommen af 15. februar«, som i øjeblikket verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-238/11 P).

Udfald:      Sagen afvises. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Retslig procedure – afgørelse truffet ved en begrundet kendelse – betingelser – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet – rækkevidde

(Personalerettens procesreglement, art. 76)

2.      Retslig procedure – sagsomkostninger – opgørelse – indgivelse af stævning med samme genstand som en begæring om fastsættelse af sagsomkostninger – afvisning

(Art. 270 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 92, stk. 1; tjenestemandsvedtægten, art. 91)

1.      Det fremgår af artikel 76 i Personalerettens procesreglement, at når det er åbenbart, at en sag helt eller delvis skal afvises, kan Retten uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

I denne henseende, hvor dommerkollegiet på grundlag af en gennemgang af sagsakterne finder sig tilstrækkeligt oplyst af sagsakterne til at fastslå, at det er fuldt ud overbevist om, at sagen skal afvises, og desuden fastslår, at afholdelse af et retsmøde ikke ville bidrage med nogen nye oplysninger i denne henseende, bidrager afvisning af sagen ved begrundet kendelse i henhold til procesreglementets artikel 76 ikke blot til en effektiv sagsbehandling, men sparer ligeledes parterne for de sagsomkostninger, som et retsmøde ville have affødt.

(jf. præmis 16 og 17)

Henvisning til:

Personaleretten: 25. april 2012, sag F-108/11, Oprea mod Kommissionen, præmis 12, og den heri citerede retspraksis.

2.      I personaleretten for EU-ansatte fastlægges en særlig procedure for opgørelse af sagsomkostninger, når parterne er uenige om størrelsen og arten af de udgifter, der kan kræves erstattet, efter afsigelsen af den afgørelse ved hvilken Personaleretten har truffet endelig afgørelse vedrørende en tvist og taget stilling til fordelingen af sagsomkostningerne. I medfør af procesreglementets artikel 92, stk. 1, træffer Retten således, såfremt der opstår tvist om størrelsen og arten af de udgifter, der kan kræves erstattet, efter begæring af en part og efter at have hørt den anden part ved begrundet kendelse endelig afgørelse herom.

Den særlige procedure i procesreglementets artikel 92, stk. 1, om fastsættelse af sagsomkostninger udelukker i øvrigt, at der kan gøres krav på de samme beløb eller på beløb afholdt til de samme formål inden for rammerne af en sag, der er anlagt i henhold til vedtægtens artikel 90 og 91. En sagsøger er således ikke berettiget til på grundlag af artikel 270 TEUF og vedtægtens artikel 91 at anlægge et annullationssøgsmål, der reelt har samme genstand som en påstand om fastsættelse af sagsomkostninger. Dette er tilfældet, når der er tale om et søgsmål vedrørende annullation af en afgørelse om afslag på en ansøgning, hvorved sagsøgeren anmoder ansættelsesmyndigheden om godtgørelse af et beløb, der er afholdt med henblik på en sags behandling.

(jf. præmis 19, 20 og 22)

Henvisning til:

Domstolen: 16. juli 2009, sag C-440/07 P, Kommissionen mod Schneider Electric

Retten i Første Instans: 11. juli 2007, sag T-351/03, Schneider Electric mod Kommissionen, præmis 297

Personaleretten: 10. november 2009, sag F-70/07, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 17; 20. juni 2011, sag F-67/10, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 21, som i øjeblikket verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-475/11 P