PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)
5. november 2008
Sag F-48/06
Eric Avanzata m.fl.
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – kontraktansatte – indplacering og aflønning – tidligere lønmodtagere efter luxembourgsk ret«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Eric Avanzata og 20 andre kontraktansatte ved Kommissionen har nedlagt påstand om annullation af afgørelserne truffet af afdelingschefen for personale i Kontoret for »Infrastruktur og Logistik« om fastsættelse af sagsøgernes ansættelsesvilkår, bl.a. deres ansættelsesgruppe, lønklasse, løntrin og aflønning.
Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Retspleje – frist for fremlæggelse af beviser – artikel 42 i Personalerettens procesreglement
[Personalerettens procesreglementet, art. 46, stk. 1, første afsnit, litra d), art. 48, stk. 1, og art. 66, stk. 2; procesreglementet for Retten i Første Instans, art. 39, stk. 1, første afsnit, litra e), art. 42 og art. 58, stk. 5]
2. Retspleje – stævning – formkrav – manglende fremlæggelse af den anfægtede retsakt
(Statutten for Domstolen, art. 21; procesreglementet for Retten i Første Instans, art. 44, stk. 3-6)
3. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 117)
4. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – dato for indgivelsen – administrationens modtagelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 117)
5. Tjenestemænd – ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne – anvendelighed af afsnit IV om kontraktansatte, som ikke er omfattet af en forudgående af beskrivelse af de arbejds- og kompetenceområder, som hver type af opgaver for disse ansattes forskellige ansættelsesgrupper omfatter
(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 80, stk. 2 og 3, og afsnit IV; Rådets forordning nr. 723/2004)
6. Tjenestemænd – kontraktansatte – løn – kompensation for den lønnedgang, som ansatte, der tidligere var ansat i henhold til en vedtægt efter national ret, har oplevet
(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, bilag, art. 2, stk. 2)
7. Tjenestemænd – repræsentation – personaleudvalg
(Tjenestemandsvedtægten, art. 9, stk. 3, første afsnit)
1. I henhold til artikel 46, stk. 1, første afsnit, litra d), i procesreglementet for Retten i Første Instans, der i alt væsentligt gentages i artikel 39, stk. 1, første afsnit, litra e), i Personalerettens procesreglement, skal beviser principielt indeholdes i svarskriftet. I lighed med artikel 48, stk. 1, i procesreglementet for Retten i Første Instans fastsætter artikel 42 i Personalerettens procesreglement imidlertid, at parterne kan anføre yderligere beviser indtil retsmødets afslutning, såfremt der gives en behørig begrundelse for, at beviserne først påberåbes på dette tidspunkt.
Modbevis og adgangen til at fremkomme med nye beviser som følge af et modbevis fra modpartens side i svarskriftet er imidlertid ikke omfattet af præklusionsreglen i artikel 48, stk. 1, i Personalerettens procesreglement. Denne bestemmelse omfatter nye beviser og skal ses i sammenhæng med nævnte reglements artikel 58, stk. 5, som gentager artikel 66, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans, som bestemmer, at en part bevarer adgangen til at føre modbevis og fremkomme med nye beviser.
Kopier af kontrakter for kontraktansatte udgør ikke nye beviser, men modbeviser til de af modparten fremlagte beviser, som ikke er undergivet den pågældende præklusionsregel.
(jf. præmis 33-38)
Henvisning til:
Domstolen: 17. december 1998, sag C-185/95 P, Baustahlgewebe mod Kommissionen, Sml. I, s. 8417, præmis 71 og 72.
Retten i Første Instans: 28. september 1993, sag T-84/92, Nielsen og Møller mod ØSU, Sml. II, s. 949, præmis 39; 6. marts 2001, sag T-100/00, Campoli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 71, og II, s. 347, præmis 19; 5. december 2006, sag T-302/02, Westfalen Gassen Nederland mod Kommissionen, Sml. II, s. 4567, præmis 189; 12. september 2007, sag T-449/04, Kommissionen mod Trends, Sml. II, s. 106*, præmis 59.
2. Selv om det følger af artikel 21 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet for Retten i Første Instans, at enhver stævning skal ledsages af det aktstykke, der begæres kendt ugyldigt, bestemmes det hverken i vedtægten eller i procesreglementet, at stævningen uden videre skal afvises, hvis den ikke er ledsaget af denne retsakt. Det følger nemlig af artikel 44, stk. 6, i det pågældende procesreglement, at såfremt stævningen ikke opfylder kravene i artikel 44, stk. 3-5, giver justitssekretæren sagsøgeren en rimelig frist til at berigtige stævningen eller til at tilvejebringe de dokumenter, der nævnes i de pågældende bestemmelser. Sker dette ikke, træffer Personaleretten afgørelse om, hvorvidt undladelsen af at overholde disse formforskrifter skal medføre, at sagen afvises.
(jf. præmis 48-50)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 5. august 2003, sag T-158/03 R, Industrias Químicas del Vallés mod Kommissionen, Sml. II, s. 3041, præmis 44.
I tilfælde af, at justitssekretæren imidlertid ikke har anmodet sagsøgeren om at berigtige stævningen eller om at tilvejebringe de manglende dokumenter, må det fastslås, at der ikke forefindes bestemmelser i procesreglementet for Retten i Første Instans, som er til hinder for, at Personaleretten vedtager foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse med henblik på at indhente det pågældende dokument. Det følger desuden ikke af bestemmelserne i artikel 44, stk. 6, i det pågældende procesreglement, at en sag skal afvises alene med den begrundelse, at betingelserne i samme forordnings artikel 44, stk. 4, ikke er opfyldt, når sagsøgeren ikke er blevet opfordret til at fuldstændiggøre sin stævning.
3. I henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, der i medfør af artikel 117 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte finder analog anvendelse på kontraktansatte, skal en klage over en retsakt, der indeholder et klagepunkt, indgives inden for en frist på tre måneder fra den dag afgørelsen meddeles modtageren, og i alle tilfælde senest den dag, den pågældende får kendskab til den, hvis det drejer sig om en foranstaltning af individuel karakter. For at en afgørelse kan anses for at være blevet behørigt meddelt i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 2, skal den ikke blot meddeles adressaten, men den pågældende skal også have haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt med dens indhold.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at klagefristen på tre måneder begynder at løbe, at den midlertidigt ansatte har fået kendskab til indholdet af sin kontrakt. Det er nemlig fra underskrivelsen, at en kontrakt, der er indgået mellem en ansat og en institution, får retsvirkning og følgelig kan blive bebyrdende for den midlertidigt ansatte, såfremt alle ansættelsesvilkårene er fastsat i kontrakten.
(jf. præmis 59-62)
Henvisning til:
Domstolen: 15. juni 1976, sag 5/76, Jänsch mod Kommissionen, Sml. s. 1027, præmis 10.
Retten i Første Instans: 11. juli 2002, forenede sager T-137/99 og T-18/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 639, præmis 56; 14. februar 2005, sag T-406/03, Ravailhe mod Regionsudvalget, Sml. Pers. I-A, s. 19, og II, s. 79, præmis 57; 19. oktober 2006, sag T-311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, Sml. II, s. 4137, præmis 121.
Personaleretten: 21. februar 2008, sag F-60/05, Vande Velde mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 25; 10. juli 2008, sag F-141/04, Maniscalco mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 25.
4. For så vidt angår beregningen af fristen for indgivelse af en klage over en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, bemærkes, at selv om det er korrekt, at den omstændighed, at en myndighed anvender et registreringsstempel på et dokument, der er blevet den tilsendt, ikke gør det muligt at fastlægge datoen for dette dokuments indgivelse med sikkerhed, udgør dette ikke desto mindre et middel, der i overensstemmelse med god forvaltningsskik, indtil der er ført bevis for det modsatte, kan danne grundlag for en formodning om, at nævnte dokument er kommet frem på den angivne dato. Såfremt dette anfægtes, påhviler det tjenestemanden at føre ethvert bevis, der kan afkræfte den ved registreringsstemplet etablerede formodning, og således godtgøre, at klagen faktisk blev indgivet på en anden dato.
(jf. præmis 67)
Henvisning til:
Personaleretten: 15. maj 2006, sag F-3/05, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 9, og II-A-1, s. 33, præmis 29 og 30.
5. Der er ingen bestemmelse i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte eller i forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd samt ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som gør anvendelsen af disse vilkårs afsnit IV om kontraktansatte, og navnlig bestemmelserne om deres ansættelse, betinget af, at der vedtages en beskrivelse af de arbejds- og kompetenceområder, som er nævnt i vilkårenes artikel 80, stk. 3.
Det kan derfor ikke med rette hævdes, at en fællesskabsinstitution har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik ved ikke i sine interne regler vedrørende procedurerne for ansættelse og anvendelse af kontraktansatte præcist at beskrive de arbejds- og kompetenceområder for hver enkelt arbejdsopgave, som er tildelt hver enkelt af de ansættelsesgrupper, der er beskrevet i artikel 80, stk. 2, i vilkårene for de øvrige ansatte.
Under henvisning til, at de pågældende interne bestemmelser ikke indeholder en beskrivelse af arbejds- og kompetenceområder som omhandlet i artikel 80, stk. 3, i vilkårene for de øvrige ansatte, kan en rettergangsfejl, der støttes på en manglende høring af vedtægtsudvalget som fastsat i samme artikel 80, stk. 3, ikke med føje påberåbes.
(jf. præmis 89-93)
Henvisning til:
Personaleretten: 19. oktober 2006, sag F-59/05, De Smedt mod Kommissionen, Sml. Pers. II-A-1, s. 409, præmis 52, stadfæstet af Retten i Første Instans den 9. juli 2007, sag T-415/06 P, De Smedt mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 40.
6. Det fremgår klart af artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at udbetalingen af et supplerende beløb, såfremt en arbejdstager, der tidligere var tilknyttet institutionen i kraft af en ansættelseskontrakt efter national ret, oplever en lønnedgang efter ansættelse som kontraktansat i forhold til, hvad han tjente i henhold til denne kontrakt, har karakter af en simpel mulighed for institutionen. Ved artikel 2, stk. 2, indrømmes institutionen endvidere et vidt skøn ved fastsættelsen af det supplerende beløb, for så vidt som den pålægges at tage hensyn til de forskelle, der er mellem skatte-, socialsikrings- og pensionslovgivningen i ansættelsesmedlemsstaten og de relevante bestemmelser, som gælder for den kontraktansatte.
(jf. præmis 101)
Henvisning til:
Personaleretten: 5. juli 2007, sag F-24/06, Abarca Montiel m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 92; 5. juli 2007, sag F-25/06, Ider m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 92; 5. juli 2007, sag F-26/06, Bertolete m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 80.
7. Selv om artikel 9, stk. 3, første afsnit, bestemmer, at personaleudvalget varetager personalets interesser over for institutionen, sikrer en stadig kontakt mellem dette og personalet og bidrager til tjenestegrenenes tilfredsstillende funktion ved at give personalet mulighed for at fremsætte sine synspunkter, kan denne bestemmelse ikke forstås som en bestemmelse, der indfører en forpligtelse for institutionen til at høre personaleudvalget vedrørende alle de foranstaltninger, som institutionen træffer vedrørende tjenestegrenenes tilfredsstillende funktion.
(jf. præmis 115 og 116)