Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 28. januar 2020 – F mod Stadt Karlsruhe
(Sag C-47/20)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger, appellant og revisionsappellant: F
Sagsøgt, appelindstævnt og revisionsindstævnt: Stadt Karlsruhe
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 2, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2006/126/EU 1 til hinder for, at en medlemsstat meddeler indehaveren af et af en anden medlemsstat udstedt kørekort til kategori A og B, som på grund af spirituskørsel har fået frakendt retten til med dette kørekort at føre motorkøretøj i førstnævnte medlemsstat, afslag på anerkendelse af et kørekort til de nævnte kategorier, som denne anden medlemsstat ved fornyelse, jf. artikel 7, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2006/126/EU, har udstedt til den pågældende indehaver efter frakendelsen af dennes førerret?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20.12.2006 om kørekort (omarbejdning) (EUT 2006, L 403, s. 18).