Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 25. juni 2019 – Syyttäjä ja Tulli

(Sag C-486/19)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A og B

Sagsøgte: Syyttäjä og Tulli

Præjudicielle spørgsmål

Skal EU-retten fortolkes således, at den ville være til hinder for, at en fysisk person, der handler på vegne af en afgiftspligtig virksomhed og ikke har overholdt de forpligtelser, der er forbundet med de punktafgifter, som er pålagt konsumisprodukter, på grund af denne undladelse idømmes en strafferetlig sanktion, når en afgiftsfritagelse for andre virksomheder, der udøver en aktivitet vedrørende produkter af samme art, anses for støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Opfyldte en national afgiftsordning for punktafgifter på konsumisprodukter som den, der var gældende i den periode, hvor lovovertrædelsen blev begået, kriteriet om selektivitet som en del af begrebet »statsstøtte« som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF?

____________