PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

29. september 2009

Sag F-125/07

Armin Hau

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2006 – ikke optaget på listen over forfremmede tjenestemænd – sammenligning af fortjenester – referencetærskel – manglende hensyntagen til tjenestemandens status som »tiloversbleven««

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Armin Hau har nedlagt påstand om annullation af Parlamentets afgørelse offentliggjort den 21. november 2006 om ikke at opføre hans navn på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse B*7 i forfremmelsesåret 2006.

Udfald: Europa-Parlamentets afgørelse offentliggjort den 21. november 2006 om ikke at opføre sagsøgerens navn på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse B*7 i forfremmelsesåret 2006 annulleres. Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – mulighed for at begrunde en afgørelse om ikke at forfremme en tjenestemand under den administrative procedure – følger

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, og art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenlignende bedømmelse af fortjenester – hensyntagen til et forslag om forfremmelse i det foregående forfremmelsesår

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

1.      Administrationen kan begrunde en afgørelse om ikke at forfremme en tjenestemand under hele den administrative procedure. Det bemærkes imidlertid, at når administrationen anvender denne mulighed, fratager den de berørte tjenestemænd muligheden for at indgive en klage med kendskab til begrundelsen for den anfægtede afgørelse og dermed også muligheden for at fremsætte bemærkninger under hensyntagen hertil. Såfremt en tjenestemand alene får kendskab til begrundelsen for en afgørelse i forbindelse med afvisningen af klagen, kan administrationen ikke kræve, at tjenestemanden overholder princippet om overensstemmelse mellem klage og søgsmål i forhold til de anbringender og klagepunkter, der vedrører denne begrundelse.

(jf. præmis 24)

Henvisning til:

Retten: 12. februar 1992, sag T-52/90, Volger mod Parlamentet, Sml. II, s. 121, præmis 36

2.      Ved vurderingen af, hvilke fortjenester der skal tages i betragtning, når der træffes afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45, har administrationen et vidt skøn. Fællesskabets retsinstansers kontrol skal således være begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt administrationen på baggrund af den fulgte fremgangsmåde og de forhold, den kan have lagt til grund for vurderingen, kan antages at have holdt sig inden for grænser, som ikke kan anfægtes, og ikke har anvendt sine beføjelser åbenbart fejlagtigt.

Den omstændighed, at administrationen har en vid skønsbeføjelse, kan imidlertid ikke fritage administrationen fra sin forpligtelse til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle relevante omstændigheder i sagen. Det forhold, at en tjenestemand er blevet foreslået til forfremmelse i et forfremmelsesår, der ligger tidligere end det omhandlede forfremmelsesår, udgør et relevant element i den pågældendes fortjeneste, såfremt vedkommende fortsat fortjener en forfremmelse efter det forfremmelsesår, i hvilken forbindelse han blev foreslået forfremmet.

En systematisk manglende hensyntagen til tjenestemandens status som tiloversbleven kan udgøre en forskelsbehandling mellem de forfremmelsesværdige tjenestemænd, eftersom dette kan føre til, at objektivt forskellige situationer behandles ens. Den omstændighed, at en tjenestemand allerede har nået forfremmelsestærskelen i det foregående forfremmelsesår, der er nært forbundet med de fortjenester, som den pågældende tidligere har udvist, indebærer, at vedkommende befinder sig en situation, der for så vidt angår dette fortjenstgivende aspekt adskiller sig fra den situation, som de personer, der ikke har nået forfremmelsestærskelen i det foregående forfremmelsesår, befinder sig i.

(jf. præmis 26-28)

Henvisning til:

Domstolen: 23. oktober 1986, sag 26/85, Vaysse mod Kommissionen, Sml. s. 3131, præmis 26; 21. november 1991, sag C-269/90, Technische Universität München, Sml. I, s. 5469, præmis 14

Retten: 11. december 1991, sag T-169/89, Frederiksen mod Parlamentet, Sml. II, s. 1403, præmis 69; 4. maj 2005, sag T-30/04, Sena mod AESA, Sml. Pers. I-A, s. 113 og II, s. 519, præmis 80; 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253 og II, s. 1169, præmis 69

Personaleretten: 10. oktober 2007, sag F-107/06, Berrisford mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 76