Language of document :

Appel iværksat den 3. december 2019 af HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC France til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 24. september 2019 i sag T-105/17, HSBC Holdings plc m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-883/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC France (ved barristers K. Bacon, QC, og D. Bailey, solicitor M. Simpson og avocates C. Angeli og M. Giner)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Punkt 2 i konklusionen i den appellerede dom, afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling), den 24. september 2019 i sag T-105/17, HSBC Holdings plc m.fl. mod Kommissionen, ophæves.

Artikel 1(b) i Kommissionens afgørelse C(2016) 8530 final af 7. december 2016 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39914 – Rentederivater i euro) 1 annulleres, subsidiært annulleres artikel 1(b) for så vidt som den henviser til HSBC’s deltagelse i en samlet og vedvarende overtrædelse efter den 19. marts 2007, og

Kommissionen tilpligtes at betale HSBC’s omkostninger som følge af sag T-105/17 og nærværende appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Retten begik en retlig fejl med hensyn til virkningerne af Kommissionens tilsidesættelse af væsentlige processuelle krav, navnlig HSBC’s ret til overholdelse af princippet uskyldsformodning, princippet om god forvaltning og princippet om ret til forsvar.

Andet anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at anvende artikel 101, stk. 1, TEUF urigtigt ved sin karakteristik af genstanden for manipulationen af 19. marts 2007 og/eller ved at gengive relevante beviser urigtigt.

Tredje anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at de to drøftelser udgjorde overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF med konkurrencebegrænsende formål. Retten begik navnlig en fejl, idet den udtalte, at den konkurrencefremmende art af disse drøftelser alene kunne tages i betragtning efter artikel 101, stk. 1, TEUF i sammenhæng med enten begrænsninger, der er accessoriske til en hovedtransaktion, eller en bedømmelse efter artikel 101, stk. 3, TEUF.

Fjerde anbringende: Rettens konklusioner med hensyn til to drøftelser den 12. og den 16. februar 2007 gengav åbenbart de for Retten fremlagte beviser.

Femte anbringende: Rettens konklusion om, at den samlede og vedvarende overtrædelse, som den identificerede i dommen, forfulgte et samlet formål, er behæftet med to retlige fejl: (i) en åbenbar urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne med hensyn til drøftelserne den 27. marts 2007, og (ii) en retlig fejl ved konklusionen om, at to drøftelser om medianpriserne forfulgte det samlede formål, som Retten havde identificeret.

Sjette anbringende: det gøres gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at HSBC deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse, der indbefattede en adfærd, som ikke var fastlagt som retsstridig adfærd, udvist af HSBC, i afgørelsen.

____________

1     EUT 2019, C 130, s. 4.