Language of document :

Appel iværksat den 28. juli 2020 af Nord Stream 2 AG til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 20. maj 2020 i sag T-526/19, Nord Stream 2 mod Parlamentet og Rådet

(Sag C-348/20 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Nord Stream 2 AG (ved advocaat L. Van den Hende, solicitor M. Schonberg og Rechtsanwälte J. Penz-Evren og J. Maly)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens (Ottende Afdeling) kendelse af 20. maj 2020 i sag T-526/19, Nord Stream 2 mod Parlamentet og Rådet, navnlig punkt 1, 3, 4 og 6 i konklusionen, ophæves.

Såfremt Retten finder, at sagens status gør dette muligt, forkastes formalitetsindsigelsen, det fastslås, at søgsmålet kan antages til realitetsbehandling, og sagen hjemvises til Retten med henblik på realitetsbehandling, eller, subsidiært, det fastslås, at appellanten er umiddelbart berørt af den anfægtede foranstaltning, og sagen hjemvises til Retten med henblik på en bedømmelse af, om appellanten er individuelt berørt, eller den henskydes til afgørelsen af realiteten.

Rådet og Parlamentet tilpligtes at betale appellantens omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende, som er opdelt i to, har appellanten gjort gældende, at Retten begik retlige fejl ved at anvende betingelsen om, at den pågældende skal være umiddelbart berørt, og ved at fastslå, at appellanten ikke havde kompetence til at anlægge sit søgsmål med påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/692 1 af 17. april 2019 (»ændringsdirektivet«):

Retten begik fejl ved at fastslå, at et direktiv, herunder ændringsdirektivet, inden vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser eller udløbet af gennemførelsesfristen, ikke i sig selv kan have umiddelbar indvirkning på en aktørs retsstilling, hvilket i praksis ville udelukke ethvert annullationssøgsmål i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.

Retten begik fejl ved at bedømme spørgsmålet om medlemsstaternes skøn i helt generelle vendinger og uden at undersøge, hvilken indvirkning et skøn ville have specifikt på appellantens retsstilling og i lyset af genstanden for dennes søgsmål.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik retlige fejl i forbindelse med sin vurdering af Rådets anmodninger om at fjerne visse dokumenter fra sagen og ved at efterkomme anmodningerne. Navnlig begik Retten fejl ved udelukkende at foretage sin vurdering inden for rammerne af forordning 1049/2001 2 om aktindsigt og ved ikke at tage stilling til, om de pågældende dokumenter var åbenbart relevante for afgørelsen af tvisten. Retten begik også fejl ved at anvende den restriktive ramme, som Domstolen har fastsat i forbindelse med de særlige og alvorlige omstændigheder i sagerne Ungarn mod Kommissionen og Slovenien mod Kroatien 3 , på andre situationer af en helt anden karakter. Endelig begik Retten en retlig fejl ved at lægge betydelig vægt på, at appellanten havde anlagt en voldgiftssag i henhold til energichartertraktaten, hvilket ikke er relevant for dens vurdering uanset grundlaget, end ikke hvis det er forordning 1049/2001.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/692 af 17.4.2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (EUT 2019, L 117, s. 1).

2     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EUT 2001, L 145, s. 43).

3     Kendelse af 14.5.2019, Ungarn mod Parlamentet, C-650/18, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:438, dom af 31.1.2020, Slovenien mod Kroatien, C-457/18, EU:C:2020:65.