PERSONALERETTENS DOM (Første Afdeling)

29. juni 2010

Sag F-38/09

Breige Martin

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag — Europols personale — ingen forlængelse af en kontrakt — kontrakt på ubestemt tid — artikel 6 i vedtægten for Europols personale — princippet om retten til forsvar«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 40, stk. 3, i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (Europolkonventionen) og artikel 93, stk. 1, i vedtægten for Europols personale, hvorved Breige Martin har nedlagt påstand om annullation af Europols afgørelse af 12. juni 2008 om ikke at tilbyde hende en tidsubegrænset ansættelseskontrakt og Europols afgørelse af 7. januar 2009 om afslag på hendes klage over afgørelsen af 12. juni 2008.

Udfald: Europols afgørelse af 12. juni 2008 om ikke at tilbyde sagsøgeren en tidsubegrænset ansættelseskontrakt annulleres. Europol betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      EU-retten — principper — ret til forsvar

2.      Tjenestemænd — Europols ansatte — afgørelse, der påvirker den ansattes administrative situation — hensyntagen til omstændigheder, der ikke fremgår af den ansattes personlige aktmappe — ulovlighed

(Vedtægten for Europols personale, art. 6 og 23)

3.      Tjenestemænd — Europols ansatte — afgørelse, der påvirker den ansattes administrative situation — hensyntagen til omstændigheder, der ikke fremgår af den ansattes personlige aktmappe — afgørende indflydelse — annullation — betingelser

(Vedtægten for Europols personale, art. 23)

1.      Retten til forsvar udgør en væsentlig formel regel, som Unionens retsinstanser kan tage under påkendelse af egen drift. Denne ret udgør endvidere under en hvilken som helst procedure, der indledes over for en person, og som kan føre frem til en retsakt, der indeholder et klagepunkt imod denne, et grundlæggende EU-retligt princip, der skal overholdes, selv i tilfælde, hvor der ikke foreligger regler for den pågældende procedure. Dette princip indebærer, at enhver person, der berøres af en bebyrdende afgørelse, skal have mulighed for at gøre sine synspunkter gældende, i det mindste i relation til de elementer, som kan foreholdes vedkommende i den akt, der skal udfærdiges. Som en logisk følge af princippet om overholdelse af retten til forsvar indebærer retten til aktindsigt, at administrationen skal fremsende samtlige de dokumenter, som den vil basere sin afgørelse på, til den ansatte.

(jf. præmis 54 og 55)

Henvisning til:

Domstolen: 7. maj 1991, sag C-291/89, Interhotel mod Kommissionen, Sml. I, s. 2257, præmis 14; 7. januar 2004, forenede sager C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 123, præmis 68 og 71; 9. november 2006, sag C-344/05 P, Kommissionen mod De Bry, Sml. I, s. 10915, præmis 37 og 38; 6. december 2007, sag C-59/06 P, Marcuccio mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 46

Retten: 15. marts 2000, forenede sager T-25/95, T-26/95, T-30/95 — T-32-/95, T-34/95 — T-39/95, T-42/95 — T-46/95, T-48/95, T-50/95 — T-65/95, T-68/95 — T-71/95, T-87/95, T-88/95, T-103/95 og T-104/95, Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 491, præmis 487

Personaleretten: 11. september 2008, sag F-51/07, Bui Van mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 289, og II-A-1, s. 1533, præmis 77, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret, sag T-491/08 P

2.      Artikel 23 i vedtægten for Europols personale har til formål at sikre retten til forsvar for Europols ansatte ved at forhindre, at de afgørelser, som administrationen træffer, og som påvirker en ansats situation og karriere, baseres på omstændigheder, der vedrører den pågældendes kvalifikationer, indsats eller adfærd, og som ikke fremgår af den ansattes personlige aktmappe. Det følger heraf, at en afgørelse, der er baseret på sådanne faktiske omstændigheder, ikke er forenelig med vedtægtens garantier og derfor må annulleres som følge af, at afgørelsen er truffet på baggrund af en procedure, der er behæftet med en ulovlighed.

En afgørelse, der træffes efter afslutningen af en særlig procedure for tildeling af tidsubegrænsede kontrakter i henhold til nævnte vedtægts artikel 6 og artikel 7 i afgørelse af 8. december 2006 om gennemførelse af artikel 6 i vedtægten for Europols personale, kan påvirke den administrative situation for en ansat ved Europol og udgør dermed en afgørelse, der indeholder et klagepunkt. Det følger heraf, at en sådan afgørelse kun kan træffes under overholdelse af princippet om ret til forsvar.

(jf. præmis 56 og 58)

Henvisning til:

Domstolen: 28. juni 1972, sag 88/71, Brasseur mod Parlamentet, Sml. 1969, s. 141, org.ref.: Rec. s. 499, præmis 11; 12. februar 1987, sag 233/85, Bonino mod Kommissionen, Sml. s. 739, præmis 11

Retten: 6. februar 2003, sag T-7/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 37, og II, s. 239, præmis 70 og 72; 13. december 2005, forenede sager T-155/03, T-157/03 og T-331/03, Cwik mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 411, og II, s. 1865, præmis 50

Personaleretten: 28. juni 2007, sag F-38/06, Bianchi mod ETF, Sml. Pers. I-A-1, s. 183, og II-A-1, s. 1009, præmis 48

3.      Tilsidesættelsen af artikel 23 i vedtægten for Europols personale og princippet om retten til forsvar kan kun medføre annullation af en retsakt, såfremt det godtgøres, at dokumenter, som ikke er blevet fremsendt til den ansatte, har haft en afgørende indflydelse på den afgørelse, som administrationen har truffet vedrørende den ansatte.

En bedømmelsesformular, der ikke blot udgør en ren gengivelse af de oplysninger, der fremgår af den berørtes bedømmelsesrapport, men som indeholder rubrikker, der omhandler den pågældendes kvalifikationer, indsats og adfærd samt en vurdering af, hvilken betydning en afgørelse om ikke at forlænge den pågældendes kontrakt vil få for Europols virke, skal anses for at have afgørende indflydelse på den nævnte afgørelse.

(jf. præmis 62-66)

Henvisning til:

Domstolen: 12. november 1996, sag C-294/95 P, Ojha mod Kommissionen, Sml. I, s. 5863, præmis 67

Retten: 6. februar 2007, forenede sager T-246/04 og T-71/05, Wunenburger mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 21, og II-A-2, s. 131, præmis 149