RETTENS DOM (Tredje Udvidede Afdeling)
28. marts 2019 (*)
»EU-varemærker – ansøgninger om EU-figurmærkerne Simply. Connected. – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – omfanget af den undersøgelse, som appelkammeret skal foretage – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] – artikel 64 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 71 i forordning 2017/1001)«
I sagerne T-251/17 og T-252/17,
Robert Bosch GmbH, Stuttgart (Tyskland), ved advokaterne S. Völker og M. Pemsel,
sagsøger,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved V. Mensing og D. Hanf, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelser truffet den 9. marts 2017 (sag R 948/2016-5) og den 10. marts 2017 (sag R 947/2016-5) af Femte Appelkammer ved EUIPO vedrørende ansøgninger om registrering af figurtegnene Simply. Connected. som EU-varemærker,
har
RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, S. Frimodt Nielsen (refererende dommer), og dommerne V. Kreuschitz, I.S. Forrester, N. Półtorak og E. Perillo,
justitssekretær: E. Coulon,
under henvisning til stævningerne, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 28. april 2017,
under henvisning til svarskrifterne, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 13. juli 2017,
under henvisning til foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse af 26. september 2018,
under henvisning til henvisningen af nærværende sager til Rettens Tredje Udvidede Afdeling,
under henvisning til afgørelse af 17. januar 2019 om forening af nærværende sager,
og under henvisning til, at ingen af parterne har anmodet om afholdelse af retsmøde inden for fristen på tre uger efter, at det er forkyndt, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet, og at Retten i henhold til artikel 106, stk. 3, i Rettens procesreglement har besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del,
afsagt følgende
Dom
Sagernes baggrund
1 Den 19. november 2015 indgav sagsøgeren, Robert Bosch GmbH, to ansøgninger om registrering af EU-varemærker til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1), med senere ændringer (erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1)).
2 Det første varemærke, der blev søgt registreret (herefter »det første ansøgte varemærke«, sag T-251/17), var følgende figurtegn:
3 Det andet varemærke, der blev søgt registreret (herefter »det andet ansøgte varemærke«, sag T-252/17), var følgende figurtegn:
4 De varer og tjenesteydelser, for hvilke de to registreringsansøgninger blev indgivet, er af samme art. De henhører under klasse 7, 9, 11, 12, 36-38, 41 og 42 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer i hver enkelt af disse klasser til følgende beskrivelse:
– klasse 7: »elektriske motorer (ikke til befordringsmidler til brug på land), startmotorer (ikke til befordringsmidler til brug på land), generatorer, tændingssystemer til motorer med indvendig forbrænding, gløderør, tændrør, lambdasonder, strømfordelere, tændspoler, tændmagneter, tændrørshætter, injektionspumper, brændstofpumper, hastighedsregulatorer, injektorer til motorer og dyseholdere; maskinventiler; brændstoffiltre, oliefiltre, luftfiltre; hydrauliske pumper, hydrauliske motorer, hydrauliske ventiler, hydrauliske cylindre, hydrauliske akkumulatorer, hydrauliske filtre; pneumatisk styrede ventiler, servostyringer, trykluftbremser, trykluftanordninger, nemlig trykluftkompressorer, trykluftbeholdere, styreventiler, bremseventiler; turboladere til udstødningsgas; elektroniske styreenheder til produktionsteknik, modstandssvejseanlæg, servodrev og spindler til gear, robotstyreenheder; modulelementer til automatisk montage-/produktionsteknik, inklusive udstyr til arbejdspladsen, nemlig arbejdsborde og værkstedsbænke, maskinholdere, sikkerheds- og beskyttelsesanordninger, drejelige arbejdsstationer, hæveanordninger, bordpressere, systemer til klargøring og systematisering af materialer, nemlig samlebånd og transportkæder, rystetransportører, tippeanordninger og programmerbare elektriske anordninger, inklusive gribere og enarmede robotter; maskiner til afgratning (mekaniske, termiske og elektrokemiske); emballeringsmaskiner; el-værktøj og indstikningsværktøj hertil; elektriske køkkenmaskiner og tilbehør hertil; opvaskemaskiner, vaskemaskiner, radiofrekvensgeneratorer; startanordninger til forbrændingsmotorer; dele og bestanddele af førnævnte varer, indeholdt i klasse 7«
– klasse 9: »følere; programmerbare styreenheder; elektriske og elektroniske apparater og instrumenter til måling, kontrol og regulering beregnet til montering i motorkøretøjer; apparater til optagelse, bearbejdning, behandling, transmission, modtagelse og gengivelse af signaler, data, billeder og lyd, elektriske og elektromagnetiske databærere; videokameraer, monitorer, højtalere, antenner til radioer og fjernsynsapparater, telefoner, autoantenner, bærbare apparater til radiokommunikation, biltelefoner; alarmsystemer; apparater til lokalisering og navigation beregnet til montering i befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet; strømforsyningsanordninger, elektriske filtre, halvlederkomponenter, optoelektroniske komponenter; udstansede, ibrændte og støbte kredsløb, integrerede kredsløb, relæer, sikringer, kabler til elektriske, elektroniske og optiske signaler, kabelforbindelser, elektriske afbrydere, elektroniske anordninger til justering af lyslængde, sensorer, detektorer, kontaktanordninger/‑bokse, solceller og generatorer til solenergi; analyseapparater til motorkøretøjer, nemlig til analyse af udstødningsgas, sodpartikler, bremsefunktion, diagnosticeringsinstrumenter og anordninger til simuleringer, motortestere, værkstedsprøveanordninger til injektionspumper, startere og generatorer; batterier, ladeaggregater, batteritestere, forstærkere, transformatorer, kabeltromler; computerbaserede systemer til regulering af køredynamik; dele og tilbehør til førnævnte varer«
– klasse 11: »apparater til opvarmning, kogning, stegning, varmeapparater og apparater til køling; gaslightere; indeholdt i klasse 11; projektører og lamper, inklusive projektører og lamper til køretøjer; køleapparater og ‑maskiner; ventilationsinstallationer; hårtørrere [tørreapparater]; elektriske kaffemaskiner; risteapparater; bageriovne; elektriske æggekogere; brødristere; luftkonditioneringsinstallationer; apparater til kontrol og regulering af gasvarmeanlæg; tørretumblere; dele og tilbehør til førnævnte varer, indeholdt i klasse 11«
– klasse 12: »fastholdesystemer til montering i motorkøretøjer, nemlig selestrammere, airbags; antifrostanlæg til autoruder; servo- og trykluftbremser til befordringsmidler til brug på land og i luften, antiblokeringsbremsesystemer; antispinreguleringssystemer; gearstyringer; vinduesviskere; hydrauliske styringer til befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet; motorer, elektriske, til befordringsmidler til brug på land; dele og tilbehør til førnævnte varer, indeholdt i klasse 12«
– klasse 36: »forsikringsvirksomhed«
– klasse 37: »montering, vedligeholdelse og reparation af dele og tilbehør til motorkøretøjer, autoradioanlæg, samtaleapparater, håndværktøjsmaskiner, værkstedsapparater og ‑anordninger, generatorer, af husholdnings- og køkkenapparater, radio- og fjernsynsanlæg, sanitetsinstallationer, varme- og klimaanlæg og møbler; reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer i forbindelse med motorsportsarrangementer«
– klasse 38: »radiokommunikationstjeneste, transmission af lyd, data og billede via satellit«
– klasse 41: »uddannelse og undervisning af tredjemand inden for området elektroteknik og elektronik«
– klasse 42: »bygnings- og konstruktionsplanlægning og ‑rådgivning; programmering og installation af computere; gennemførelse af udviklings-, afprøvnings- og forskningsopgaver; teknisk rådgivning og ekspertudtalelser; planlægning og udvikling af og teknisk kontrol med rumfartsprojekter; teknisk overvågning af bygninger og anlæg«.
5 Ved skrivelser af 16. marts 2016 oplyste undersøgeren ved EUIPO sagsøgeren om, at de to ansøgte varemærker delvist ikke kunne registreres på grund af de absolutte registreringshindringer i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2, i forordning 2017/1001].
6 Ved skrivelser af 18. april 2016 fremsatte sagsøgeren sine bemærkninger.
7 Ved afgørelser af 25. april 2016 afslog undersøgeren på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 registreringen af de to ansøgte varemærker for de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af disse varemærker, og som henhører under klasse 9, 37, 38 og 41, og for tjenesteydelserne »programmering og installation af computere« og »teknisk rådgivning« i klasse 42.
8 Der blev derimod ikke gjort nogen indsigelser mod de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningerne om registrering, og som henhører under klasse 7, 11, 12, 36, og tjenesteydelserne »bygnings- og konstruktionsplanlægning og ‑rådgivning«, »gennemførelse af udviklings-, afprøvnings- og forskningsopgaver«, »ekspertudtalelser«, »planlægning og udvikling af og teknisk kontrol med rumfartsprojekter« og »teknisk overvågning af bygninger og anlæg« i klasse 42.
9 Den 23. maj 2016 indgav sagsøgeren i henhold til artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 66-71 i forordning 2017/1001) en klage til EUIPO over begge undersøgerens afgørelser.
10 Ved afgørelse af 9. marts 2017 (sag R 948/2016-5 vedrørende det første ansøgte varemærke, herefter »den første anfægtede afgørelse«) og af 10. marts 2017 (sag R 947/2016-5 vedrørende det andet ansøgte varemærke, herefter »den anden anfægtede afgørelse«) gav Femte Appelkammer ved EUIPO afslag på klagerne af samme grunde.
11 For det første fandt appelkammeret, at de ordbestanddele, som de ansøgte varemærker består af, ville blive opfattet som et slogan uden fornødent særpræg, der betyder »ganske enkelt tilsluttet« eller »især tilsluttet« et netværk. Appelkammeret fastslog i denne henseende, at den relevante kundekreds ikke viser punktummerne efter hver ordbestanddel nogen særlig opmærksomhed, eftersom forbrugerne har tendens til at opfatte bogstavrækker på en måde, der forekommer dem rigtig og uafhængigt af tegnsætningen og anvendelsen af store og små bogstaver. Ligeledes giver hverken det afrundede rektangel, hvis øverste højre hjørne er fjernet, og som omslutter ordbestanddelene, eller det almindeligt kendte symbol for en trådløs forbindelse (der udgøres af tre koncentriske bølger) de omhandlede tegn fornødent særpræg, eftersom de ikke tillægges opmærksomhed, henset til, at de sædvanligvis anvendes i forbindelse med de omhandlede varer og tjenesteydelser (de anfægtede afgørelsers punkt 17-19). Under sådanne omstændigheder vil de omhandlede tegn ikke blive opfattet som en angivelse af den handelsmæssige oprindelse af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringsansøgningen (de anfægtede afgørelsers punkt 20).
12 For det andet fandt appelkammeret under hensyntagen til næsten samtlige varer og tjenesteydelser, der er nævnt ovenfor i præmis 4, og efter at have inddelt dem i kategorier, at forbrugerne afhængigt af omstændighederne forventer en normal tilslutning til et netværk eller en forbindelse mellem varerne via »tingenes internet«, og at de omhandlede varer og tjenesteydelser alle er direkte forbundet med udbyderen af sådanne trådløse forbindelser (de anfægtede afgørelsers punkt 25 og 26). De omhandlede tegn opfattes derfor som en lovprisende angivelse for en abstrakt egenskab ved de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringsansøgningerne (de anfægtede afgørelsers punkt 27).
Parternes påstande
13 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– De to anfægtede afgørelser annulleres.
– EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling for appelkammeret.
14 EUIPO har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne i de to sager.
Retlige bemærkninger
15 Til støtte for begge søgsmål, der er enslydende, har sagsøgeren fremsat tre anbringender. Det første vedrører tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 64 i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 263 TEUF. Det andet vedrører tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret har tilsidesat artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.
Det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 64 i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 263 TEUF
16 Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret undersøgte de varer og tjenesteydelser, der henhører under klasse 7, 11, 12 og 36, og dem, der henhører under klasse 42, bortset fra tjenesteydelserne programmering og installation af computere og teknisk rådgivning. Undersøgeren modsatte sig imidlertid ikke registreringen af disse varer og tjenesteydelser. Appelkammeret har herved overskredet grænserne for sin kompetence, og de anfægtede afgørelser skal annulleres (dom af 18.11.2014, Lumene mod KHIM (THE YOUTH EXPERTS), T-484/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:963).
17 EUIPO har anfægtet denne argumentation.
18 Det skal for det første indledningsvis, som EUIPO med rette har gjort gældende, konstateres, at artikel 263 TEUF ikke finder anvendelse på klager til appelkamrene, og at det første anbringende derfor skal forkastes som irrelevant, idet det er støttet på en tilsidesættelse af denne bestemmelse.
19 For det andet, og som EUIPO har gjort gældende, anmodede sagsøgeren – i modsætning til, hvad sagsøgeren anmodede om i forbindelse med den sag for appelkammeret, der gav anledning til dom af 18. november 2014, THE YOUTH EXPERTS (T-484/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:963) – kun appelkammeret om at ophæve undersøgerens afgørelser i den udstrækning, de var ugunstige for sagsøgeren.
20 Det er imidlertid ubestridt, at appelkammeret i de anfægtede afgørelser undersøgte, om de ansøgte varemærker havde fornødent særpræg i forhold til de varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke undersøgeren ikke var fremkommet med indsigelser.
21 Som det er nævnt i præmis 7 ovenfor, afslog undersøgeren nemlig registreringen af de to ansøgte varemærker for de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af disse varemærker i klasse 9, 37, 38 og 41, og tjenesteydelserne »programmering og installation af computere« og »teknisk rådgivning« i klasse 42. Heraf følger, at de ansøgte varemærker kan registreres for de andre varer og tjenesteydelser, som er nævnt i præmis 4 ovenfor, dvs. dem, der er omfattet af klasse 7, 11, 12 og 36 samt tjenesteydelserne »bygnings- og konstruktionsplanlægning og ‑rådgivning«, »gennemførelse af udviklings-, afprøvnings- og forskningsopgaver« »ekspertudtalelser«, »planlægning og udvikling af og teknisk kontrol med rumfartsprojekter« og »teknisk overvågning af bygninger og anlæg« i klasse 42 (jf. præmis 8 ovenfor).
22 Visse af disse varer og tjenesteydelser, som ikke var genstand for tvisten, blev imidlertid undersøgt af appelkammeret i forbindelse med de anfægtede afgørelser og er af appelkammeret blevet grupperet i kategorierne (a), (f), (g), (h), (i) og (j) i de anfægtede afgørelsers punkt 23 og 24. I de anfægtede afgørelsers punkt 26 og 27 fandt appelkammeret, at de ansøgte varemærker ligeledes manglede fornødent særpræg hvad angår varerne og tjenesteydelserne i kategorierne (a), (f), (g), (h), (i) og (j), som defineret i de anfægtede afgørelser, hvorved varer og tjenesteydelser, som ikke var genstand for tvisten, blev omfattet.
23 Det er således ubestridt, at appelkammeret foretog en undersøgelse af de varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke undersøgeren ikke havde fremsat nogen indsigelser, og som klagen til appelkammeret ikke vedrørte. Parterne er enige om, at appelkammeret ikke kunne foretage en sådan undersøgelse, men de er derimod uenige om, hvilke konsekvenser der må drages heraf.
24 Ifølge sagsøgeren, som har henvist til dom af 18. november 2014, THE YOUTH EXPERTS (T-484/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:963), må det konstateres, at appelkammeret, idet det undersøgte de varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke undersøgeren ikke havde nogen indvendinger, overskred sin kompetence, hvilket bevirker, at de anfægtede afgørelser er ulovlige og i dette omfang derfor bør annulleres.
25 Ifølge EUIPO har appelkammerets undersøgelse af, om de ansøgte varemærker for de varer og tjenesteydelser, der ikke er genstand for klagen, har fornødent særpræg, ikke udvidet denne klages genstand. Betragtningerne vedrørende disse varer og tjenesteydelser skal dermed anses for at være anført for fuldstændighedens skyld, og de berører dermed ikke lovligheden af de anfægtede afgørelser, og det første anbringende skal derfor forkastes.
26 Det skal for det første bemærkes, at konklusionen i de anfægtede afgørelser begrænser sig til at afslå den klage, der var indbragt for appelkammeret. Som det er blevet bemærket ovenfor i præmis 19, vedrørte sagsøgerens klage for appelkammeret kun de varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke undersøgeren havde gjort indsigelse over for registreringen af de ansøgte varemærker.
27 Det skal for det andet fastslås, at appelkammeret efter at have realitetsbehandlet sagen i henhold til artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 træffer afgørelse om klagen og kan udøve den kompetence, som henhører under den afdeling, der har vedtaget den anfægtede afgørelse. Det følger af bestemmelsen, at appelkammeret som følge af en klage over undersøgerens afgørelse om afslag på registrering kan foretage en ny og fuldstændig prøvelse af ansøgningens realitet, såvel retligt som faktisk, dvs. i den foreliggende sag selv træffe afgørelse om registreringsansøgningen ved at afvise den eller kende den berettiget for derved at stadfæste eller underkende den anfægtede afgørelse (dom af 3.7.2013, Airbus mod KHIM (NEO), T-236/12, EU:T:2013:343, præmis 21; jf. ligeledes analogt dom af 13.3.2007, KHIM mod Kaul, C-29/05 P, EU:C:2007:162, præmis 56 og 57).
28 Denne beføjelse til at foretage en ny og fuldstændig prøvelse af registreringsansøgningens realitet, såvel retligt som faktisk, forudsætter imidlertid, at klagen kan antages til realitetsbehandling ved appelkammeret (dom af 3.7.2013, NEO, T-236/12, EU:T:2013:343, præmis 22; jf. ligeledes analogt dom af 2.3.2011, Claro mod KHIM, C-349/10 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:105, præmis 44).
29 I denne forbindelse præciserer artikel 59, første punktum, i forordning nr. 207/2009, at »[a]dgang til at klage har enhver part i en sag, der har ført til en afgørelse, som er gået vedkommende part imod«. Det følger af bestemmelsen, at som sagsøgeren har gjort det i den foreliggende sag, kan parterne i en sag for EUIPO kun klage til appelkammeret over den afgørelse, som den lavere instans har truffet, for så vidt som denne afgørelse meddeler afslag på deres krav eller anmodninger. For så vidt som en afgørelse truffet af den lavere instans ved EUIPO derimod giver en berørt part medhold i sagen, har denne ikke mulighed for at indgive en klage til appelkammeret (dom af 3.7.2013, NEO, T-236/12, EU:T:2013:343, præmis 23; jf. ligeledes i denne retning dom af 14.12.2011, Völkl mod KHIM – Marker Völkl (VÖLKL), T-504/09, EU:T:2011:739, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).
30 Det fremgår af artikel 59, første punktum, i forordning nr. 207/2009, at når undersøgeren som i det foreliggende tilfælde kun har afslået en ansøgning om registrering af et EU-varemærke for en del af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den pågældende ansøgning, men godtager registrering for en del af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen, kan den klage, som varemærkeansøgeren indgiver til appelkammeret, forskriftsmæssigt alene vedrøre de varer og tjenesteydelser, som er berørt af undersøgerens afslag på registrering.
31 I den foreliggende sag klagede sagsøgeren, som det bl.a. er påpeget i præmis 19 og 26, til appelkammeret med påstand om ophævelse af undersøgerens afgørelser, for så vidt som sagsøgerens ansøgninger om registrering var blevet afslået. Det var således med urette, at appelkammeret i de anfægtede afgørelser fokuserede sin vurdering på spørgsmålet om, hvorvidt artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 i det foreliggende tilfælde finder anvendelse på varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke undersøgeren ikke var fremkommet med indsigelser. I henhold til den retspraksis, der er nævnt i præmis 28 ovenfor, har appelkammeret ikke nogen skønsbeføjelser til at udvide en klages omfang til en undersøgelse af spørgsmål, som den, der har indgivet en klage til EUIPO, ikke selv kan stille.
32 Det følger imidlertid af en læsning af konklusionen i de anfægtede afgørelser, at appelkammeret i den foreliggende sag har begrænset sig til at forkaste klagerne (jf. præmis 26 ovenfor). I henhold til artikel 58 i forordning nr. 207/2009 bevirker et sådant afslag alene, at undersøgerens afgørelser kan fuldbyrdes, forudsat at der ikke anlægges søgsmål som omhandlet i artikel 64, stk. 3, i forordning nr. 207/2009.
33 Adspurgt herom som led i en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse har EUIPO i øvrigt bekræftet, at appelkammerets hensyntagen til de varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke undersøgeren ikke havde fremsat nogen indsigelser, i sig selv var irrelevant i forhold til sagsøgerens ret til registrering af de ansøgte varemærker for disse varer og disse tjenesteydelser. Ifølge EUIPO kan disse rettigheder nemlig kun anfægtes, såfremt undersøgeren selv genåbner undersøgelsen af absolutte registreringshindringer, som vil kunne være til hinder for registreringen af de ansøgte varemærker vedrørende spørgsmål, som hidtil ikke er blevet behandlet. Undersøgeren vil således være forpligtet til at vedtage andre afgørelser end dem, som de foreliggende retslige procedurer vedrører, og som vil kunne påklages til appelkamrene.
34 Det fremgår heraf, at redegørelserne i de anfægtede afgørelser vedrørende undersøgelsen af de varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke undersøgeren ikke havde fremsat nogen indsigelser, overskrider grænserne for sådanne klager, som appelkammeret forskriftsmæssigt skal behandle, og den er dermed ikke relevant for så vidt angår rækkevidden og virkningerne af de anfægtede afgørelser. Det skal følgelig fastslås, at redegørelserne ikke har karakter af afgørelser, og at en ophævelse heraf derfor ikke ville have nogen betydning.
35 Det første anbringende skal derfor forkastes som irrelevant.
Det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009
36 Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret i de to anfægtede afgørelser tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
De anfægtede afgørelser
37 Grundene til, at appelkammeret fastslog, at de ansøgte varemærker manglede fornødent særpræg vedrørende de omtvistede varer og tjenesteydelser, fremgår af de anfægtede afgørelsers punkt 14-30.
38 Appelkammeret fandt navnlig i de anfægtede afgørelsers punkt 14 og 15, at de omtvistede varer og tjenesteydelser henvendte sig til såvel den brede offentlighed, som har et middelhøjt opmærksomhedsniveau, som til erhvervsdrivende og kun i snæver forstand til installatører samt en specialiseret kundekreds, der generelt har et højere opmærksomhedsniveau. For selv en velunderrettet kundekreds kan opmærksomhedsniveauet imidlertid være forholdsvist lavt i forhold til salgsfremmende oplysninger, der ikke er afgørende. Det samme gør sig gældende for så vidt angår opmærksomhedsniveauet for en gennemsnitsforbruger, når denne står over for et budskab, som den pågældende opfatter som reklame.
39 I de anfægtede afgørelsers punkt 17 og 19 tilsluttede appelkammeret sig den betydning af ordbestanddelene i de omhandlede tegn, som undersøgeren var kommet frem til. Ordbestanddelen »simply« skal dermed forstås således, at den betyder »ganske enkelt«, og ordbestanddelen »connected« således, at den betyder »tilsluttet«. Ordbestanddelene i de ansøgte varemærker Simply. Connected. udgør dermed et slogan, der betyder »ganske enkelt tilsluttet«. Hverken punktummet efter begge ordbestanddele eller figurbestanddelene, dvs. den afrundede ramme, hvis øverste højre hjørne er fjernet, og det almindeligt kendte symbol for trådløs tilslutning til et netværk tillægger de omhandlede tegn en anden betydning. Disse figurbestanddele er dermed almindelige og uden fornødent særpræg.
40 I de anfægtede afgørelsers punkt 18 har appelkammeret forkastet sagsøgerens argument om, at den omstændighed, at ordbestanddelene er placeret oven på hinanden, hver især begynder med et stort bogstav og efterfølges af et punktum, bør føre til, at de vurderes enkeltvis.
41 I de anfægtede afgørelsers punkt 20 anførte appelkammeret, at de ansøgte varemærker samlet giver det indtryk, at de omtvistede varer og tjenesteydelser »især« eller »frem for alt« er »tilsluttet« et netværk, hvorved det budskab, som ordbestanddelene formidler, desuden understøttes af figurtegnet for trådløs forbindelse. De omhandlede tegn ville dermed blive opfattet som et slogan, der beskriver en ønsket egenskab ved de omtvistede varer og tjenesteydelser, og ikke som en angivelse af deres handelsmæssige oprindelse. Ifølge appelkammeret er det formidlede budskab nemlig enkelt, umiddelbart forståeligt og grammatisk korrekt, og det er lige så banalt som de figurbestanddele, som tegnet består af.
42 I de anfægtede afgørelsers punkt 22-24 fandt appelkammeret, at det skulle undersøge, om der efter opfattelsen i den relevante kundekreds var en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse mellem de omhandlede tegn og de omtvistede varer og tjenesteydelser. Med henblik herpå inddelte appelkammeret disse varer og tjenesteydelser i kategorier. Det inddelte således de omtvistede varer i klasse 9 i tre forskellige kategorier, dvs. kategori (c) »apparater og dele til optagelse, bearbejdning, behandling, transmission, modtagelse og gengivelse af signaler, data, billeder og lyd«, kategori (d) »apparater til måling, kontrol og regulering; analyseapparater« og kategori (e) »varer til strømforsyning«. Det inddelte dernæst de omtvistede tjenesteydelser i klasse 37 i to kategorier, dvs. kategori (k) »montering, vedligeholdelse og reparation af dele og tilbehør til forskellige varer« og kategori (l) »reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer i forbindelse med motorsportsarrangementer«. Appelkammeret var desuden af den opfattelse, at de omtvistede tjenesteydelser i klasse 38 og 41 hver og en tilhørte en særskilt kategori for hver klasse, nemlig kategori (m) »radiokommunikationstjeneste, transmission af lyd, data og billede via satellit« og kategori (n) »uddannelse og undervisning af tredjemand inden for området elektroteknik og elektronik«. Endelig fandt det, at de omtvistede tjenesteydelser i klasse 42 skulle inddeles i to kategorier, nemlig kategori (o) »programmering og installation af computere« og kategori (p) »teknisk rådgivning«.
43 I de anfægtede afgørelsers punkt 25 bemærkede appelkammeret, at begrebet tilslutning med hensyn til samtlige kategorier bør vurderes i forhold til begrebet »tingenes internet«, der beskriver en sammenkobling af fysiske genstande i et netværk, der kan sammenlignes med internettet, hvilket gør det muligt at styre genstandene på afstand eller gør det muligt for disse genstande at overføre og udveksle informationer. Formålet med tingenes internet er at mindske informationskløften mellem den virkelige og den virtuelle verden. I denne forbindelse er tilslutningen en ønskværdig egenskab ved disse varer og disse tjenesteydelser.
44 I de anfægtede afgørelsers punkt 26 bemærkede appelkammeret, at hvad angår de varer, som er klassificeret i kategorierne (c), (d) og (e), informerer de ansøgte varemærker forbrugerne om, at formålet med disse varer, som omfatter dele og bestanddele fra andre varer, »især« eller »frem for alt« er, at de skal tilsluttes et netværk. Det samme gør sig gældende hvad angår tjenesteydelserne i kategorierne (m), (o) og (p). Købere af tjenesteydelser i kategori (k) må anses for at opfatte de omhandlede tegn således, at disse tjenesteydelser vedrører montering, reparation og vedligeholdelse af varer, som især er tilsluttet et netværk. Tjenesteydelserne i kategori (l) kan ligeledes leveres via en tilslutning til et netværk f.eks. ved, at eventuelle fejl meddeles værkstedet med henblik på, at det kan forberede de komponenter, der er nødvendige for reparationen. Endelig er tjenesteydelserne i kategori (n) tydeligvis knyttet til de forudsætninger og elektrotekniske og elektroniske midler, der muliggør en tilslutning til et netværk.
45 I de anfægtede afgørelsers punkt 27 udledte appelkammeret af sine tidligere konstateringer, at forbindelsen mellem de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af de ansøgte varemærker, og indholdet af det slogan, som består af de omhandlede tegn, i den relevante kundekreds’ bevidsthed er klar og tydelig, og den kræver ikke, at der foretages yderligere overvejelser. Den engelsktalende kundekreds i Den Europæiske Union opfatter nemlig de omhandlede tegn som en lovprisende anprisning af abstrakte egenskaber ved de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af registreringsansøgningerne.
Principperne for anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009
46 I henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 er varemærker, som mangler fornødent særpræg, udelukket fra registrering.
47 At et varemærke har fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, betyder, at varemærket gør det muligt at identificere den vare, for hvilken det søges registreret, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed at adskille denne vare fra andre virksomheders (dom af 29.4.2004, Henkel mod KHIM, C-456/01 P og C-457/01 P, EU:C:2004:258, præmis 34, og af 15.5.2014, Louis Vuitton Malletier mod KHIM, C-97/12 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:324, præmis 50).
48 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at tegn, der mangler fornødent særpræg, ikke kan udfylde varemærkets grundlæggende funktion, nemlig at identificere varens eller tjenesteydelsens oprindelse, således at forbrugeren, der køber den vare eller tjenesteydelse, som varemærket betegner, ved et senere køb kan vælge den samme, hvis det var en positiv erfaring, eller vælge en anden, hvis det var en negativ erfaring (dom af 27.2.2002, REWE-Zentral mod KHIM (LITE), T-79/00, EU:T:2002:42, præmis 26, og af 20.11.2002, Bosch mod KHIM (Kit Pro og Kit Super Pro), T-79/01 og T-86/01, EU:T:2002:279, præmis 19).
49 Hvorvidt et varemærke har fornødent særpræg, skal dels bedømmes i forhold til de varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket er søgt registreret, dels i forhold til opfattelsen af varemærket hos den relevante kundekreds, der består af en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger af de pågældende varer og tjenesteydelser (dom af 29.4.2004, Henkel mod KHIM, C-456/01 P og C-457/01 P, EU:C:2004:258, præmis 35, af 22.6.2006, Storck mod KHIM, C-25/05 P, EU:C:2006:422, præmis 25, og af 20.10.2011, Freixenet mod KHIM, C-344/10 P og C-345/10 P, EU:C:2011:680, præmis 43).
50 Prøvelsen af de absolutte registreringshindringer skal være rettet mod hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket er søgt registreret, og den afgørelse, hvorved den kompetente myndighed giver afslag på registrering af et varemærke, skal i princippet begrundes i forhold til hver enkelt af disse varer og tjenesteydelser. Den kompetente myndighed kan dog begrænse sig til at anføre en generel begrundelse for alle de omhandlede varer og tjenesteydelser, såfremt den samme registreringshindring gør sig gældende for en kategori eller en gruppe af varer og tjenesteydelser. En sådan mulighed omfatter kun varer og tjenesteydelser, der har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse med hinanden, således at de danner en kategori eller gruppe af varer og tjenesteydelser med en tilstrækkelig ensartethed. Det blotte forhold, at de pågældende varer og tjenesteydelser er omfattet af samme klasse i Nicearrangementet, er ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en sådan ensartethed, idet disse klasser ofte indeholder meget forskellige varer og tjenesteydelser, som ikke nødvendigvis har en sådan tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse med hinanden (jf. kendelse af 18.3.2010, CFCMCEE mod KHIM, C-282/09 P, EU:C:2010:153, præmis 37-40 og den deri nævnte retspraksis).
Bedømmelse af sagsøgerens klagepunkter
51 Indledningsvis skal den definition af den relevante kundekreds, som appelkammeret har foretaget (jf. præmis 38 ovenfor), og som i øvrigt ikke er bestridt af sagsøgeren, bekræftes.
52 Sagsøgerens klagepunkter til støtte for det andet anbringende kan inddeles i fem led. Det første led vedrører en unøjagtig fastlæggelse af indholdet af ordbestanddelene i de ansøgte varemærker. Ifølge det andet led er sammensætningen af ordbestanddelene i de ansøgte varemærker sprogligt usædvanlig. Med det tredje led har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke er en tilstrækkelig forbindelse mellem de ansøgte tegn og de omtvistede varer og tjenesteydelser. Det fjerde led vedrører de usædvanlige sproglige ændringer. Endelig vedrører det femte led en fejl ved helhedsvurderingen af de ansøgte tegn.
– Det første led om en unøjagtig fastlæggelse af indholdet af ordbestanddelene i de ansøgte varemærker
53 Sagsøgeren har medgivet, at ordet »simply« kan betyde »ganske enkelt«, og at ordet »connected« kan anses for henvisende til en »tilslutning til et netværk«. Det var derimod med urette, at appelkammeret fastslog, at det helhedsindtryk, som de ansøgte tegn giver, betyder »ganske enkelt tilsluttet« eller »især tilsluttet«. Appelkammeret har nemlig set bort fra, at disse to ord er placeret oven på hinanden, og den omstændighed, at der er et punktum efter hvert af disse ord. På grund af disse typografiske særegenheder kan de ordbestanddele, som udgør de ansøgte tegn, ikke anses for at udgøre et klart budskab, der består af to ord, men skal snarere anses for at være to forskellige og adskilte ord, dvs. dels »simply«, dels »connected«.
54 Appelkammeret har i denne forbindelse fejlagtigt henvist til dom af 15. september 2005, BioID mod KHIM (C-37/03 P, EU:C:2005:547). Det i denne dom analyserede tegn, dvs. BioID®., blev efterfulgt af et punktum, der fulgte efter alle ordbestanddelene, hvilket betød, at Domstolen i denne sag kunne fastslå, at dette punktum ikke som sådan udgjorde en oplysning om den handelsmæssige oprindelse af de varer og tjenesteydelser, der blev søgt registreret med dette varemærke. I den foreliggende sag har sagsøgeren ikke gjort gældende, at punktummerne efter hver ordbestanddel som sådan udgør en angivelse for den handelsmæssige oprindelse, men hævdet, at disse punktummer og den omstændighed, at de to ord er placeret oven på hinanden, påvirker opfattelsen af ordbestanddelene.
55 Sagsøgeren er ligeledes af den opfattelse, at den retspraksis, som appelkammeret har henvist til i de anfægtede afgørelsers punkt 18, er uden relevans i den foreliggende sag. I disse domme (dom af 13.2.2007, Mundipharma mod KHIM – Altana Pharma (RESPICUR), T-256/04, EU:T:2007:46, af 13.2.2008, Sanofi-Aventis mod KHIM – GD Searle (ATURION), T-146/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:33, og af 6.9.2013, Eurocool Logistik mod KHIM – Lenger (EUROCOOL), T-599/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:399), udtalte Retten sig nemlig om, hvordan den relevante kundekreds opdeler ordtegn i bestanddele, som for kundekredsen har en konkret betydning, eller ligner ord, som den kender. I den foreliggende sag er ordbestanddelene imidlertid adskilte på grund af deres placering i forhold til hinanden og af tegnsætningen.
56 Endelig strider udeladelsen af de bestanddele, som indgår i de ansøgte varemærker, som i den foreliggende sag punktummerne efter hver ordbestanddel, og den omstændighed, at de to ordbestanddele er placeret på forskellige linjer, mod den retsregel, hvorefter et varemærke skal undersøges i den form, som fremgår af registreringsansøgningen (dom af 14.5.2013, Unister mod KHIM (fluege.de), T-244/12, EU:T:2013:243).
57 Af samtlige disse grunde er det sagsøgerens opfattelse, at det var med urette, at appelkammeret fastslog, at de ordbestanddele, som de ansøgte varemærker er sammensat af, formidler et klart budskab.
58 EUIPO har anfægtet denne argumentation.
59 Det er ubestridt, at de omhandlede tegn, som er gengivet i præmis 2 og 3 ovenfor, består af ordene »simply« og »connected«, der er placeret oven på hinanden, og som hver især begynder med et stort bogstav og efterfølges af et punktum. Disse typografiske særegenheder er i modsætning til det af sagsøgeren hævdede på ingen måde til hinder for, at disse to ord læses på en måde, der er sædvanlig for den engelsktalende kundekreds og for alle andre personer, der anvender det latinske alfabet, hvilket vil sige fra venstre til højre og oppefra og ned. Det var derfor med rette, at appelkammeret vurderede, at den relevante kundekreds uden videre vil kunne opfatte de omhandlede tegn som en rækkefølge af ordbestanddelene »simply« og »connected«.
60 Sagsøgeren har imidlertid gjort gældende, at forekomsten af et stort bogstav i starten af hver ordbestanddel og et punktum til slut kan være til hinder for, at de omhandlede ord læses og opfattes som to dele af et klart budskab, »simply connected«, dvs. »ganske enkelt tilsluttet«. Ifølge sagsøgeren er disse typografiske elementer medvirkende til at afholde den relevante kundekreds fra at forbinde ordbestanddelene og tvinge dem til at læse dem og forstå dem som to separate og selvstændige ord.
61 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det som anført af appelkammeret i de anfægtede afgørelsers punkt 20 på engelsk er almindeligt og umiddelbart forståeligt, når ordene »simply« og »connected« er skrevet efter hinanden. Det er derimod almindeligt kendt, at adverbiet »simply« i sig selv ikke anvendes alene, eftersom et adverbium er knyttet til et ord, som det ændrer betydningen af, og at der kan være tale om et verbum (som i den foreliggende sag »connected«), et adjektiv eller et andet adverbium. Det forekommer således usandsynligt, at den relevante kundekreds, når den står over for bestanddelene »Simply.« og »Connnected.« i rækkefølge, vil opfatte de omhandlede tegn som bestående af to separate og selvstændige ord snarere end et udtryk, der forbinder disse ord i overensstemmelse med den almindelige syntaks, og som har en umiddelbar forståelig betydning.
62 Den omstændighed, at appelkammeret støttede sig på tidligere domme, som vedrørte opløsningen af et tegn i en række ord, der giver mening (dom af 13.2.2007, RESPICUR, T-256/04, EU:T:2007:46, at 13.2.2008, ATURION, T-146/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:33, og af 6.9.2013, EUROCOOL, T-599/10, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:399), og ikke som i den foreliggende sag en sammensætning af ord, som grafisk er adskilte fra hinanden, er uden relevans. Det skal nemlig i henhold til et i retspraksis fastlagt princip, der er blevet anvendt i disse to sager, og som ligeledes finder anvendelse i den foreliggende sag, bemærkes, at kundekredsen er i stand til uvilkårligt at opfatte betydningen af tegn, der består af flere ordbestanddele, der umiddelbart forekommer at være adskilte, eller af en enkelt ordbestanddel, der er sammensat af flere ord.
63 Dette er tilfældet i den foreliggende sag, eftersom rækkefølgen af ordene »simply« og »connected« svarer til normal engelsk sprogbrug og betyder »ganske enkelt tilsluttet«, uden at den engelsktalende kundekreds skal anstrenge sig for at oversætte dette. Henset til denne klare betydning er sagsøgerens antagelse om, at den relevante kundekreds ikke kan fastholde denne betydning på grund af forekomsten af de typografiske særegenheder, såsom den omstændighed, at ordene står oven på hinanden, og at de indledes med store bogstaver og afsluttes med et punktum, usandsynlig.
64 Det følger heraf, at det andet anbringendes første led skal forkastes.
– Det andet led, hvorefter forbindelsen mellem de ansøgte varemærkers ordbestanddele er sprogligt usædvanlig
65 Ifølge sagsøgeren består de tegn, der er søgt registreret, af to sætninger, der hver især indeholder et eneste ord. Den første sætning består således af et adverbium, »simply«, og det andet af et verbum »connected«. Det er åbenlyst, at sådanne sammensætninger er i strid med de grammatiske regler. Ifølge fast retspraksis kan denne afvigelse fra den udtryksform, der i normal sprogbrug anvendes af de berørte forbrugere for at betegne de omhandlede varer eller tjenesteydelser eller disses væsentlige egenskaber, give de ansøgte varemærker det nødvendige særpræg til registrering (dom af 20.9.2001, Procter & Gamble mod KHIM, C-383/99 P, EU:C:2001:461, og kendelse af 30.4.2015, Castel Frères mod KHIM, C-622/13 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2015:297).
66 Ifølge sagsøgeren anvender den relevante kundekreds nemlig ikke sætningerne i de tegn, der er søgt registreret, som betegnelse for de varer og tjenesteydelser, som ansøgningen angår, eller disses væsentlige egenskaber. De ansøgte varemærker har dermed det minimum af fornødent særpræg, som er nødvendigt i henhold til retspraksis (dom af 25.9.2015, Bopp mod KHIM (Gengivelse af en ottekantet grøn ramme), T-209/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:701).
67 EUIPO har anfægtet denne argumentation.
68 Grundene til, at det andet anbringendes første led blev forkastet, er støttet på den omstændighed, at det forekommer mere sandsynligt, at den relevante kundekreds opfatter de omhandlede tegn som en meningsbærende rækkefølge af to ord, der er sammenstillet på en måde, der er normal i engelsk sprogbrug, end som to adskilte sætninger uden mening, hvoraf den første består af et enkelt adverbium, og dette uanset, at ordene er placeret oven på hinanden, og der er anvendt store bogstaver og punktummer (jf. præmis 59-63 ovenfor).
69 Sådanne betragtninger er ligeledes til hinder for, at sagsøgerens argumenter om, at de omhandlede tegn opfattes som to sætninger, der hver især indeholder en eneste bestanddel, hvilket udgør en mærkbar afvigelse fra engelsk grammatik og det sprog, der i daglig tale anvendes af den engelske kundekreds, hvilket bevirker, at de ansøgte varemærker har fornødent særpræg, kan tiltrædes.
70 Herefter skal det andet anbringendes andet led ligeledes forkastes.
– Det tredje led om en manglende tilstrækkelig og konkret forbindelse mellem de omtvistede varer og tjenesteydelser
71 Sagsøgeren har gjort gældende, at selv hvis det antages, at den relevante kundekreds opfatter de tegn, der søges registreret, således at de betyder »ganske enkelt tilsluttet [et netværk]« eller »især tilsluttet [et netværk]« således som anført af appelkammeret, hvilket er bestridt af sagsøgeren, giver dette ikke mening for så vidt angår de omtvistede varer og tjenesteydelser. Selv om sagsøgeren har medgivet, at hvad angår sådanne varer, såsom bærbare computere, mobiltelefoner, tablets og hovedtelefoner, kan disse faktisk tilsluttes et netværk, navnlig internettet, men hvad derimod angår de omtvistede varer og tjenesteydelser i klasse 9, 37, 38, 41 og 42 vil forbrugeren ifølge sagsøgeren ikke opfatte de omhandlede tegn som havende en beskrivende betydning.
72 Hvad angår varer i klasse 9 er forbrugeren ubekendt med, at »antenner til radioer og fjernsynsapparater«, »autoantenner«, »elektriske filtre«, »halvlederkomponenter«, »udstansede, ibrændte og støbte kredsløb, integrerede kredsløb, relæer, sikringer, kabler til elektriske, elektroniske og optiske signaler, kabelforbindelser, elektriske afbrydere«, »batterier« og »forstærkere, transformatorer« kan tilsluttes et netværk. Det samme gælder for alle de varer i klasse 9, med hensyn til hvilke undersøgeren afslog ansøgningerne om registrering.
73 Hvad angår tjenesteydelserne i klasse 37 er appelkammerets synspunkt i de anfægtede afgørelsers punkt 26 om, at den relevante kundekreds hvad angår »montering, vedligeholdelse og reparation af dele og tilbehør til forskellige varer« opfatter de omhandlede tegn som beskrivende for en egenskab ved disse varer eller tjenesteydelser, nemlig at de skal tilsluttes et netværk, ifølge sagsøgeren fejlagtig. For det første er dette ikke bevist af appelkammeret. Det er umuligt at se, hvordan dele og tilbehør til motorkøretøjer, autoradioanlæg osv., som tjenesteydelserne i klasse 37 vedrører, udgør varer, der normalt er tilsluttet et netværk. Hvad navnlig angår »håndværktøjsmaskiner« og »sanitetsinstallationer« forekommer appelkammerets synspunkt navnlig ganske absurd. For det andet indeholder den betydning, som appelkammeret er kommet frem til, nemlig »ganske enkelt tilsluttet [et netværk]«, ikke nogen henvisning til egenskaberne ved de tjenesteydelser, der søges registreret i sig selv. Når varerne monteres, vedligeholdes og repareres, forventer den relevante kundekreds nemlig ikke, at der oprettes en forbindelse til et netværk.
74 Endvidere er kommunikationstjenesterne i klasse 38 heller ikke blot »ganske enkelt tilsluttet«. Med disse tjenesteydelser gennemføres der alene en overførsel via telekommunikation. Dermed beskriver de tegn, der søges registreret, i modsætning til, hvad appelkammeret fandt i de anfægtede afgørelsers punkt 26, hverken indholdet eller egenskaberne ved disse tjenesteydelser på en tilstrækkelig direkte måde.
75 Uddannelses- og undervisningstjenesteydelserne i klasse 41 har heller ikke en direkte og konkret forbindelse til de tegn, som søges registreret. Sådanne ydelser fokuserer nemlig ikke alene på at skabe tilslutninger i modsætning til, hvad appelkammeret antog i de anfægtede afgørelsers punkt 26.
76 Endelig bemærkes, at det samme gør sig gældende for så vidt angår »programmering og installation af computere« og »teknisk rådgivning« i klasse 42. Ifølge sagsøgeren er appelkammerets bemærkning i de anfægtede afgørelsers punkt 26, hvorefter de omhandlede tjenesteydelser »kan have til formål, at der oprettes en forbindelse til et netværk«, ikke tilstrækkelig begrundet. Ifølge sagsøgeren er denne bemærkning desuden fejlagtig, idet den relevante kundekreds ikke uden forudgående overvejelser ville kunne antage, at de omhandlede tjenesteydelser alene forfølger et mål om at oprette en tilslutning til et netværk.
77 EUIPO har anfægtet denne argumentation.
78 Det skal for det første konstateres, at appelkammeret ikke forkastede klagen i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, men i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Selv om appelkammeret i en af de anfægtede afgørelsers punkt 5 har henvist til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 som et af grundlagene for dets afgørelse, findes hele den efterfølgende begrundelse efter overskriften »artikel 7, stk. 1, litra b), i [forordning nr. 207/2009])«. Heraf følger, at appelkammeret ikke var forpligtet til at bevise, at de omhandlede tegn er beskrivende for de omtvistede varer og tjenesteydelser.
79 Det skal for det andet bemærkes, at som anført ovenfor i præmis 41-45 har appelkammeret på tilstrækkelig vis angivet grundene til, at de omhandlede tegn af forbrugerne af de omtvistede varer og tjenesteydelser opfattes som et lovprisende slogan, der henviser til en egenskab, der kan henføres til dem.
80 Appelkammeret har nemlig på forhånd samlet de omhandlede varer og tjenesteydelser i ensartede kategorier i overensstemmelse med den ovenfor i præmis 50 omhandlede retspraksis, dvs. som har sådanne fælles kendetegn eller egenskaber, at samme grund kan anvendes på en hel kategori. Det skal bemærkes, at sagsøgeren ikke har bestridt, at disse kategorier er relevante. Henset til udviklingen af tingenes internet har appelkammeret i denne sammenhæng med rette anført, at den relevante kundekreds i de omhandlede tegn ser en henvisning til de omtvistede varers mulighed for at blive tilsluttet et netværk og opfatter de omtvistede tjenesteydelser som vedrørende sådanne tilslutninger.
81 I modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, er de omtvistede varer i klasse 9, som appelkammeret med rette har anført, dele og tilbehør til andre varer, og de er enten tilsluttet eller kan tilsluttes direkte til et netværk (det gør sig således gældende med hensyn til »antenner til radioer og fjernsynsapparater« og »autoantenner«) eller indbygges i tilsluttede genstande.
82 Hvad angår de omtvistede tjenesteydelser i klasse 37 var det ligeledes med rette, at appelkammeret fastslog, at købere af disse tjenesteydelser opfatter de omhandlede tegn på denne måde eller således, at tegnene vedrører varer, som kan tilsluttes et netværk, eller således, at tjenesteydelserne selv gennemføres ved tilslutning til et netværk (f.eks. meddelelse om eventuelle fejl til et værksted med henblik på, at det kan forberede de komponenter, der er nødvendige for reparationen).
83 Hvad angår de omtvistede tjenesteydelser i klasse 38 har sagsøgeren medgivet, at de har til formål at overføre data via telekommunikation. Sådanne handlinger kræver tydeligvis en tilslutning, og de omhandlede tegn er egnede til at blive opfattet således, at de beskriver denne tilslutning på lovprisende måde.
84 Sagsøgeren har anfægtet appelkammerets bedømmelse, hvorefter tjenesteydelserne »uddannelse og undervisning af tredjemand inden for området elektroteknik og elektronik« klart er knyttet til de elektrotekniske og elektroniske vilkår og fremgangsmåder for tilslutning til et netværk. Hvad angår de omhandlede undervisningsydelser (elektrotekniske og elektroniske) opfatter den relevante kundekreds – hvad angår disse tjenesteydelser – tilsyneladende de omhandlede tegn som et slogan, der vedrører indholdet af denne undervisning.
85 Endelig var det ligeledes med rette, at appelkammeret vurderede, at formålet med de omtvistede tjenesteydelser i klasse 42, dvs. dels »programmering og installation af computere«, dels »teknisk rådgivning« kan være tilslutning til et netværk. Selv om sagsøgeren ikke udtrykkeligt har bestridt dette, har den foreholdt appelkammeret, at det ikke har fremlagt bevis for, at disse tjenesteydelser udelukkende havde til formål at oprette en tilslutning til et netværk.
86 I denne forbindelse skal det ganske vist bemærkes, at den lovprisende konnotation, som de ordbestanddele, der udgør et EU-varemærke, indeholder, ikke udelukker, at varemærket ikke er egnet til over for forbrugerne at garantere oprindelsen af de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af varemærket. Et sådant varemærke kan således af den berørte kundekreds på samme tid opfattes som et salgsfremmende udtryk og som en angivelse af varernes eller tjenesteydelsernes handelsmæssige oprindelse (jf. dom af 4.7.2018, Deluxe Entertainment Services Group mod EUIPO (deluxe), T-222/14 RENV, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:402, præmis 36 og 48 samt den deri nævnte retspraksis).
87 Det bemærkes imidlertid, at tegn kan udelukkes fra registrering, såfremt det i det mindste i en af dets mulige betydninger betegner en egenskab ved de pågældende varer og tjenesteydelser (jf. dom af 25.4.2013, Bayerische Motoren Weeke mod KHIM (ECO PRO), T-145/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:220, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis). Denne retspraksis, som først blev udviklet med hensyn til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, finder ligeledes analog anvendelse på denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra b) (dom af 28.6.2017, Colgate-Palmolive mod EUIPO (AROMASENSATIONS), T-479/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:441, præmis 24).
88 Det fremgår af det foregående, at sagsøgeren ikke med føje kan gøre gældende, at der ikke findes en mulig betydning af sloganet »Simply. Connected.«, som tjener til at betegne egenskaberne ved de omtvistede varer og tjenesteydelser, som sagsøgeren vil kunne markedsføre under de ansøgte varemærker (jf. i denne retning dom af 20.11.2007, Tegometall International mod KHIM – Wuppermann (TEK), T-458/05, EU:T:2007:349, præmis 89-93 samt den deri nævnte retspraksis).
89 Følgelig skal det andet anbringendes tredje led forkastes.
– Det fjerde led om usædvanlige ændringer, som bevirker, at de ansøgte varemærker kan registreres
90 Sagsøgeren har gjort gældende, at selv om det antages, at de tegn, der er søgt registreret, for det første kan anses for at betyde »ganske enkelt tilsluttet [et netværk]«, og for det andet, at der er en tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse mellem denne betydning og de omtvistede varer og tjenesteydelser – hvilket sagsøgeren bestrider – vil deres usædvanlige sammensætning være tilstrækkelig til, at de har det minimum af fornødent særpræg, som er nødvendigt for, at de kan registreres. Idet de ansøgte varemærker består af to sammensatte sætninger, der hver især består af et enkelt ord, nemlig »simply« og »connected«, er en sådan sammenstilling usædvanlig for en engelsktalende kundekreds og giver et samlet indtryk, der går ud over summen af dets enkelte dele. Det var således med urette, at appelkammeret i de anfægtede afgørelsers punkt 20 anførte, at »ordsammenstillingen Simply. Connected. udgør en enkel besked, der er umiddelbart forståelig og grammatisk korrekt, og som ikke omfatter nogen usædvanlige sproglige dele«.
91 Sagsøgeren har desuden bestridt, at den relevante kundekreds kan beskrive de omtvistede varer og tjenesteydelser eller deres væsentlige egenskaber som værende »simply connected« i den forstand, som appelkammeret har tillagt disse ord i de anfægtede afgørelser.
92 EUIPO har anfægtet denne argumentation.
93 Med det andet anbringendes fjerde led har sagsøgeren på ny henvist til argumentet om, at ordbestanddelene står oven på hinanden i de omhandlede tegn.
94 Af de grunde, der er anført i præmis 59 ovenfor, er den omstændighed, at ordbestanddelene står oven på hinanden, på ingen måde usædvanlig. Det skal tilføjes, at ved en helhedsvurdering af tegnet kan den omstændighed, at bestanddelene »simply« og »connected« står oven på hinanden i den relevante kundekreds’ øjne, forekomme at være drevet af et ønske om at holde dem inden for det rektangel med de afrundede hjørner, som omkranser dem. Det forekommer derfor lidet sandsynligt, at den relevante kundekreds vil tillægge den omstændighed, at ordbestanddelene står oven på hinanden, noget som helst særpræg.
95 Argumentet om, at den relevante kundekreds ikke vil beskrive de omtvistede varer og tjenesteydelser eller deres væsentlige egenskaber som værende »simply connected«, er irrelevant, eftersom appelkammeret ikke afslog de klager, der var indbragt for det, i henhold til bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.
96 Følgelig skal det andet anbringendes fjerde led forkastes, idet det er delvist ugrundet og delvist irrelevant.
– Det femte led om en fejl ved helhedsvurderingen af de tegn, der er søgt registreret
97 Ifølge sagsøgeren har appelkammeret ikke ved sin fremgangsmåde i de anfægtede afgørelsers punkt 17-19 foretaget en korrekt helhedsvurdering af tegnene. Det burde nemlig have taget hensyn til dels det brudte kvadrat, hvis hjørner er afrundet, dels de tre bølger, som findes i hvert af de tegn, der er søgt registreret. Denne originale grafiske form, der er forbundet med ordbestanddelene, til hvilke appelkammeret uretmæssigt koncentrerede sin analyse, kan let og umiddelbart huskes af den relevante kundekreds, og de ansøgte varemærker gør det således muligt for denne kundekreds at fastslå de pågældende varers og tjenesteydelsers handelsmæssige oprindelse.
98 EUIPO har anfægtet denne argumentation.
99 Det må for det første fastslås, at appelkammeret i de anfægtede afgørelsers punkt 17 tog hensyn til forekomsten af disse to figurbestanddele, og at det fastslog, at de ikke var relevante for betydningen af de omhandlede tegn i den relevante kundekreds’ bevidsthed. I de anfægtede afgørelsers punkt 19 fastslog appelkammeret, at eftersom den relevante kundekreds’ opmærksomhedsniveau er lavere end gennemsnittets, når den står over for et slogan, bliver figurbestanddelen bestående af en ramme ikke bemærket, og den har derfor ikke fornødent særpræg. Appelkammeret har i samme punkt såvel som i de anfægtede afgørelsers punkt 29 desuden fastslået, at forekomsten af tre koncentriske bølger, der symboliserer tilslutningen til et trådløst netværk, styrker betydningen af ordbestanddelene.
100 For det andet skal alle appelkammerets bemærkninger i denne henseende godtages. Helhedsvurderingen af de omhandlede tegn forstærker nemlig betydningen af ordbestanddelen på bekostning af de figurbestanddele, der er undersøgt ovenfor i præmis 99, og samlet set vil disse tegn ikke blive opfattet som angivelser af de omtvistede varer og tjenesteydelsers handelsmæssige oprindelse.
101 Dermed skal det andet anbringendes femte led og følgelig det andet anbringende som helhed forkastes.
Det tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009
102 Sagsøgeren har gjort gældende, at selv om appelkammeret i en af de anfægtede afgørelsers punkt 5 anførte, at artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009 er til hinder for registreringen af de ansøgte varemærker, foretog den alene sin analyse af de to anfægtede afgørelser ved anvendelse af denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra b). Den konstatering, der fremgår af de anfægtede afgørelsers punkt 30, hvorefter ansøgningen om registrering af de ansøgte varemærker ligeledes skal afslås i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, er dermed åbenbart forkert og skal forstås som en henvisning til forordningens artikel 7, stk. 1, litra c). Denne antagelse er imidlertid på ingen måde underbygget i de anfægtede afgørelser.
103 Desuden har sagsøgeren bestridt, at de ansøgte varemærker kan anses for beskrivende som omhandlet i denne bestemmelse med hensyn til de omtvistede varer og tjenesteydelser.
104 EUIPO har anfægtet denne argumentation.
105 Det skal bemærkes, at der i de anfægtede afgørelser ikke er foretaget nogen vurderinger af den beskrivende karakter af de omtvistede tegn. I de anfægtede afgørelsers punkt 28 forkastede appelkammeret endvidere argumentet om en manglende begrundelse hvad angår de ansøgte varemærkers beskrivende karakter som irrelevant med den begrundelse, at anvendelsen af den absolutte registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 ikke forudsætter, at de omhandlede tegn har en beskrivende karakter.
106 I de anfægtede afgørelsers punkt 29 anførte appelkammeret desuden følgende:
»Ansøgerens forklaringer berører heller ikke undersøgerens konklusioner. Den grafiske udformning giver heller ikke det ansøgte tegn det krævede fornødne særpræg. Målgruppen opfatter ikke rammen, punktummerne [og farven blå, som kun er anvendt i sag T-252/17,] som særlige kendetegn for den handelsmæssige oprindelse. Figurbestanddelen i øverste hjørne svarer desuden til symbolet for et trådløst netværk, og det forstærker dermed kun begrebet tilslutning, som ordbestanddelene er udtryk for. Der er således ingen elementer ved tegnet, der i opfattelsen hos den tilsigtede kundekreds kan give det et fornødent særpræg ud over dets lovprisende karakter. Eftersom det ansøgte tegn samlet set alene har en reklamefunktion, vil forbrugeren ikke aflede varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse heraf.«
107 De anfægtede afgørelsers punkt 30 er affattet som følger:
»Af disse grunde er varemærket ligeledes udelukket fra registrering på grund af den i artikel 7, stk. 1, litra b), i [forordning nr. 207/2009] omhandlede registreringshindring.«
108 Sagsøgeren har støttet sig til forekomsten af adverbiet »ligeledes« i de anfægtede afgørelsers punkt 30 og er hvad angår henvisningen til artikel 7, stk. 1, litra c), i en af de anfægtede afgørelsers punkt 5 af den opfattelse, at appelkammeret har begået en skrivefejl. Ifølge sagsøgeren havde appelkammeret i de anfægtede afgørelsers punkt 30 til hensigt at angive, at den absolutte registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 ligeledes er til hinder for registreringen af de ansøgte varemærker. Eftersom grundene til, at denne absolutte registreringshindring ligeledes fandt anvendelse, ikke fremgik tydeligt af de anfægtede afgørelser, behæftede appelkammeret disse afgørelser med en begrundelsesmangel.
109 Det skal imidlertid konstateres, at appelkammeret på ingen måde har baseret sin bedømmelse på de ansøgte varemærkers beskrivende karakter, og at adverbiet »ligeledes« i de anfægtede afgørelsers punkt 30 skal anses for en henvisning til de yderligere grunde, der er anført i disse afgørelsers punkt 29.
110 Det tredje anbringende skyldes dermed en fejllæsning af de anfægtede afgørelsers punkt 30, for så vidt som der hermed gøres gældende, at der tydeligvis skal foretages en korrektion af dette punkt. Eftersom appelkammeret ikke har støttet sin vurdering på en anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, skal klagepunktet om en manglende begrundelse og en fejlagtig vurdering for så vidt angår anvendelsen af denne bestemmelse forkastes som irrelevant.
111 Det følger af det ovenstående, at EUIPO skal frifindes.
Sagsomkostninger
112 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med EUIPO’s påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling):
1) Sagerne T-251/17 og T-252/17 forenes med henblik på dommen.
2) Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.
3) Robert Bosch GmbH betaler sagsomkostningerne.
Frimodt Nielsen | Kreuschitz | Forrester |
afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 28. marts 2019.
Underskrifter