Language of document : ECLI:EU:F:2008:160

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

4. december 2008

Sag F-6/08

Jessica Blais

mod

Den Europæiske Centralbank (ECB)

»Personalesag – ansatte ved ECB – vederlag – udlandstillæg – betingelser i artikel 17 i ansættelsesvilkårene for ansatte i ECB – sagsøgeren betaler sagens omkostninger – billighedshensyn – procesreglementets artikel 87, stk. 2«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36, stk. 2, i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som er knyttet som bilag til EF-traktaten, hvorved Jessica Blais har nedlagt påstand om annullation af Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 15. august 2007 om ikke at yde hende udlandstillæg, som bekræftet ved præsidenten for Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 8. november 2007.

Udfald: Den Europæiske Centralbank frifindes. Jessica Blais bærer sine egne omkostninger og betaler desuden halvdelen af Den Europæiske Centralbanks omkostninger. Den Europæiske Centralbank bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling – tjenestemænd, der har statsborgerskab i den medlemsstat, hvor de gør tjeneste

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1; ansættelsesvilkårene for personale ved Den Europæiske Centralbank, art 17, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling – tjenestemænd, der har statsborgerskab i den medlemsstat, hvor de gør tjeneste

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1; ansættelsesvilkårene for ansatte i Den Europæiske Centralbank, art. 17)

3.      Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling – personer med dobbelt statsborgerskab, som er statsborgere i den medlemsstat, hvor de gør tjeneste

(Ansættelsesvilkårene for ansatte i Den Europæiske Centralbank, art. 17)

4.      Retspleje – sagsomkostninger – udgifter – inddragelse af billighedshensyn

(Personalerettens procesreglement, art. 87, stk. 2)

1.      I lighed med artikel 4, stk. 1, i vedtægtens bilag VII betinges tildeling af udlandstillæg i henhold til artikel 17 i ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank af en negativ betingelse om varig bopæl, dvs. om ikke at have haft bopæl på en varig måde i tjenestelandet i en given periode forud for den berørtes tiltrædelse af tjenesten. Denne periode defineres forskelligt, alt efter om den pågældende ansatte har eller ikke har eller har haft eller ikke har haft statsborgerskab i den stat, på hvis område tjenestestedet er beliggende. I henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 17, stk. 1, litra i), har de ansatte, som ikke har og aldrig har haft statsborgerskab i den stat, på hvis område tjenestestedet er beliggende, ret til udlandstillæg, medmindre de har haft varigt ophold eller udøvet deres hovederhverv på denne stats område i hele femårsperioden, der udløber seks måneder før tiltrædelsen af tjenesten. I medfør af ansættelsesvilkårenes artikel 17, stk. 1, litra ii), har de ansatte, som har eller har haft statsborgerskab i den stat, på hvis område deres tjenestested er beliggende, derimod kun ret til udlandstillæg, såfremt de har haft varigt ophold uden for denne stats område i hele den tiårsperiode, der gik forud for tiltrædelsen af tjenesten.

Formålet med det udlandstillæg, der er fastsat i bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, i bilag VII til vedtægten, er at opveje de særlige udgifter og ulemper, der er forbundet med varig udøvelse af et erhverv i et land, som tjenestemanden inden sin tiltrædelse af tjenesten ikke har eller ikke længere har nogen varig tilknytning til. Dette gælder analogt ligeledes for ansatte ved Den Europæiske Centralbank. Det er af denne grund, at enhver fortolkning af ansættelsesvilkårenes artikel 17, hvorved personale, der befinder sig i denne situation, afskæres fra at oppebære udlandstillæg, strider mod formålet med udlandstillægget. Dette ville imidlertid være tilfældet, såfremt den i ansættelsesvilkårenes artikel 17, stk. 1, litra ii), omhandlede tiltrædelse fortolkes således, at den kun omfatter en tiltrædelse som ansat. Eftersom denne bestemmelse forudsætter, at den berørte har haft varigt ophold uden for tjenestelandet i hele referenceperioden, er det tilstrækkeligt, at ansættelsen af en person, som henhører under den nævnte bestemmelses, litra ii), dvs. at vedkommende har eller har haft statsborgerskab i tjenestelandet, sker ved en tidsbegrænset kontrakt på mindre end et år, for at denne ansatte, som er forpligtet til at flytte sin varige bopæl til tjenestelandet inden tiltrædelse af tjenesten, automatisk mister muligheden for at få udlandstillæg, selv om han ikke har haft varig bopæl i tjenestelandet i løbet af de ti år, der gik forud for vedkommendes ansættelse som kontraktansat af kort varighed.

Tiltrædelsen i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 17, stk. 1, litra ii), skal derfor fortolkes som den første tiltrædelse af tjenesten ved Den Europæiske Centralbank, uanset hvilken type arbejdskontrakt den berørte har indgået med denne sidstnævnte.

(jf. præmis 54, 55, 72 og 75)

Henvisning til:

Domstolen, 13. november 1986, sag 330/85, Richter mod Kommissionen, Sml. s. 3439, præmis 6.

Retten, 30. marts 1993, sag T-4/92, Vardakas mod Kommissionen, Sml. II, s. 357, præmis 39; 14. december 1995, sag T-72/94, Diamantaras mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s.285, og II, s. 865, præmis 48.

2.      I forbindelse med afgørelsen af, om der er ret til udlandstillæg, svarer den faste bopæl, som artikel 17 i ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank analogt med artikel 4, stk. 1, i bilag VIII til vedtægten henviser til, til det sted, hvor den berørte med intention om dennes stabile karakter fastlægger det permanente eller varige midtpunkt for sine interesser. Kravet om, at der ikke må have været tale om en varig bopæl, skal bedømmes under hensyntagen til alle det pågældende tilfældes relevante faktiske omstændigheder. Begrebet udlændighed afhænger nemlig af den berørtes konkrete situation, navnlig om han, selv om han er statsborger i den medlemsstat, på hvis område tjenestestedet er beliggende, rent faktisk har afbrudt sine sociale og erhvervsmæssige forbindelser i den pågældende stat ved fuldt ud og for en længere periode at have flyttet sin faste bopæl fra den pågældende stat.

Den faktiske bopæl, den erhvervsmæssige aktivitet og de personlige forbindelser udgør de væsentligste kriterier for bopælsstedet.

Den omstændighed alene, at man har bopæl i et land med henblik på at færdiggøre universitetsstudier og gennemførte erhvervspraktikophold, kan ikke medføre en antagelse om, at der foreligger en hensigt om at flytte det varige midtpunkt for sine interesser til dette land. Det forhold, at man rejser til et andet land for at flytte sammen med sin partner, leje en bolig for at bo sammen med denne sidstnævnte og udøve et erhverv i henhold til en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, må derimod antages at udgøre en flytning af det sædvanlige midtpunkt for sine interesser til det pågældende land.

(jf. præmis 87, 88, 90 og 91)

Henvisning til:

Domstolen, Richter mod Kommissionen, præmis 6.

Retten, 28. september 1993, sag T-90/92, Magdalena Fernández mod Kommissionen, Sml. II, s. 971, præmis 27-30; 25. oktober 2005, sag T-299/02, Dedeu i Fontcuberta mod Kommissionen, Sml. Pers.I-A, s. 303, og II, s. 1377, præmis 77; 27. september 2006, sag T-259/04, Koistinen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 177, og II-A-2, s. 879; 19. juni 2007, sag T-473/04, Asturias Cuerno mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2. s. 0000, og II-A-2, s. 0000, præmis 74.

Personaleretten, 20. november 2007, sag F-120/05, Kyriazis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s.  0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 50.

3.      Henset til formålet med udlandstillægget, som er at opveje de særlige udgifter og ulemper, der er forbundet med varig udøvelse af et erhverv i et land, som tjenestemanden inden sin tiltrædelse i tjenesten ikke havde nogen varig tilknytning til, kan forskelsbehandlingen i artikel 17 i ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank til ulempe for de ansatte, der er statsborgere i det land, på hvis område de gør tjeneste, ikke kun begrundes med en formodning om, at en persons nationalitet udgør et stærkt indicium for tilstedeværelsen af mangfoldige og tætte bånd mellem denne person og det land, som personen er statsborger i. Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank er ved udøvelsen af det skøn, som den råder over på området, berettiget til at udlede af ovenstående, at de ansatte, som har statsborgerskab i det land, på hvis område de gør tjeneste, selv dem, der som følge af deres tiltrædelse har været nødsaget til at skifte bopæl som følge af deres tiltrædelse af tjenesten, ikke har de samme udgifter og ulemper, som udlandstillægget har til formål at opveje, i det mindste ikke i samme udstrækning som de ansatte, som ikke har dette statsborgerskab, og skal derfor som hovedregel ikke indrømmes dette tillæg. Det er endvidere berettiget at undergive undtagelserne til denne regel strenge betingelser, bl.a. fraværet af varigt ophold i tjenestelandet i en periode på ti år inden tiltrædelsen af tjenesten.

Det tilkommer Styrelsesrådet ved udøvelsen af den vide skønsbeføjelse, det råder over på området, at fastsætte de betingelser, hvorunder statsborgere i det land, hvori de gør tjeneste, kan anses for at befinde sig i en udlandssituation i dette land. Kriteriet i ansættelsesvilkårenes artikel 17, dvs. den omstændighed, at man ikke har haft bopæl i tjenestelandet i en periode på ti år forud for tiltrædelsen, forekommer imidlertid hverken upassende eller urimeligt. Samme kriterium er således lagt til grund af fællesskabslovgiver i artikel 4 i bilag VII til vedtægten ved tildelingen af udlandstillæg til Fællesskabets tjenestemænd.

Den Europæiske Centralbank er – ligeledes henset til dens vide skønsbeføjelse – endvidere berettiget til at underlægge de personer, der har dobbelt statsborgerskab, fælles regler med det formål at forbeholde udlandstillægget efter ansættelsesvilkårenes artikel 17, stk. 1, litra ii), for de personer, der objektivt befinder sig i en udlandssituation i den stat, hvor de skal gøre tjeneste. Artikel 3.7.4 i de regler, der finder anvendelse for personalet ved Den Europæiske Centralbank, kan med henblik på anvendelsen af ansættelsesvilkårenes artikel 17, stk. 1, litra ii), lovligt ligestille den medarbejder, der har dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er i den stat, hvor tjenestestedet er beliggende, med den medarbejder, som alene har statsborgerskab i den pågældende stat.

(jf. præmis 102, 106 og 107)

Henvisning til:

Personaleretten, 11. juli 2007, sag F-7/06, B mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis.

4.      I henhold til artikel 87, stk. 2, i Personalerettens procesreglement kan Retten, såfremt dette findes rimeligt, træffe bestemmelse om, at den tabende part kun pålægges at betale en del af sagens omkostninger eller slet ikke pålægges at betale sagsomkostninger.

I den forbindelse udgør institutionens adfærd, størrelsen af de beløb, der er omhandlet i sagen, den vægtige karakter af sagsøgerens argumenter, størrelsen af de af denne sidstnævnte afholdte omkostninger i forhold til vedkommendes midler og erhvervsmæssige situation forhold, der kan berettige en anvendelse af denne bestemmelse.

(jf. præmis 111-116)