RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

11. december 2012

Sag F-122/10

Giorgio Cocchi og Nicola Falcione

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – pension – overførsel af pensionsrettigheder, der er erhvervet i en national pensionsordning – tilbagekaldelse af et forslag vedrørende overførsel – retsakt, der ikke har tildelt subjektive rettigheder eller lignende fordele«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a, hvorunder Giorgio Cocchi og Nicola Falcione har nedlagt påstand om dels annullation af de afgørelser, hvormed Europa-Kommissionen tilbagekaldte sine forslag, som var udstedt efter deres ansøgning om overførsel af pensionsrettigheder, der er erhvervet i en national pensionsordning, og dels, at Kommissionen tilpligtes at betale dem erstatning.

Udfald: Europa-Kommissionens afgørelser annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Giorgio Cocchis og Nicola Falciones omkostninger. Giorgio Cocchi og Nicola Falcione bærer to tredjedele af deres egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder optjent før indtræden i Unionens tjeneste – overførsel til Unionens ordning – medlemsstaternes og den pågældende institutions forpligtelser – rækkevidde – institutionens forpligtelse til at udbetale den kapital, der repræsenterer de i en national ordning erhvervede rettigheder til tjenestemanden – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2)

2.      Tjenestemandssager – bebyrdende retsakt – begreb – forslag om overførsel af pensionsrettigheder, der er optjent før indtræden i Unionens tjeneste – omfattet – tilbagekaldelse af forslaget før tjenestemandens accept – ingen bebyrdende retsakt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; bilag VIII, art. 11, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – administrationens retsakter – tilbagekaldelse – ulovlige retsakter – betingelser – iagttagelse af en rimelig frist og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – umuligheden af at påberåbe sig en berettiget forventning ved opretholdelsen af en åbenbar ulovlig retsakt – undtagelse – institutionens adfærd, der giver indtryk af, at retsakten er lovlig

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2)

4.      Retlig procedure – behandling af sagens realitet før behandling af formaliteten – antagelse til realitetsbehandling

1.      Det fremgår af bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, at når en tjenestemand indgiver en ansøgning om overførsel af sine pensionsrettigheder under henvisning til de nævnte bestemmelser, og denne ansøgning opfylder kravene i bestemmelsen, skal forvaltningsorganet for den pensionsordning, hvor tjenestemanden tidligere har erhvervet pensionsrettigheder, og efterfølgende successivt den institution, til hvilken han har indgivet sin ansøgning om overførsel af sine pensionsrettigheder, for den førstes vedkommende beregne beløbet for den kapital, der repræsenterer de rettigheder, som tjenestemanden har erhvervet, og for den andens vedkommende forelægge ham et forslag, som viser resultatet i supplerende pensionsgivende år af en eventuel overførsel.

Dog giver hverken denne bestemmelse eller andre bestemmelser eller principper institutionerne ret til at modtage den kapital fra nationale pensionsordninger, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som en tjenestemand har erhvervet før sin indtræden i tjeneste ved institutionerne, og at udbetale den kapital, som ikke kan tages i betragtning ved anerkendelsen af pensionsgivende tjenesteår i den i vedtægten fastsatte pensionsordning, til denne tjenestemand.

(jf. præmis 36 og 69)

2.      Forslaget, i hvilket en institution viser en tjenestemand resultatet i supplerende pensionsgivende år af en eventuel overførsel af deres pensionsrettigheder, anses for en bebyrdende retsakt.

Så længe tjenestemanden derimod ikke har accepteret det til ham udarbejdede forslag fra institutionen, tildeler et sådant forslag ham hverken subjektive rettigheder eller lignende fordele. I et sådant tilfælde kan institutionen, uden nogen frist herfor, kalde dette forslag tilbage, idet en sådan tilbagekaldelse ikke anses for en for tjenestemanden bebyrdende retsakt. Den mulighed, som tjenestemanden i medfør af artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten har for at overføre den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som han har erhvervet før sin indtræden i Unionens tjeneste, har nemlig til formål at skabe en ret for tjenestemanden, hvis udøvelse kun afhænger af hans eget valg.

Fra datoen for tjenestemandens tiltrædelse af forslaget anerkendes den pågældendes subjektive rettigheder dog af institutionen, således at en tilbagekaldelse af dette forslag nødvendigvis skal betragtes som en for ham bebyrdende retsakt.

(jf. præmis 37 og 41-43)

Henvisning til:

Domstolen: 20. oktober 1981, sag 137/80, Kommissionen mod Belgien, præmis 13

3.      Når de retsakter, der tillægger subjektive rettigheder eller lignende fordele, er ulovlige, har den institution, der har vedtaget dem, i princippet ret til at tilbagekalde disse inden for en rimelig frist med tilbagevirkende kraft. Ikke desto mindre kan denne ret være begrænset af hensynet til, at de ved retsakterne begunstigede kunne have en berettiget forventning om, at retsakterne var lovlige. I dette tilfælde må sådanne retsakter, selv inden for en rimelig frist, ikke tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft. En tjenestemand kan dog ikke under henvisning til princippet om den berettigede forventning anfægte tilbagekaldelsen af en retsakt, der er vedtaget uden hjemmel.

Tilbagekaldelsen af et ulovligt forslag om fastsættelse af de pensionsgivende tjenesteår efter en ansøgning om overførsel af pensionsrettigheder, der er beregnet tilnærmelsesvist af den institution, der har undladt at anføre, at denne ikke er endelig, er dog en tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, når retsaktens adressat ikke er jurist med kendskab til vedtægtens bestemmelser på dette område, og hvor ulovligheden ikke er åbenbar, således at den pågældende kunne have tiltro til denne retsakts tilsyneladende lovlighed.

(jf. præmis 53, 56-59, 67 og 74)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 27. september 2006, sag T-416/04, Kontouli mod Rådet, præmis 161

Retten: 12. maj 2010, sag T-491/08 P, Bui Van mod Kommissionen, præmis 44

4.      Unionens retsinstanser kan vurdere, om et søgsmål af retsplejehensyn under alle omstændigheder må afvises, uden at det er nødvendigt at afgøre, om sagen overhovedet kan antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 66)

Henvisning til:

Domstolen: 26. februar 2002, sag C-23/00 P, Rådet mod Bohringer, præmis 51 og 52