Language of document : ECLI:EU:F:2007:63

PERSONALERETTENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

29. marts 2007

Sag F-39/06

Olivier Chassagne

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – vederlag – årlige rejseudgifter – gældende bestemmelser for tjenestemænd med hjemsted i et fransk oversøisk departement – artikel 8 i bilag VII til den ændrede vedtægt – stævning, der er åbenbart uden retsgrundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EF, hvorved Olivier Chassagne dels har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afvisning af den klage, sagsøgeren indgav den 23. september 2005 over sin lønseddel for juli 2005, og i det væsentlige annullation af den pågældende lønseddel, dels erstatning for det ikke-økonomiske og økonomiske tab, som sagsøgeren hævder at have lidt.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – vedtægt – ændring

(Tjenestemandsvedtægten; Rådets forordning nr. 723/2004)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – sag vedrørende godtgørelse af en tjenestemands årlige rejseudgifter

(Art. 241 EF og art. 299, stk. 2 og 3, EF; tjenestemandsvedtægten, art. 91; bilag VII, art. 8)

1.      Udstedelsen af en fællesskabsforordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd kan ikke være behæftet med en mangel som følge af, at der ikke er offentliggjort en konsolideret udgave af de bestemmelser, der regulerer situationen for tjenestemændene ved Den Europæiske Unions institutioner. Gyldigheden af en forordning afhænger nemlig af, om den er blevet forskriftsmæssigt offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, en formalitet, der er overholdt både hvad angår den oprindelige forordning, der fastsætter den pågældende vedtægt, og de forordninger, der har ændret den efterfølgende, herunder senest forordning nr. 723/2004. Den konsoliderede version af vedtægten er under alle omstændigheder tilgængelig på Kommissionens intranetsted, og en papirudgave udleveres i øvrigt normalt til hver tjenestemand ved dennes tiltrædelse. Desuden findes der ikke nogen retsregel vedrørende virkningerne af en fremtidig vedtægtsreform, der fastsætter de forhold, hvorunder offentliggørelsen af oplysninger til personalet skal ske, ligesom der ikke er nogen retsregel, der lader gyldigheden af tjenestemandsvedtægtens regler afhænge af en sådan offentliggørelse. Det samme gælder for så vidt angår den påståede manglende oplysning af Den Europæiske Unions borgere om den konsoliderede udgave af den ændrede vedtægt. Der kan således ikke rejses tvivl om lovligheden af den ændrede vedtægt, set i dens helhed, med henvisning til en tilsidesættelse af principperne om gennemsigtighed, demokrati og retssikkerhed.

(jf. præmis 22-25)

Henvisning til:

Retten, 15. marts 1994, sag T-100/92, La Pietra mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 83, og II, s. 275, præmis 45.

Personaleretten, 23. januar 2007, sag F-43/05, Chassagne mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis109 og 110.

2.      Inden for rammerne af en sag om godtgørelse af de årlige rejseudgifter for en tjenestemand ved De Europæiske Fællesskaber kan sagsøgerens påstand om, at en forordning vedrørende den europæiske offentlige administration er ulovlig, fordi forordningen ikke indeholder specifikke bestemmelser om de områder, der er nævnt i artikel 299, stk. 2 og 3, EF, ikke tages til følge, da spørgsmålet om denne godtgørelse falder uden for de nævnte traktatbestemmelsers normative anvendelsesområde.

(jf. præmis 27)