Sag anlagt den 27. februar 2007 - Caló mod Kommissionen
(Sag F-14/07)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Giuseppe Caló (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Annullation af afgørelsen om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til stillingen som direktør for Direktoratet "Erhvervsstatistikker" i De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.
Annullation af afgørelsen om at udnævnte X til nævnte stilling.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk erstatning på 1 EUR for tjenstlig fejl.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, har ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans anfægtet dels afgørelsen om at forflytte ham til en stilling som ledende konsulent i det generaldirektorat, hvor han er placeret
1, dels afgørelsen om at ikke at imødekomme hans ansøgning til en stilling som direktør i samme generaldirektorat
2, og ved Retten for EU-personalesager anfægtet de afgørelser, som blev truffet i forbindelse med omstruktureringen af GD Eurostat, om ikke at imødekomme hans ansøgning til en stilling som direktør.
3 Sagsøgeren har med nuværende søgsmål anfægtet afgørelsen om ikke at imødekomme hans ansøgning til en anden direktørstilling i samme generaldirektorat og om at udnævnte en anden ansøger i stillingen.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet bl.a. anført, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, samt at der er sket tilsidesættelse af: i) vedtægtens artikel 7, 29 og 45; ii) reglerne om bedømmelse, udvælgelse og udnævnelse af ledende tjenestemænd ved Kommissionen, som fastsat i en meddelelse af 22. november 2000; iii) reglerne om bedømmelse af ledende tjenestemænd i lønklasse A1 og A2, som fastsat i en meddelelse af 10. marts 2004; iv) stillingsopslag KOM/2006/164.
____________1 - Sag T-118/04 (EFT C 118 af 30.4.2004, s. 47). 2 - Sag T-134/04 (EFT C 146 af 29.5.2004, s. 6).3 - Sag T-79/06 (EFT C 237 af 30.9.2006, s. 17).