Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Špecializovaný trestný súd (Slovakiet) den 9. august 2019 – Úrad špeciálnej prokuratúry Generálnej prokuratúry Slovenskej republiky mod TG og UF

(Sag C-603/19)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Špecializovaný trestný súd

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Úrad špeciálnej prokuratúry Generálnej prokuratúry Slovenskej republiky

Sagsøgte: TG og UF

Præjudicielle spørgsmål

Finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU [1 ] af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (hovedsageligt retten til aktivt at deltage i straffesagen og retten til skadeserstatning under straffesagen), som efter deres art ikke udelukkende er relevante for fysiske personer som følende væsener, [hvad angår rettigheder] ligeledes anvendelse på juridiske personer og staten, dvs. statslige myndigheder, når bestemmelserne i national ret anerkender deres status som skadelidt person under en straffesag?

Er en lovgivning og en afgørelsespraksis 2 , hvorefter staten hverken kan handle i en straffesag med henblik på erstatning for tab, som den er påført som følge af den efterforskede persons svigagtige adfærd […], der indebærer en uberettiget tilførsel af midler fra Den Europæiske Unions budget, eller i henhold til § 256, stk. 3, i lov om strafferetspleje kan appellere en dom, hvormed en retsinstans beslutter ikke at give den adgang, dvs. ikke at give den forvaltning, som repræsenterer staten adgang, til under hovedforhandlingen som skadelidt, at nedlægge påstand om skadeserstatning, og hvorefter der heller ikke fastsættes en anden form for procedure, hvorunder staten i forhold til den efterforskede person kan udøve sin ret, hvorved det heller ikke er muligt at sikre dens ret til erstatning for formuetab i forhold til den tiltalte som omhandlet i § 50 i lov om strafferetspleje, og der således de facto bliver tale om en ret, som ikke kan fuldbyrdes, i overensstemmelse med artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder […], artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 38, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 [3 ] af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene[, sammenholdt med Kommissionens forordning nr. 1681/94 4 ]?

Skal begrebet »en enkelt virksomhed« som omhandlet i artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 5 af 7. maj 1998, sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 6 af 12. januar 2001, alene fortolkes formelt, således at det er nødvendigt og tilstrækkeligt at fastslå, om de berørte selskaber har selvstændig juridisk personlighed i henhold til national ret, samt om det er muligt at yde hvert af disse selskaber en statsstøtte på indtil 100 000 EUR, eller er det afgørende kriterium den faktiske funktions- og ledelsesmåde for disse selskaber, som ejes af de samme personer, der er indbyrdes forbundet, som en samling datterselskaber, der drives af en hovedkoncern, også når hvert selskab har sin egen juridiske personlighed i henhold til national ret, således at de skal anses for at udgøre »en enkelt virksomhed«, der som en samlet enhed kun én gang kan modtage statsstøtte på indtil 100 000 EUR?

Vedrører begrebet […] »tab« i henhold til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser 7 af 26. juli 1995 alene den del af midlerne, som er opnået uberettiget, og som har direkte forbindelse med den svigagtige adfærd, eller vedrører det ligeledes de faktisk afholdte, behørigt dokumenterede omkostninger og anvendelsen af tilskuddet, når det fremgår af beviserne, at anvendelsen heraf var nødvendig for at skjule den svigagtige adfærd, for at forsinke opdagelsen af den svigagtige adfærd og for at få betalt hele den tildelte statsstøtte?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25.10.2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT 2012, L 315, s. 57).

2     Udtalelse fra afdelingen for strafferetlige sager under Najvyšší súd Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republiks øverste domstol) af 29.11.2017.

3     Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21.6.1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT 1999, L 161, s. 1).

4     Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94 af 11.7.1994 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af strukturpolitikkerne, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område (EFT 1994, L 178, s. 43).

5     Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7.5.1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (EFT 1998, L 142, s. 1).

6     Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12.1.2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EFT 2001, L 10, s. 30).

7     [Konvention udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser].