Language of document : ECLI:EU:T:2018:68

RETTENS DOM (Anden Afdeling)

5. februar 2018 (*)

»Forskning og teknologisk udvikling – indkaldelser af ansøgninger og relaterede aktiviteter i forbindelse med EFR’s arbejdsprogram 2015 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) – Horisont 2020 – ERCEA’s afgørelse om ikke at antage sagsøgerens forslag – projekt vedrørende identifikation af matematiske algoritmer, der letter læsning og gennemgang af visse historiske håndskrevne dokumenter – magtfordrejning – faktisk vildfarelse – retlig fejl – åbenbart urigtigt skøn«

I sag T-208/16,

Graziano Ranocchia, Rom (Italien), ved advokat C. Intino,

sagsøger,

mod

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) først ved M.E. Chacon Mohedano, R. Maggio Panizza og L. Moreau, derefter ved M.E. Chacon Mohedano, R. Maggio Panizza og F. Sgritta, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

vedrørende en påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation for det første af afgørelse Ares(2016) 1020667 fra ERCEA af 26. februar 2016, hvorved sagsøgerens anmodning om fornyet gennemgang af afgørelsen om afslag på tilskud for forskningsforslag nr. 682937 med titlen »PHercSchools2 – The Hellenistic Philosophical Schools in the Herculaneum Papyri« blev forkastet, for det andet af afgørelse Ares(2015) 5922529 fra ERCEA af 17. december 2015, hvorved dette forskningsforslag blev afslået, og for det tredje af enhver forudgående, følgende eller tilknyttet retsakt i forhold til disse retsakter, bl.a. af listen over godkendte projekter for tilskudsordningen »ERC-Consolidator Grant«, der blev offentliggjort ved ERCEA’s pressemeddelelse af 12. februar 2016,

har

RETTEN (Anden Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, M. Prek, og dommerne E. Buttigieg og B. Berke (refererende dommer),

justitssekretær: E. Coulon,

afsagt følgende

Dom

 Tvistens baggrund

 Rammeprogrammet for forskning og innovation Horisont 2020

1        Rammeprogrammet for forskning og innovation Horisont 2020 blev i henhold til artikel 173 TEUF og 182 TEUF oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT 2013, L 347, s. 104) og ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)« og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT 2013, L 347, s. 81).

2        Dette program bestemmer bl.a., at Det Europæiske Forskningsråd (EFR) koordinerer og finansierer forskningsprojekter gennem indkaldelser af forslag.

3        Artikel 11 i forordning nr. 1290/2013 med overskriften »Forslagsindkaldelser« bestemmer følgende i stk. 1:

»Forslag indkaldes […] idet der især tages hensyn til behovet for åbenhed og ikke-forskelsbehandling og for den fleksibilitet, der er hensigtsmæssig i forbindelse med forskelligartede forsknings- og innovationssektorer.«

4        Artikel 15 i forordning nr. 1290/2013 med overskriften »Udvælgelses- og tildelingskriterier« er affattet som følger:

»1.      De indsendte forslag evalueres på grundlag af følgende tildelingskriterier:

a)      topkvalitet

b)      virkning

c)      gennemførelsens kvalitet og effektivitet.

2.      Kun det i stk. 1, litra a), omhandlede kriterium finder anvendelse på forslag om EFR’s aktioner inden for frontlinjeforskning.

[…]

6.      Forslag prioriteres efter bedømmelsesresultaterne. Udvælgelsen sker på baggrund af denne prioritering.

7.      Bedømmelsen foretages af uafhængige eksperter.

[…]«

5        Artikel 16 i forordning nr. 1290/2013 vedrører proceduren for fornyet gennemgang af bedømmelsen. Den har følgende ordlyd:

»1.      Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan fastlægger en gennemsigtig procedure for fornyet gennemgang af bedømmelsen for ansøgere, der mener, at bedømmelsen af deres forslag ikke er foretaget i overensstemmelse med procedurerne i denne forordning, det pågældende arbejdsprogram, arbejdsplan eller indkaldelsen af forslag.

2.      En anmodning om fornyet behandling skal vedrøre et konkret forslag og indsendes af koordinatoren senest 30 dage efter den dato, hvor Kommissionen eller finansieringsorganet informerede koordinatoren om resultatet af bedømmelsen.

3.      Kommissionen eller finansieringsorganet er ansvarligt for gennemgangen af den i stk. 2 omhandlede anmodning. Kun de formelle aspekter af bedømmelsen og ikke forslagets kvaliteter vurderes.

4.      Et udvalg for fornyet gennemgang af bedømmelsen bestående af medarbejdere fra Kommissionen eller af medarbejdere fra det relevante finansieringsorgan skal udtale sig om bedømmelsesprocessens formelle aspekter. Udvalgets formand er en tjenestemand fra Kommissionen eller fra det relevante finansieringsorgan fra en afdeling, der er forskellig fra den afdeling, der er ansvarlig for indkaldelsen af forslag. Udvalget kan anbefale et af følgende:

a)      [F]orslaget bedømmes på ny, hovedsagelig af evaluatorer, der ikke har deltaget i den foregående bedømmelse.

b)      [D]en oprindelige bedømmelse bekræftes.

5.      På baggrund af den i stk. 4 omhandlede anbefaling træffer Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan en afgørelse og meddeler koordinatoren herom. Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan træffer sådanne afgørelser uden unødig forsinkelse.

6.      Proceduren for fornyet gennemgang af bedømmelsen må ikke forsinke udvælgelsen af forslag, da denne ikke er genstand for anmodningen om fornyet gennemgang.

7.      Proceduren for fornyet gennemgang af bedømmelsen udelukker ikke andre aktioner, som en deltager kan træffe i overensstemmelse med EU-retten.«

6        Artikel 17 i forordning nr. 1290/2013 med overskriften »Forespørgsler og klager« bestemmer følgende:

»1.      Kommissionen sikrer, at der findes en procedure for deltagere til at fremsætte forespørgsler eller indgive klager vedrørende deres deltagelse i Horisont 2020.

2.      Kommissionen sikrer, at oplysninger om, hvordan problemer, forespørgsler eller klager skal registreres, stilles til rådighed for alle deltagere og offentliggøres online.«

7        Artikel 20 i forordning nr. 1290/2013 med overskriften »Tilskudstidspunkt« bestemmer i stk. 2, litra a), at ansøgerne skal underrettes om resultatet af den videnskabelige bedømmelse af deres ansøgning inden for en periode på maksimalt fem måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag.

8        Europa-Kommissionen overdrog opgaven at forvalte rammeprogrammet Horisont 2020 til Forvaltningsorganet for EFR (ERCEA).

9        De retlige rammer for administration af forvaltningsorganer er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT 2003, L 11, s. 1).

10      Artikel 22 i forordning nr. 58/2003 fastsætter en mulighed for at indgive en administrativ klage med henblik på Kommissionens kontrol af aktens lovlighed.

 Udvælgelseskriterier og bedømmelsesprocedure for forslagsindkaldelser for 2015

11      For forslagsindkaldelser for 2015 er udvælgelseskriterier og bedømmelsesprocedurer blevet fastlagt i EFR’s arbejdsprogram 2015 og i reglerne for indgivelse af forslag og de hermed forbundne evaluerings-, udvælgelses- og tildelingsprocedurer, der er relevante for særprogrammet Horisont 2020 (herefter »EFR’s regler«) og godkendt ved Kommissionens afgørelse C(2014) 2454 final af 15. april 2014 om EFR’s regler.

12      Endvidere ledsages forslagsindkaldelserne af oplysninger til de ansøgere, som besvarer forslagsindkaldelserne med henblik på at modtage tilskud (herefter »oplysningerne til ansøgerne«).

13      I EFR’s arbejdsprogram anføres, at for så vidt angår alle tilskud rettet mod EFR’s frontlinjeforskning er kriteriet om topkvalitet det eneste kriterium, der lægges vægt på ved vurderingen af den innovative karakter, ambitionerne og gennemførligheden af forskningsprojektet, men også ved vurderingen af den førende forskers kompetencer, kreativitet og engagement.

14      Vurderingsproceduren er detaljeret beskrevet i punkt 3.6-3.8 i EFR’s regler og består af to stadier. Det er kun de ansøgere, der med succes kommer igennem det første stadium, som får adgang til det andet stadium. I forbindelse med det første stadium foretages en vurdering af projektet i en sammenfattet version, som omfatter en beskrivelse af projektet (extended synopsis) samt af den førende forskers ekspertise og curriculum vitae. Det er først under det andet stadium, at den fuldstændige ansøgning, dvs. det endelige forskningsprojekt (scientific proposal), undersøges og vurderes. Disse oplysninger sammenfattes i øvrigt i oplysningerne til ansøgerne og vedlægges ligeledes forslagsindkaldelserne.

15      Endvidere bestemmes i punkt 3.6.1, tolvte afsnit, i EFR’s regler:

»Bedømmelsen foretaget af et ekspertpanel af forslaget og dets rangorden skal baseres på individuelle vurderinger og drøftelserne i ekspertpanelet og vedtages ved en flertalsafgørelse. Panelets resultat i forbindelse med vurderingsstadiet er et klassement. I forbindelse med peer review-evalueringens sidste stadium, fastlægger panelet de forslag, der anbefales til finansiering, såfremt der er tilstrækkeligt med midler til rådighed.«

16      Det fremgår ligeledes af punkt 3.6.2 i EFR’s regler, at såfremt det er foreskrevet i EFR’s arbejdsprogram, kan panelets vurdering omfatte møder med den førende forsker.

17      Endvidere præciserer punkt 1.2.5 i oplysningerne til ansøgerne følgende:

»[…] Det bedes bemærket, at de individuelle evaluatorers bemærkninger ikke nødvendigvis er sammenfaldende – uenighed om og divergerende opfattelser af et forslags værdi er en del af den »videnskabelige metode« og er legitime.

Endvidere kan EFR’s ekspertpanel indtage en anden holdning end den, der kan udledes af bemærkningerne fra hver enkelt individuel evaluator. Dette er eksempelvis tilfældet, såfremt panelets drøftelser afslører en svaghed ved et forslag, som ikke var blevet identificeret af de individuelle evaluatorer. Panelets bemærkninger skal afspejle afgørelsen, der vedtages ved konsensus, i sin helhed på grundlag af de individuelle fjernbedømmelser, der er foretaget forudgående af de uafhængige evaluatorer, som kan være ulønnede eksperter eller medlemmer af panelet, og på grundlag af en indgående drøftelse og den rangordning, der under mødet i panelet er blevet foretaget på grundlag af de øvrige forslag.«

18      I forlængelse af peer review-evalueringen giver ERCEA i overensstemmelse med punkt 3.8 i EFR’s regler ansøgerne oplysning om resultatet af vurderingen i et »informationsbrev«, der tilstilles den førende forsker og den ansøgende juridiske enhed.

 Procedure for fornyet gennemgang af bedømmelsen

19      I henhold til punkt 3.9 i EFR’s regler kan der indgives en anmodning om fornyet gennemgang til et internt udvalg for fornyet gennemgang.

20      Punkt 3.9, femte afsnit, i EFR’s regler bestemmer:

»[…] Opgaven for det interne udvalg for fornyet gennemgang er at sikre en sammenhængende juridisk fortolkning af denne form for anmodninger og ligebehandling af ansøgerne. Det skal give en udførlig udtalelse om gennemførelsen af evalueringsproceduren på grundlag af samtlige oplysninger, der er til rådighed vedrørende forslaget og vurderingen deraf. Udvalget arbejder uafhængigt. Udvalget kan imidlertid ikke selv foretage en vurdering af forslaget. Hvis det finder, at der har foreligget et svigt i evalueringsprocessen, som har kunnet indvirke på afgørelsen om ikke at finansiere forslaget, kan det foreslå, at der af uafhængige eksperter skal foretages en supplerende vurdering af hele eller dele af forslaget. På grundlag af karakteren af anmodningen om fornyet gennemgang kan udvalget undersøge de uafhængige eksperters curriculum vitae, disses individuelle bemærkninger og evalueringsrapporten. Udvalget kan ikke rejse tvivl om den videnskabelige bedømmelse fra tilstrækkeligt kvalificerede ekspertpaneler.

På baggrund af denne fornyede gennemgang skal udvalget over for den ansvarlige anvisningsberettigede med ansvar for forslagsindkaldelser anvise en fremgangsmåde. Såfremt udvalget for fornyet gennemgang finder, at der foreligger beviser, der understøtter klagen, kan det foreslå, at der af uafhængige eksperter skal foretages en fornyet vurdering helt eller delvist, eller at det oprindelige resultat skal fastholdes. Udvalget for fornyet gennemgang kan afgive andre bemærkninger eller anbefalinger […]«

21      I denne forbindelse anføres i punkt 1.2.5.1, andet afsnit, i oplysningerne til ansøgerne, at proceduren for fornyet gennemgang af bedømmelsen vedrører mangler i vurderingsproceduren og i sjældne tilfælde faktuelle fejl.

22      Endelig præciserer punkt 3.9, ottende afsnit, i EFR’s regler, at proceduren for fornyet gennemgang ikke er til hinder for, at ansøgerne kan gøre brug af andre retsmidler, herunder anlæggelse af søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol.

 Den administrative procedure

23      Den 30. juli 2014 offentliggjorde Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende indkaldelser af ansøgninger og relaterede aktiviteter i forbindelse med EFR’s arbejdsprogram for 2015 under Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) Horisont 2020 (EUT 2014, C 248, s. 6) efter vedtagelsen af dens afgørelse C(2014) 5008 af 22. juli 2014.

24      Den 12. marts 2015 indgav sagsøgeren, Graziano Ranocchia, en ansøgning om tilskud af typen »ERC Consolidator Grants« til ERCEA inden for rammerne af den offentlige indkaldelse for tilskudsordningen ERC Consolidator Grant 2015 for SH5-panelet – kultur og kulturproduktion (herefter »SH5-panelet«) til et projekt vedrørende anvendelsen af røntgentomografi med fasekontrast på Herculaneumpapyrus. Det ansøgte tilskud beløb sig til 2 mio. EUR, som svarede til det maksimale beløb, der kunne tildeles, forhøjet med et tillægsbeløb på 749 226 EUR til indkøb af større udstyr.

25      SH5-panelet gav i forbindelse med det første vurderingsstadium udtryk for en positiv holdning til sagsøgerens forskningsforslag. Denne holdning blev meddelt sagsøgeren ved skrivelser af 3. og 22. juli 2015, og sagsøgeren blev opfordret til at deltage i et møde.

26      Den 5. oktober 2015 modtog ERCEA en klage, hvorved det blev hævdet, at der forelå en mulig videnskabelig uredelighed vedrørende det af sagsøgeren indgivne forskningsforslag, hvorefter denne sidstnævnte i sit forslag havde anvendt ikke offentliggjort forskning, der var blevet foretaget af et andet institut af en anden forskningsgruppe, bl.a. med hjælp fra en af sagsøgerens samarbejdspartnere, som arbejdede på det pågældende forskningsinstitut.

27      Efter en undersøgelse af denne klage, der blev foretaget af ERCEA’s kompetente interne udvalg, blev sagsøgeren i en e-mail af 30. oktober 2015 opfordret til at fremsætte sine bemærkninger til disse beskyldninger.

28      Den 5. november 2015 gav sagsøgeren de ønskede nærmere oplysninger og præciserede, at hans samarbejdspartner aldrig var blevet underrettet om den angivelige ikke offentliggjorte forskning fra den konkurrerende koncern.

29      På baggrund af undersøgelsen af beskyldningen om videnskabelig uredelighed besluttede ERCEA’s ansvarlige anvisningsberettigede på anbefaling fra det videnskabelige råds udvalg vedrørende interessekonflikter, forseelser og etiske spørgsmål at forkaste den vurdering, der var blevet afgivet af en af fjernbedømmerne, eftersom denne potentielt befandt sig i en interessekonflikt som følge af sit tætte samarbejde med ophavsmanden til klagen over den videnskabelige uredelighed.

30      I forlængelse af det første vurderingsstadium afholdt sagsøgeren i sin egenskab af førende forsker det endelige møde med SH5-panelet den 12. november 2015.

31      Ved skrivelse af 17. december 2015 meddelte ERCEA sagsøgeren sin afgørelse Ares(2015) 5922529 om ikke at medtage sagsøgerens forskningsforslag på listen over godkendte forslag (herefter »afgørelsen om afslag på tilskud«), idet SH5-panelet på grundlag af de vurderinger fra de individuelle bedømmere, der var vedlagt skrivelsen, havde besluttet, at selskabet ikke opfyldte alle EFR’s bedømmelseskriterier, men udelukkende visse af disse kriterier. I denne skrivelse præciserede ERCEA, at SH5-panelet havde støttet sin bedømmelse på fjernbedømmelserne samt på en drøftelse blandt sine medlemmer.

32      SH5-panelet besluttede således på grundlag af individuelle vurderinger fra seks eksterne bedømmere samt det endelige møde med sagsøgeren og sammenligningen med de øvrige forslag til forskning ikke at anbefale sagsøgerens forskningsforslag.

33      De kritikpunkter, der blev rejst af SH5-panelet mod sagsøgeren og hans forslag, vedrørte i det væsentlige sagsøgerens kompetence vedrørende overvågning af projektets teknologiske aspekter og økonomiske aspekter samt den relativt lille rolle, der var blevet tildelt de postdoktorale forskere.

34      Den 21. december 2015 blev sagsøgeren underrettet om afvisningen af klagen vedrørende hans angivelige videnskabelige uredelighed af det kompetente interne udvalg i samråd med det videnskabelige råd vedrørende interessekonflikter, forseelser og etiske spørgsmål.

35      Den 22. december 2015 indgav sagsøgeren ved hjælp af den elektroniske portal, der var blevet stillet til rådighed for ansøgerne inden for rammerne af rammeprogrammet Horisont 2020 en anmodning om en fornyet gennemgang af bedømmelsen i henhold til punkt 3.9 i EFR’s regler.

36      Sagsøgeren anførte i sin anmodning om fornyet gennemgang for det første, at de anbefalinger, som ERCEA havde meddelt ham i forbindelse med hans tidligere ansøgning i 2014, var blevet fulgt i forslaget af 2015.

37      For det andet anfægtede sagsøgeren kritikpunktet om hans evne til at følge de teknologiske aspekter ved projektet ved at gøre gældende, at det ikke var støttet på hans skriftlige forslag, men på de spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med mødet, herunder et, som sagsøgeren havde afvist at besvare. For så vidt som dette spørgsmål vedrørte fysik, mens sagsøgeren er historiker og filosof, skulle det ikke have været stillet. Endvidere ville det stride mod EFR’s politik, der består i at fremme tværfaglige projekter af en førende forsker, at stille krav om, at han kender alle tekniske aspekter af et projekt, herunder dem, der ikke henhører under hans ekspertise. Sagsøgeren gjorde ligeledes gældende, at han havde besvaret de to øvrige spørgsmål til fulde.

38      For det tredje bestred sagsøgeren kritikken vedrørende de postdoktorale forskeres mindre rolle og gjorde gældende, at den rolle, der var blevet tildelt disse unge forskere, udgjorde projektets hjerte.

39      Sagsøgeren gjorde for det fjerde gældende, at SH5-panelets bedømmelse var uforholdsmæssig og tillagde den mest negative individuelle vurdering for stor betydning, hvilken vurdering sagsøgeren anfægtede, mens de fem øvrige vurderinger var positive. Sagsøgeren gjorde i denne forbindelse gældende, at den negative vurdering uden tvivl hidrørte fra en konkurrerende forsker, der befandt sig i en interessekonflikt, og at der derfor ikke kunne tages hensyn til den.

40      For det femte har sagsøgeren i det væsentlige gældende, at SH5-panelets afgørelse uden tvivl blev påvirket af proceduren for videnskabelig uredelighed mod sagsøgeren, som ikke førte til et bekræftende resultat, og at sagsøgeren mente, at den var blevet bragt til SH5-panelets medlemmers kendskab.

41      Den 12. februar 2016 offentliggjorde ERCEA en pressemeddelelse, som indeholdt en liste over de projekter, der var blevet godkendt af SH5-panelet for 2015 (herefter »listen over godkendte projekter«).

42      Ved skrivelse af 26. februar 2016 underrettede ERCEA sagsøgeren om vedtagelsen af afgørelse Ares(2016) 1020667 vedrørende udfaldet af den fornyede gennemgang af bedømmelsen (herefter »afgørelsen af 26. februar 2016«).

43      Ved denne skrivelse blev sagsøgeren underrettet om, at ERCEA havde foretaget en undersøgelse af hans anmodning og efterprøvet, om EFR’s vurderingsprocedure var blevet fuldt ud iagttaget i overensstemmelse med EFR’s regler og dets arbejdsprogram.

44      ERCEA gjorde i den pågældende skrivelse rede for den endelige konklusion fra udvalget for fornyet gennemgang. Det fremgår deraf, at udvalget fastslog, at sagsøgerens forslag var blevet vurderet af uafhængige eksperter, som alle var specialister inden for det pågældende ekspertiseområde.

45      ERCEA præciserede ligeledes, at afgørelsen om afslag på tilskud blev vedtaget ikke kun på grundlag af de individuelle evaluatorers bemærkninger, men også på grundlag af de drøftelser, der fandt sted i SH5-panelet og i forhold til rangordningen af hans forslag i forhold til de øvrige forslag.

46      Endvidere gjorde sagsøgeren gældende, at resultatet af den endelige vurdering af sagsøgerens forskningsforslag afspejlede en afgørelse fra SH5-panelet, der var blevet vedtaget med konsensus, uden at hver enkelt af de individuelle evaluatorers holdning nødvendigvis var blevet tiltrådt.

47      Endvidere fandt udvalget for fornyet gennemgang, at sagsøgerens bemærkninger tilsigtede at rejse tvivl om evaluatorernes eller SH5-panelets videnskabelige vurdering, selv om denne vurdering ikke henhørte under dets kompetence.

48      Endelig fastslog udvalget for fornyet gennemgang, at EFR’s regler vedrørende interessekonflikter var blevet overholdt, og at der ikke forelå nogen indikation for, at der forelå en interessekonflikt i forhold til evaluatorerne.

49      Udvalget udledte deraf, at der ikke blev begået nogen procedurefejl under evalueringsprocessen.

50      På grundlag af disse konklusioner fra udvalget for fornyet gennemgang underrettede ERCEA sagsøgeren om, at afgørelsen om afslag på tilskud blev opretholdt.

 Retsforhandlinger og parternes påstande

51      Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 29. april 2016 har sagsøgeren anlagt denne sag.

52      ERCEA har indgivet svarskrift den 19. juli 2016.

53      Sagsøgeren har indgivet replik den 6. september 2016. ERCEA har indgivet duplik den 28. oktober 2016.

54      Den 13. juli 2017 adspurgte Retten parterne om formaliteten vedrørende søgsmålet ratione temporis for så vidt angår visse akter, der er genstand for tvisten. ERCEA og sagsøgeren besvarede henholdsvis den 19. og den 28. juli 2017 Rettens spørgsmål.

55      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Afgørelsen af 26. februar 2016 annulleres.

–        Afgørelsen om afslag på tilskud annulleres.

–        Enhver forudgående, følgende eller tilknyttet retsakt i forhold til disse retsakter, herunder listen over godkendte projekter, annulleres.

–        Sagsøgerens forskningsforslag medtages i rangordningen over godkendte og finansierede projekter inden for rammerne af forslagsindkaldelser for 2015.

–        ERCEA pålægges at fremlægge visse dokumenter.

–        ERCEA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

56      EACEA har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Påstanden om fremlæggelse af dokumenter forkastes som irrelevant.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

57      Af procesøkonomiske hensyn og under overholdelse af princippet om god retspleje kan Unionens retsinstanser træffe afgørelse i et søgsmål uden nødvendigvis at skulle tage stilling til alle de af parterne fremførte anbringender og argumenter (jf. analogt dom af 26.2.2002, Rådet mod Boehringer, C-23/00 P, EU:C:2002:118, præmis 52). I det foreliggende tilfælde finder Retten, at søgsmålet kan realitetsbehandles, uden at det er nødvendigt at tage stilling til formaliteten.

 Påstanden om annullation af afgørelsen om afslag på tilskud og afgørelsen af 26. februar 2016

58      Sagsøgeren har til støtte for sin påstand påberåbt sig tre anbringender om for det første magtfordrejning som følge af åbenbar mangel på logik ved bedømmelsen af hans forskningsforslag, for det andet magtfordrejning som følge af en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og for det tredje magtfordrejning som følge af en tilsidesættelse af ERCEA’s regler om vurdering af forskningsforslag.

 Det første anbringende om magtfordrejning som følge af en åbenbar mangel på logik ved bedømmelsen af forskningsforslaget

59      For det første er sagsøgeren i det væsentlige af den opfattelse, at afgørelsen om afslag på tilskud er behæftet med magtfordrejning. Sagsøgeren har gjort gældende, at begrundelsen for, at SH5-panelet forkastede forskningsforslaget, dementeres af den fremlagte dokumentation og ikke henhører under den videnskabelige vurderingsprocedure. Sagsøgeren har tilføjet, at han beherskede forslaget og de pågældende områder, og at han besvarede alle spørgsmål på nær et enkelt.

60      For det andet er magtfordrejningen ikke kun begrænset til vurderingen, men vedrører ligeledes den korrekte gennemførelse af fjernbedømmernes individuelle bedømmelse inden for rammerne af SH5-panelets endelige samlede vurdering.

61      Denne endelige vurdering er irrationel eller uforholdsmæssig som følge af den omstændighed, at kombinationen af de fem ekstremt positive vurderinger og en delvist negativ vurdering skulle have givet en optimal samlet bedømmelse og ført til en godkendelse af sagsøgerens forskningsforslag.

62      EFR’s regler blev tilsidesat, idet SH5-panelets bedømmelse blot bestod i en fremlæggelse af den mest negative individuelle bedømmelse, hvilket sagsøgeren har udledt af det afgørende sammenfald mellem den væsentligste begrundelse for SH5-panelets afgørelse om afslag og den femte bedømmer.

63      For det tredje har sagsøgeren foreholdt udvalget for fornyet gennemgang at have »set bort fra en åbenbart urigtig gengivelse af kriteriet om videnskabelig topkvalitet« og at have benægtet, at der forelå en interessekonflikt for så vidt angår den femte bedømmer, som ikke blev udelukket.

64      Ifølge sagsøgeren vedrører de rejste klagepunkter i modsætning til det af udvalget for fornyet gennemgang fastslåede, proceduremæssige og metodologiske spørgsmål, der henhører under udvalgets kompetence og ikke under den videnskabelige bedømmelse af dette projekt.

65      ERCEA har bestridt denne argumentation.

66      Sagsøgeren har inden for rammerne af dette anbringende i det væsentlige foreholdt ERCEA at have begået magtfordrejning som følge af en åbenbar mangel på logik ved bedømmelsen af sagsøgerens forskningsforslag og ikke at have overholdt EFR’s regler om fremgangsmåden for vurdering.

67      Sagsøgeren har til støtte for dette argument gjort gældende, at SH5-panelet begik en retlig fejl, eftersom begrundelsen for afgørelsen om afslag på tilskud dementeres af den fremlagte dokumentation, og at panelet ikke foretog en korrekt gennemførelse af de individuelle bedømmeres vurderinger, som forskellen mellem disse vurderinger og panelets endelige bedømmelse viser. Det følger heraf, at SH5-panelet forfulgte et andet formål end formålet om en videnskabelig vurdering.

68      Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at udvalget for fornyet gennemgang med urette så bort fra »den åbenbart urigtige gengivelse af kriteriet om videnskabelig topkvalitet« ved udelukkende at tage hensyn til den eneste negative vurdering fra SH5-panelet og ved at benægte, at der foreligger en interessekonflikt.

69      I henhold til retspraksis er en retsakt kun behæftet med magtfordrejning, såfremt det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier fremgår, at den må antages at være truffet udelukkende eller dog i det mindste overvejende for at forfølge andre formål end dem, der er angivet, eller for at omgå en fremgangsmåde, der særligt er fastsat ved traktaten for at imødegå konkret foreliggende vanskeligheder (dom af 10.3.2005, Spanien mod Rådet, C-342/03, EU:C:2005:151, præmis 64).

70      Det følger endvidere af fast retspraksis, at i tilfælde af komplicerede vurderinger råder EU’s myndigheder på visse områder af EU-retten over et vidt skøn, således at Unionens retsinstansers kontrol med disse vurderinger begrænser sig til en efterprøvelse af, om procedureregler er overholdt, om begrundelsen er tilstrækkelig, om de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, og om der foreligger en åbenbar vildfarelse eller magtfordrejning (jf. i denne retning dom af 2.9.2010, Kommissionen mod Deutsche Post, C-399/08 P, EU:C:2010:481, præmis 97, og af 28.1.2016, Heli-Flight mod AESA, C-61/15 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2016:59, præmis 101).

71      Bedømmelsen af et forskningsforslags videnskabelige topkvalitet, der foretages af et ekspertpanel og individuelle evaluatorer for de pågældende discipliner, falder ind under den kategori af komplicerede vurderinger, som er omhandlet i den retspraksis, der er nævnt ovenfor i præmis 70.

72      Det tilkommer således Retten at afgøre, om objektive, relevante og samstemmende indicier viser, at afgørelsen om afslag på tilskud blev truffet med et andet formål end formålet om finansiering af forskningsforslag af videnskabelig topkvalitet, således at det er godtgjort, at der foreligger magtfordrejning, og at efterprøve, om ERCEA, som sagsøgeren i det væsentlige har hævdet, begik materielle fejl, anlagde åbenbart urigtige skøn eller tilsidesatte EFR’s regler.

73      I denne forbindelse fremgår det for det første af punkt 3.6, tolvte afsnit, i EFR’s regler, at afgørelserne fra panelet ikke kun støttes på de individuelle evaluatorers bedømmelser, som leveres inden mødet med ansøgerne, men ligeledes på drøftelserne i panelet.

74      Endvidere præciserer punkt 1.2.5 i oplysningerne til ansøgerne dels, at EFR’s ekspertpanel kan vedtage en anden holdning end den, der kan udledes af bemærkningerne fra hver enkelt individuel evaluator, navnlig hvis disse drøftelser afslører en svaghed ved et forslag, som ikke er blevet identificeret af de individuelle evaluatorer, og dels, at panelets afgørelse er støttet på ikke kun de individuelle vurderinger, men også på en indgående drøftelse, og at den afhænger af de øvrige forslags rangorden.

75      Det tilkommer således et panel i forbindelse med dets drøftelser vedrørende et forskningsforslag at tage hensyn til samtlige individuelle vurderinger, og dets endelige vurdering kan som følge af dets skønsbeføjelse ikke afspejle den holdning, der synes at kunne udledes af bemærkningerne fra den enkelte individuelle evaluator.

76      I denne forbindelse er den eventuelle forskel mellem flertallet af de individuelle evaluatorers holdninger og panelets afgørelse udtryk for et normalt forløb for en procedure for vurdering af et forskningsforslags videnskabelige interesse og værdi.

77      Medmindre det godtgøres, at der foreligger faktuelle fejl eller åbenbart urigtige skøn, er den mulighed, at et forhold, der alene fremhæves i en enkelt individuel vurdering, ændrer panelets holdning, således udtryk for et normalt forløb for en procedure for videnskabelig vurdering og er ikke i strid med EFR’s regler. I øvrigt er dette udtrykkeligt angivet i oplysningerne til ansøgerne.

78      Endvidere hviler vurderingen af forslagene ligeledes på panelets drøftelser og på en sammenligning af de forskellige forskningsforslag.

79      Sagsøgeren har imidlertid ikke godtgjort, at SH5-panelet begik en fejl med hensyn til de faktiske omstændigheder eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn, men har alene anfægtet de bedømmelseskriterier, som panelet anvendte eller bedømmelsen af sagsøgerens forslag, hvilken bedømmelse sagsøgeren uden at levere beviser til støtte derfor hævder dementeres af den fremlagte dokumentation.

80      Den eventuelle forskel mellem de samlede individuelle vurderinger og SH5-panelets endelige afgørelse godtgør ikke, at der foreligger en forfølgelse af et andet formål end forskning af videnskabelig topkvalitet, tilsidesættelse af EFR’s regler eller et åbenbart urigtigt skøn fra SH5-panelets side.

81      Af de samme grunde kan vedtagelsen af en afgørelse, der falder sammen med en af de individuelle vurderinger, såfremt dette anses for godtgjort, ikke i sig selv indebære, at der foreligger magtfordrejning, et åbenbart urigtigt skøn eller en tilsidesættelse af EFR’s regler.

82      For det andet henhører bedømmelsen af den dokumentation, der fremlægges inden for rammerne af et forskningsforslag, i lighed med bedømmelsen af relevansen af de af SH5-panelet stillede spørgsmål til den førende forsker i forbindelse med mødet og besvarelserne af disse spørgsmål under SH5-panelets skøn.

83      Idet der ikke foreligger en fejl med hensyn til de faktiske omstændigheder, kan konstateringen af disse elementer på det videnskabelige plan ikke karakteriseres som ulovlig.

84      For det tredje er de forhold, der er fremført af sagsøgeren, eftersom der ikke foreligger objektive, relevante og samstemmende indicier, der kan godtgøre, at de anvendte vurderingskriterier og vurderingen af sagsøgerens forslag og mødet med sagsøgeren forfulgte et andet formål end en vurdering af den videnskabelige kvalitet af sagsøgerens forslag, heller ikke af en karakter, som indebærer, at der foreligger magtfordrejning.

85      Afgørelsen om afslag på tilskud er således ikke behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, en materiel fejl, en tilsidesættelse af EFR’s regler eller magtfordrejning.

86      Under disse omstændigheder er afgørelsen af 26. februar 2016, for så vidt som den konstaterer, at EFR’s regler blev overholdt, ikke behæftet med de hævdede ulovligheder.

87      For så vidt angår anfægtelsen af den konstatering, som udvalget for fornyet gennemgang foretog, hvorefter der ikke forelå interessekonflikter, skal det konstateres, at sagsøgeren ikke har fremlagt beviser, der godtgør, at der foreligger en interessekonflikt vedrørende den femte bedømmer.

88      Sagsøgeren har nemlig gjort gældende, at der foreligger et sammenfald mellem på den ene side begrundelsen for proceduren om videnskabelig uredelighed mod sagsøgeren, som medførte, at en individuel evaluator blev udelukket som følge af en interessekonflikt, og på den anden side den femte evaluators bemærkninger. Sagsøgeren finder, at det af dette angivelige sammenfald kan udledes, at der foreligger en interessekonflikt.

89      Et sådant sammenfald kan, selv såfremt det anses for godtgjort, imidlertid ikke i sig selv og i mangel af andre relevante elementer udgøre en tilstrækkelig grund til at konkludere, at der foreligger en situation med en interessekonflikt.

90      Endvidere kan en situation med en interessekonflikt i mangel af øvrige oplysninger ikke udledes blot af en videnskabelig bedømmelse, som rejser kritik af sagsøgerens forskningsforslag.

91      De forhold, der er fremført af sagsøgeren, godtgør derfor ikke, at afgørelsen af 26. februar 2016, for så vidt som den fastslog, at ingen af evaluatorerne befandt sig i en interessekonflikt, er retsstridig.

92      I øvrigt tilsigter sagsøgerens øvrige argumenter, særlig de argumenter, der vedrører sammenligningen med de godkendte forskningsforslag, udelukkende at rejse tvivl om den videnskabelige bedømmelse af sagsøgerens forslag og er ikke af en karakter, der godtgør, at der foreligger fejl vedrørende realiteten af de faktiske omstændigheder eller et åbenbart urigtigt skøn, således at de skal forkastes.

93      Det første anbringende er derfor ikke begrundet.

 Det andet anbringende vedrørende magtfordrejning som følge af en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder

94      Sagsøgeren har gjort gældende, at magtfordrejningen følger af den femte evaluators bedømmelse, der var af betydning ved SH5-panelets endelige valg.

95      Sagsøgeren har i det væsentlige anfægtet den vurdering af hans forskningsforslag og af hans personlige erfaring, som er foretaget af denne evaluator, og har deraf udledt, at SH5-panelets afgørelse er ulovlig, for så vidt som den tillagde den femte bedømmelse for stor vægt, og i forhold til hvilken sagsøgeren har gjort gældende, at den er støttet på urigtige faktiske omstændigheder.

96      Ifølge sagsøgeren udgør en vurdering, der ikke er i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder, magtfordrejning.

97      Sagsøgeren har i replikken ligeledes gjort gældende, at afgørelsen om afslag på tilskud er behæftet med magtfordrejning, for så vidt som den blev vedtaget med et andet formål end en vurdering af den videnskabelige topkvalitet ved sagsøgerens forskningsforslag.

98      Sagsøgeren har til støtte for dette argument i det væsentlige gjort gældende, at den femte evaluators vurdering, som ikke hviler på noget videnskabeligt grundlag, godtgør, at det etiske kriterium blev vægtet højere end kriteriet om topkvalitet, og at proceduren om videnskabelig uredelighed indvirkede på vurderingen af sagsøgerens forskningsforslag. I denne forbindelse har sagsøgeren gjort opmærksom på sammenfaldet mellem den klage over videnskabelig uredelighed, der blev indgivet over ham, og dernæst blev forkastet, og vurderingen fra den femte evaluator samt det forhold, at der var to medlemmer af det etiske udvalg til stede i forbindelse med sagsøgerens møde med SH5-panelet. Sagsøgeren har ligeledes anført, at denne indvirkning godtgøres af en personlig forfølgelse fra et medlem af SH5-panelet samt medlemmets inkvisitoriske tone.

99      Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at anerkendelsen af, at sagsøgerens projekt i 2014 var af topkvalitet, viser, at hans projekt, der var blevet forbedret i 2015, ikke skulle have været afvist.

100    ERCEA har bestridt denne argumentation.

101    Sagsøgeren har inden for rammerne af det andet anbringende i det væsentlige foreholdt ERCEA at have begået magtfordrejning som en følge af en for stor hensyntagen i forbindelse med vedtagelsen af SH5-panelets afgørelse til den femte evaluators bedømmelse, et åbenbart urigtigt skøn fra SH5-panelets side, for så vidt som denne evaluators bedømmelse blev baseret på urigtige faktiske omstændigheder, en hensyntagen til oplysninger vedrørende etik i stedet for kun at tage hensyn til videnskabelige oplysninger og en tilsidesættelse af EFR’s regler.

102    Sagsøgeren har ligeledes anfægtet den vurdering af hans forskningsforslag og af hans evne til at kontrollere de tekniske aspekter, der er foretaget af den femte evaluator, og har gjort gældende, at den er støttet på urigtige faktiske omstændigheder.

103    For det første, og som det fremgår af denne doms præmis 73-78, er det forhold, at der blev taget hensyn til den femte evaluators vurdering, uanset hvor vigtig den er, ikke af en karakter, der i sig selv, og idet det ikke er godtgjort, at der foreligger magtfordrejning, foreligger en faktuel fejl eller et åbenbart urigtigt skøn eller en tilsidesættelse af EFR’s regler, godtgør, at afgørelsen om afslag på tilskud er behæftet med en ulovlighed.

104    For det andet anførte SH5-panelet i begrundelsen for afgørelsen om afslag på tilskud, at på baggrund af forskningsforslagets ambitiøse formål, som fulgte af billedteknologi beregnet til brydning af papyrus, var der i forbindelse med mødet med SH5-panelet opstået tvivl om den førende forskers evne til at beherske de tekniske og økonomiske aspekter ved projektet.

105    Det skal først konstateres, at visse af de faktiske oplysninger, som den femte evaluator har fremhævet, og som sagsøgeren har anfægtet, ikke er indeholdt i begrundelsen for SH5-panelets afgørelse. Dette gælder særligt betragtningen om, at røntgentomografiteknologi med fasekontrast allerede var blevet anvendt af universiteter, som ikke var blevet akkrediteret inden for rammerne af forslaget, betragtningen om, at det var umuligt at transportere skrifterne fra Italien til Frankrig, og bemærkningen om, at rekonstruktionen af de pågældende skrifter takket være denne anvendelse ville tage flere årtier.

106    Endvidere udgør den femte evaluators vurderingsrapport kun et af flere elementer, der blev taget hensyn til af SH5-panelet.

107    Anfægtelsen af disse faktuelle elementer beviser derfor ikke, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn fra SH5-panelets side.

108    Dernæst har sagsøgeren gjort gældende, at det er fejlagtigt, når den femte evaluator har anført, at sagsøgeren ikke har tilstrækkeligt med erfaring med anvendelsen af røntgentomografi med fasekontrast til fuldt ud at beherske den teknologiske del af forslaget om forskning, eftersom offentliggørelse af en videnskabelig artikel udarbejdet i fællesskab af sagsøgeren og hans hold godtgør beherskelse deraf, og at sagsøgerens hold kan forvalte og kontrollere forslagets teknologiske del.

109    Vurderingen af beherskelsen af den teknologiske del af sagsøgerens forskningsforslag, af graden af den fornødne beherskelse og af graden af de teknologiske aspekters omfang henhører under SH5-panelets videnskabelige bedømmelse.

110    I denne forbindelse er offentliggørelsen af en videnskabelig i fællesskab udarbejdet artikel og det forhold, at der på forskningsholdet findes specialister inden for denne teknologi, ikke af en karakter, der beviser, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn fra SH5-panelets side.

111    Som det fremgår af præmis 104 ovenfor, rejste SH5-panelet nemlig ikke tvivl om forskerholdets tekniske kompetence, men kun om sagsøgerens evne til at beherske projektets teknologiske del i sin egenskab af førende forsker.

112    Sagsøgeren har i øvrigt medgivet, at han afviste at besvare et spørgsmål om elementerne vedrørende det flytbare laboratoriebord vedrørende røntgentomografi med fasekontrast, der var fastsat for projektet, eftersom spørgsmålet ikke faldt ind under sagsøgerens ekspertise. Han har ligeledes gjort gældende, at de tekniske detaljer er sekundære inden for rammerne af projektet, og at de under alle omstændigheder administreres af andre medlemmer forskningsgruppen.

113    Endvidere er ingen af de elementer, som sagsøgeren har fremført, i sig selv eller sammenholdt med de andre elementer af en karakter, der beviser, at SH5-panelet anlagde et åbenbart urigtigt skøn.

114    For det tredje, eftersom ekspertpanelerne vedtager en afgørelse, der er uafhængig af hver enkelt forslagsindkaldelse, giver godkendelsen af sagsøgerens projekt i 2014 ikke garanti for godkendelse af et senere og tilsvarende projekt.

115    Under disse omstændigheder anlagde SH5-panelet intet urigtigt skøn ved at finde, at der forelå tvivl om sagsøgerens beherskelse af den teknologiske del af forskningsforslaget.

116    For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at afgørelsen om afslag på tilskud blev påvirket af den sideløbende procedure for videnskabelig uredelighed mod ham, og at der skulle have været taget hensyn til det etiske kriterium af SH5-panelet på bekostning af kriteriet om videnskabelig topkvalitet, hvilket han har udledt af den femte evaluators vurdering, af det forhold, at der var to medlemmer af det etiske udvalg til stede under hans møde med SH5-panelet, og af en af panelets eksperters angiveligt inkvisitoriske tone samt af, hvad sagsøgeren finder er personlig forfølgelse.

117    I denne forbindelse, og som det fremgår af denne doms præmis 73-78, er den femte evaluators vurdering blot et element blandt flere, som SH5-panelet tog hensyn til.

118    Det fremgår i øvrigt i modsætning til det af sagsøgeren hævdede ikke af begrundelsen for afgørelsen om afslag på tilskud, at SH5-panelet betingelsesløst tiltrådte den femte evaluators vurdering.

119    For så vidt angår anbringendet om, at SH5-panelet vedtog afgørelsen om afslag på tilskud under påvirkning af den procedure for videnskabelig uredelighed, der var blevet indledt mod sagsøgeren, og som dernæst blev forkastet, har sagsøgeren ikke fremlagt beviser for en sådan påvirkning.

120    For det første kan påvirkningen fra proceduren for videnskabelig uredelighed mod sagsøgeren ikke udledes blot af den angivelige analogi mellem den kritik, som den femte evaluator udtrykte, og de kritikpunkter, der blev rettet mod sagsøgeren inden for rammerne af denne procedure. Den kan heller ikke udledes af den angiveligt inkvisitoriske tone fra denne evaluators side under mødet med sagsøgeren.

121    Dels er vurderingen fra den femte evaluator nemlig kun et element blandt flere, som SH5-panelet tog hensyn til, dels fremgår det ikke af begrundelsen for afgørelsen om afslag på tilskud, at SH5-panelet støttede sin afgørelse på kritikpunktet vedrørende anvendelsen af arbejder fra andre forskere.

122    For det andet er den angivelige tilstedeværelse af medlemmer af det etiske udvalg i forbindelse med mødet med sagsøgeren, selv såfremt den skal anses for godtgjort, ikke af en karakter, der i sig selv, og idet der ikke foreligger andre relevante elementer, godtgør, at SH5-panelet udvalgte forslagene på grundlag af et andet kriterium end kriteriet om videnskabelig topkvalitet. I øvrigt har ERCEA bestridt, at medlemmer af det etiske udvalg var til stede under mødet med sagsøgeren. Denne sidstnævnte har ikke fremlagt noget bevis derfor.

123    For det tredje er den omstændighed, at formanden for SH5-panelet blev underrettet om, at der forelå en procedure for videnskabelig uredelighed mod sagsøgeren, heller ikke af en karakter, der i mangel af andre relevante elementer kan godtgøre, at denne procedure påvirkede det pågældende panel.

124    Følgelig har sagsøgeren ikke godtgjort, at SH5-panelet begik en fejl vedrørende realiteten af de faktiske omstændigheder eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at vedtage afgørelsen om afslag på tilskud.

125    Endvidere gælder, at idet der ikke foreligger objektive, relevante og samstemmende indicier, der kan godtgøre, at de anvendte vurderingskriterier og vurderingen af forslaget og mødet med sagsøgeren forfulgte et andet formål end en vurdering af forslagets videnskabelige kvalitet, er de forhold, der er fremført af sagsøgeren, heller ikke af en karakter, som kan godtgøre, at der foreligger magtfordrejning.

126    Sagsøgeren har således ikke kunnet godtgøre, at afgørelsen om afslag på tilskud var behæftet med en ulovlighed.

127    Afgørelsen af 26. februar 2016 er således, for så vidt som den fastslår, at EFR’s regler blev overholdt, ikke behæftet med de angivelige ulovligheder.

128    Det andet anbringende er derfor ikke velbegrundet.

 Det tredje anbringende om magtfordrejning som følge af en tilsidesættelse af EFR’s regler vedrørende vurderingen af forskningsforslag

129    Sagsøgeren har først og fremmest i det væsentlige gjort gældende, at hans forskningsforslag ikke blev vurderet på grundlag af kriteriet om videnskabelig topkvalitet, og har anfægtet bedømmelsen af sit forslags fortjenester, af den grad af beherskelse af det teknologiske aspekt, som SH5-panelet krævede, og af sit curriculum vitae.

130    Dernæst har han foreholdt SH5-panelet at have foretaget en overfladisk undersøgelse ved at støtte sig på dementerede faktiske omstændigheder.

131    Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at SH5-panelet foretog en ringe vurdering af hans forskningsforslags innovative karakter, og at det ikke kunne støtte sin vurdering på den førende forskers kendskab til et sekundært teknisk element.

132    Endelig strider ændringen fra fem ekstremt positive vurderinger til en negativ enhedsbedømmelse mod enhver logik, der er meritbaseret, og er selvmodsigende.

133    ERCEA har bestridt denne argumentation.

134    Sagsøgeren har inden for rammerne af det tredje anbringende i det væsentlige anfægtet den videnskabelige vurdering af sit forskningsforslag, graden af den af SH5-panelet krævede beherskelse af forslagets teknologiske aspekt, navnlig en hensyntagen til et teknisk spørgsmål, som sagsøgeren anser for accessorisk, og af sagsøgerens curriculum vitae. Sagsøgeren har ligeledes foreholdt SH5-panelet at have foretaget nogle overfladiske undersøgelser ved at støtte sig på dementerede faktiske omstændigheder og har gjort gældende, at ændringen fra fem positive vurderinger til en negativ bedømmelse er i strid med EFR’s regler og udgør magtfordrejning.

135    I denne forbindelse, og som det fremgår af analysen af de to første anbringender, indebærer sagsøgerens argumenter vedrørende den videnskabelige bedømmelse af hans forskningsforslag den grad af beherskelse af dets teknologiske aspekt, der krævedes fra SH5-panelets side, navnlig det forhold, at der blev taget hensyn til et teknisk spørgsmål, som sagsøgeren fandt accessorisk, samt argumenterne vedrørende en fejl for så vidt angår realiteten af de faktiske omstændigheder og den angivelige forskel mellem resultaterne af de individuelle vurderinger og afgørelsen om afslag på tilskud, ikke, at der foreligger en fejl vedrørende de faktiske omstændigheder, et åbenbart urigtigt skøn, magtfordrejning eller en tilsidesættelse af EFR’s regler.

136    Sagsøgeren har således ikke kunnet godtgøre, at afgørelsen om afslag på tilskud var behæftet med en ulovlighed.

137    Afgørelsen af 26. februar er derfor ikke behæftet med de hævdede ulovligheder, for så vidt den fastslog, at EFR’s regler blev overholdt.

138    Det tredje anbringende er således ikke begrundet.

139    Det følger af det ovenstående, at påstanden om annullation af afgørelsen om afslag på tilskud og afgørelsen af 26. februar 2016, som er nævnt i første og anden påstand, skal forkastes.

140    Sagsøgeren har støttet sig på, at afgørelsen om afslag på tilskud og afgørelsen af 26. februar 2016 angiveligt er ulovlige, for at opnå annullation af forudgående, følgende eller tilknyttede retsakter i forhold til dem, der er genstand for dette søgsmål, herunder af listen over godkendte projekter, og for at opnå, at Retten pålægger ERCEA at medtage sagsøgerens forskningsforslag blandt de finansierede projekter.

141    På baggrund af, at anbringenderne vedrørende afgørelsen om afslag på tilskud og afgørelsen af 26. februar 2016 blev forkastet, skal påstanden om annullation af forudgående, følgende eller tilknyttede retsakter i forhold til dem, der er genstand for dette søgsmål, påstanden om annullation af listen over godkendte projekter og påstanden om, at ERCEA skal medtage sagsøgerens forskningsforslag blandt de finansierede projekter, ligeledes forkastes.

 Vedrørende anmodningen om fremlæggelse af dokumenter

142    Sagsøgeren har anmodet om, at Retten pålægger fremlæggelse af for det første rangordningen af de godkendte projekter, der finansieres af SH5-panelet, for det andet af de endelige bedømmelser, de individuelle vurderinger og af karaktererne vedrørende de godkendte projekter, der finansieres af SH5-panelet, for det tredje af den klage over videnskabelig uredelighed, som blev indgivet mod sagsøgerens forskningsforslag, for det fjerde af navnet på den anonyme femte evaluator af hans forskningsforslag og for det femte af optagelsen af mødet med SH5-panelet af 12. november 2015.

143    Det fremgår af retspraksis, at for at Retten kan tage stilling til, om det af hensyn til sagens fremme er hensigtsmæssigt at træffe bestemmelse om fremlæggelse af visse dokumenter, må den part, som fremsætter begæring herom, angive de ønskede dokumenter og over for Retten henvise til visse holdepunkter for, at disse dokumenter har betydning for sagens behandling (dom af 17.12.1998, Baustahlgewebe mod Kommissionen, C-185/95 P, EU:C:1998:608, præmis 93, og af 8.10.2008, Sogelma mod AER, T-411/06, EU:T:2008:419, præmis 152).

144    Først og fremmest er rangordningen af godkendte projekter, der finansieres af SH5-panelet, samt de endelige bedømmelser, de individuelle vurderinger og karakterne vedrørende disse projekter kun til nytte, såfremt sammenligningen mellem sagsøgerens forskningsforslag og disse projekter kan godtgøre, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller en tilsidesættelse fra SH5-panelets side af EFR’s regler.

145    Denne sammenligning henhører imidlertid under den videnskabelige vurdering af forskningsforslagene.

146    Idet der ikke foreligger bevis for en fejlagtig vurdering for så vidt angår ansøgerens forskningsforslag, viser den pågældende sammenligning imidlertid ikke i sig selv, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller en tilsidesættelse af EFR’s regler.

147    Følgelig er rangordningen af de godkendte projekter, de endelige bedømmelser og karakterne vedrørende disse projekter ikke af betydning for sagens behandling.

148    Dernæst, og som det følger af denne doms præmis 87-90 og 121-123, har den klage over videnskabelig uredelighed, som blev fremsat over sagsøgerens forskningsforslag, ikke betydning for sagens behandling, for så vidt som den i mangel af andre relevante elementer eller bevis for, at SH5-panelet foretog en vurdering af forslaget under påvirkning af denne klage, ikke godtgør, at der foreligger magtfordrejning, et åbenbart urigtigt skøn eller tilsidesættelse af EFR’s regler.

149    Det samme gør sig gældende for så vidt angår den anonyme femte evaluator.

150    Endelig gælder, at eftersom indholdet af mødet med sagsøgeren ikke er bestridt af parterne og ikke godtgør, at der foreligger magtfordrejning, et åbenbart urigtigt skøn eller tilsidesættelse af EFR’s regler, er optagelsen af dette ikke relevant for sagens behandling.

151    Der er således ikke anledning til at pålægge fremlæggelse af disse dokumenter.

152    Det følger af det ovenfor anførte, at ERCEA må frifindes i det hele.

 Sagsomkostninger

153    Ifølge Rettens procesreglements artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at bære sine egne omkostninger og at betale ERCEA’s omkostninger i overensstemmelse med dettes påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling):

1)      Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) frifindes.

2)      Graziano Ranocchia betaler sagsomkostningerne.

Prek

Buttigieg

Berke

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 5. februar 2018.

Underskrifter


* Processprog: italiensk.