PERSONALERETTENS DOM
(Tredje Afdeling)

8. oktober 2008

Sag F-44/07

Florence Barbin

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – procedure for tildeling af point for fortjenester i Europa-Parlamentet – ulovlige retningslinjer i denne procedure – sammenligning af fortjenester«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Florence Barbin har nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 16. oktober 2006 om tildeling af et point for fortjeneste i forfremmelsesåret 2005.

Udfald: Europa-Parlamentet frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43 og 45)

2.      Ulovlighedsindsigelse – rækkevidde – anfægtelige retsakter

(Art. 241 EF)

1.      Sammenligningen af fortjenester med henblik på tildeling af point for fortjenester til en tjenestemand kan kun ske ved det generaldirektorat, som tjenestemanden er tilknyttet, henset til det begrænsede antal point for fortjeneste, som er til rådighed for hvert generaldirektorat, og henset til, at hver tjenestemand ved et direktorat eller en tjenestegren, der kan komme i betragtning til en forfremmelse, konkurrerer med alle andre tjenestemænd i vedkommendes direktorat eller tjenestegren om et begrænset antal point for fortjeneste. Det generaldirektorat, som er udvalgt til at tildele disse point, er det generaldirektorat, hvortil tjenestemanden har været knyttet i længst tid i løbet af referenceåret.

(jf. præmis 44 og 45)

Henvisning til:

Retten, 8. marts 2006, sag T-289/04, Lantzoni mod Domstolen, Sml. Pers. I-A-2, s. 39, og II-A-2, s. 171, præmis 68 og 69; 27. september 2006, sag T-156/05, Lantzoni mod Domstolen, Sml. Pers. I-A-2, s. 189, og II-A-2, s. 969, præmis 52 og 53.

2.      Rækkevidden af en ulovlighedsindsigelse bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for løsningen af tvisten. Den generelle retsakt, om hvis lovlighed der rejses indsigelse, skal direkte eller indirekte finde anvendelse på det tilfælde, som er genstand for sagen, og der skal være en direkte retlig forbindelse mellem den anfægtede individuelle beslutning og den pågældende generelle retsakt.

(jf. præmis 61)

Henvisning til:

Domstolen, 31. marts 1965, sag 21/64, Macchiorlati Dalmas mod Den Høje Myndighed, Sml. 1965-1968, s. 43, org.ref.: Rec. s. 227, på s. 245; 13. juli 1966, sag 32/65, Italien mod Rådet og Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 303, org.ref.: Rec. s. 563, på s. 594.

Retten, 26. oktober 1993, forenede sager T-6/92 og T-52/92, Reinarz mod Kommissionen, Sml. II, s. 1047, præmis 57; 3. februar 2000, sag T-60/99, Townsend mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 11, og II, s. 45, præmis 53.

Personaleretten, 28. juni 2006, sag F-19/05, Sanchez Ferriz mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 41, og II-A-1, s. 135, præmis 57.