Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia del País Vasco (Spanien) den 7. juni 2019 – Vodafone España S.A.U. mod Diputación Foral de Guipúzcoa

(Sag C-443/19)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia del País Vasco

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vodafone España S.A.U.

Sagsøgt: Diputación Foral de Guipúzcoa

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 13 samt følgende og supplerende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester 1 (EFT L 108 af 24.4.2002) fortolkes således, at det er i strid hermed, når Kongeriget Spanien, nærmere bestemt det historiske og skattemæssigt uafhængige territorium Guipúzcoa, pålægger teleoperatørers brugsret til radiofrekvenser – som allerede er pålagt det benævnte spektrumgebyr – den almindelige afgift på overdragelse af formuegoder og dokumenterede retshandler, som almindeligvis anvendes i forbindelse med administrative koncessioner på statslig ejendom, i overensstemmelse med den provinslovgivning, som regulerer den pågældende afgift?

____________

1 EFT 2002, L 108, s. 21.