Language of document :

Rettens dom af 12. april 2013 – Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teosto mod Kommissionen

(Sag T-401/08) 1

(Konkurrence – aftaler – ophavsret vedrørende offentlig fremførelse af musikværker via internettet, satellit og viderespredning pr. kabel – beslutning om, at der foreligger en overtrædelse af artikel 81 EF – opdeling af det geografiske marked – bilaterale aftaler mellem nationale forvaltningsselskaber – samordnet praksis, som udelukker muligheden for at udstede multiterritorie- og multirepertoirelicenser – bevis – uskyldsformodning)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teosto ry (Helsinki, Finland) (ved advokat H. Pokela)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved E. Paasivirta, F. Castillo de la Torre og P. Aalto, derefter ved E. Paasivirta og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 – CISAC)

Konklusion

1)    Artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig af 16. juli 2008 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 – CISAC) annulleres, for så vidt som den angår Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teosto ry.

2)    Artikel 4 i beslutning K(2008) 3435 endelig annulleres i det omfang, den henviser til beslutningens artikel 3, for så vidt som den angår Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teosto.

3)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)    Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teostos omkostninger.

5)    Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teosto bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

6)    Säveltäjäin Tekijänoikeustoimisto Teosto og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

____________

1 EUT C 313 af 6.12.2008.