Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa - CAAD) (Portugal) den 27. februar 2020 – RC mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-103/20)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa - CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RC

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 12 EF, 18 EF, 39 EF, 43 EF og 56 EF til hinder for en medlemsstats lovgivning, som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter avancer ved overdragelse af en fast ejendom beliggende i en medlemsstat automatisk undergives en forskellig skattemæssig behandling, når overdragelsen foretages af en person, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, end den, der for samme transaktionstype anvendes på avancer, som realiseres af en person, der er hjemmehørende i den stat, hvori den faste ejendom er beliggende, men som omfatter muligheden for, at en ikke-hjemmehørende skattepligtig person kan vælge at blive beskattet på samme måde som en hjemmehørende skattepligtig person?

Navnlig, er de nævnte EU-retlige bestemmelser til hinder for en sameksistens af:

i)    en regel, hvorefter en speciel skattesats på 28% finder anvendelse på ejendomsavancer, som realiseres af ikke-hjemmehørende personer,

ii)    en regel, hvorefter det samlede nettobeløb vedrørende avancer, som realiseres i løbet af året, med hensyn til overdragelser foretaget af en hjemmehørende person, kun medregnes med 50% af værdien,

iii)    og en regel, hvorefter personer, som er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat kan vælge beskatning i henhold til de generelle skattesatser, som finder anvendelse for hjemmehørende personer (i stedet for den specielle skattesats, som finder anvendelse for ikke-hjemmehørende personer) på betingelse af, at al indkomst lægges sammen, herunder indkomst, som er oppebåret i og uden for den nævnte medlemsstat på samme vilkår, som gælder for hjemmehørende personer?

Det vil sige, er EU-rettens bestemmelser til hinder for, at en ikke-hjemmehørende person skal vælge mellem

i) beskatning med en sats på 100% i henhold til den specielle skattesats eller

ii) beskatning med en sats på 50% i lighed med hjemmehørende personer i henhold til de skattesatser, som finder anvendelse for hjemmehørende personer på betingelse af, at al indkomst medregnes på de samme vilkår, som gælder for hjemmehørende personer?

____________