PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

2. april 2009

Sag F-143/07

Georgios Yannoussis

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – valg af procedure – chef for repræsentation – ledig stilling – midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse – inkompetence – anvendelsesområdet for proceduren vedrørende midlertidig tjeneste i anden stilling«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Georgios Yannoussis har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 21. december 2006 om afslag på sagsøgerens ansøgning til den ledige stilling som chef for Kommissionens repræsentation i Athen (Grækenland) og om udnævnelse af P. til denne stilling.

Udfald:      Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstandene om annullation af Kommissionens afgørelse af 21. december 2006 for så vidt angår P.’s udnævnelse til den ledige stilling som chef for repræsentationen i Athen (Grækenland). Kommissionens afgørelse af 21. december 2006 annulleres, for så vidt som sagsøgerens ansøgning til den ledige stilling som chef for Kommissionens repræsentation i Athen herved ikke imødekommes. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse

[Tjenestemandsvedtægten, art. 37, stk. 1, litra a), andet led]

2.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål til anfægtelse af afslag på en ansøgning til en stilling som chef for Kommissionens repræsentation – ansøgning afslået på tidspunktet for forhåndsudvælgelsen – formaliteten

1.      Det forhold, at de arbejdsopgaver, som Kommissionens repræsentationschefer udøver, er »politiske og følsomme«, er ikke tilstrækkeligt til som sådan at begrunde anvendelsen af en ansættelse af tjenestemanden i midlertidig tjeneste i en anden stilling. En sådan fortolkning af vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, ville svare til at tillade en midlertidig tjeneste i anden stilling hos de respektive kommissærer for alle tjenestemænd, som udøver »politiske og følsomme« funktioner ved en institution, som normalt udføres af ledere på overordnet niveau, og ville således være til skade for selve strukturen ved den europæiske forvaltning som fastsat i vedtægtens artikel 35 ved navnlig at undergrave klarheden af de hierarkiske bånd.

I øvrigt forudsætter midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse »hos en person, der udøver et hverv i henhold til traktaterne«, at der består et tillidsforhold intuitu personae mellem sidstnævnte og tjenestemanden i midlertidig tjeneste i anden stilling, og et sådant forhold indebærer, at der mellem de pågældende til stadighed kan skabes direkte og nære bånd på grund af arbejdsmetoderne hos det pågældende medlem og hos hele sidstnævntes kabinet. Den omstændighed, at de rapporter, som udarbejdes af en repræsentationschef, direkte tilsendes den ansvarlige kommissær, at telefonkontakter, udveksling af e-mails eller møder finder sted mellem repræsentationschefen og kommissæren eller medlemmerne af hans kabinet, eller at indholdet af disse udvekslinger er fortroligt, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at arbejdsforholdet mellem kommissæren og den pågældende repræsentationschef kan anses for intuitu personae.

Anvendeligheden af vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, afhænger kun af de betingelser, som er fastsat i denne bestemmelse, men på ingen måde af de administrative konsekvenser, som måtte følge af en sådan anvendelse. Enhver anden fortolkning ville svare til at tillade, at vedtægtens artikel 37 blev anvendt til et andet formål end det, som den blev udviklet til, og dermed til at legitimere en procedurefordrejning.

(jf. præmis 64, 67, 69 og 71)

2.      Den omstændighed, at en sagsøgers ansøgning til en stilling som chef for Kommissionens repræsentation er blevet frasorteret på tidspunktet for forhåndsudvælgelsen, fratager ikke denne enhver interesse i at anfægte lovligheden af den ansættelsesprocedure, som er blevet fulgt, når forhåndsudvælgelsespanelernes bedømmelse ikke kunne påvirke ansættelsesmyndighedens endelige vurdering. Desuden har en sådan sagsøger stadig en retlig interesse i at få sagen prøvet for at forhindre, at det foreliggende retsstridige forhold gentager sig i en tilsvarende udvælgelsesprocedure.

(jf. præmis 75)

Henvisning til:

Domstolen: 7. juni 2007, sag C-362/05 P, Wunenburger mod Kommissionen, Sml. I, s. 4333, præmis 50.

Retten i Første Instans: 5. juli 2005, sag T-370/03, Wunenburger mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 189, og II, s. 853, præmis 20.