Language of document :

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 14. juni 2017 – Todor Iliev mod Blagovesta Ilieva (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Varna – Bulgarien)

(Sag C-67/17) 1

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - retligt samarbejde i civile sager – forordning (EU) nr. 1215/2012 – artikel 1, stk. 2, litra a) – anvendelsesområde – udelukkede områder – formueforholdet mellem ægtefæller - opløsning af ægteskab – salg af et gode erhvervet under ægteskabet)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Todor Iliev

Sagsøgt: Blagovesta Ilieva

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, skal fortolkes således, at en tvist som den i hovedsagen omhandlede vedrørende salg efter en skilsmisse af et gode erhvervet i løbet af ægteskabet af ægtefæller, der er statsborgere i en medlemsstat, men som er bosiddende i en anden medlemsstat, ikke henhører under anvendelsesområdet for nævnte forordning, men under formueforholdet mellem ægtefæller, og dermed er omfattet af undtagelserne i nævnte artikel 1, stk. 2, litra a).

____________

1 EUT C 112 af 10.4.2017.