PERSONALERETTENS DOM
(enedommer)
14. december 2010
Sag F1/10
Luigi Marcuccio
mod
Europa-Kommissionen
»Personalesag — tjenestemænd — social sikring — sygeforsikring — ansøgninger om godtgørelse af udgifter til lægebehandling — ingen bebyrdende akt — afvisning — manglende begrundelse«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved Luigi Marcuccio bl.a. har nedlagt påstand for det første om annullation af Kommissionens afslag dels på hans to ansøgninger af 25. december 2008 om godtgørelse af visse udgifter til lægebehandling med den normale takst, dels på hans ansøgning af 27. december 2008 om supplerende godtgørelse, dvs. med 100%, af de samme lægeudgifter, for det andet om annullation af Kommissionens afgørelse af 21. september 2009, hvorved hans klager over disse afgørelser blev afvist, for det tredje om at Kommissionen tilpligtes at betale ham 2 519,08 EUR, svarende til en godtgørelse med 100% af disse udgifter, eller et lavere beløb, som Personaleretten finder rimeligt og passende i denne henseende, med tillæg af en rentetilskrivning på 10% p.a., for det fjerde om, at Kommissionen tilpligtes at betale ham godtgørelse med et beløb svarende til differencen mellem det beløb, som han har afholdt til lægelige udgifter fra den 1. december 2000 til den 30. november 2008, og de beløb, som han har modtaget i godtgørelse fra sygekassen, eller det beløb, som Personaleretten finder rimeligt og passende i det foreliggende tilfælde, med tillæg af en rentetilskrivning på 10% p.a.
Udfald: De stiltiende afgørelser, hvorved Kommissionen afslog sagsøgerens ansøgninger af 25. december 2008 om godtgørelse af visse udgifter til lægebehandling med den normale takst, annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — begreb — notat, hvorved administrationen meddeler den pågældende, at den har til hensigt at undersøge vedkommendes ansøgning — ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 73, 90 og 91)
2. Retspleje — litispendensindsigelse
3. Tjenestemænd — afgørelse, der indeholder et klagepunkt — begrundelsespligt
(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)
1. En akt, der indeholder et klagepunkt, og som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling, skal vedtages af en kompetent myndighed og indeholde myndighedens endelige stillingtagen. Det svar, hvorved administrationen meddeler en ansøger, at den pågældendes ansøgning er under behandling, udgør således ikke en akt, der indeholder et klagepunkt. Oplysninger, som meddeles af afregningskontoret for den fælles sygesikringsordning i anledning af en ansøgning om godtgørelse af lægeudgifter, og hvoraf det fremgår, at en afgørelse vil blive truffet senere, udgør endvidere ikke en akt, der indeholder et klagepunkt.
(jf. præmis 46 og 47)
Henvisning til:
Retten: 1. oktober 1991, sag T38/91, Coussios mod Kommissionen, Sml. II, s. 763, præmis 31; 16. marts 1993, forenede sager T33/89 og T74/89, Blackman mod Parlamentet, Sml. II, s. 249, præmis 27, 29 og 30; 30. juni 1993, sag T46/90, Devillez m.fl. mod Parlamentet, Sml. I, s. 699, præmis 13 og 14; 17. marts 1998, sag T183/95, Carraro mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 123, og II, s. 329, præmis 19-22; 21. juli 1998, forenede sager T66/96 og T221/97, Mellett mod Domstolen, Sml. Pers. IA, s. 449, og II, s. 1305, præmis 83
Personaleretten: 28. juni 2006, sag F101/05, Grünheid mod Kommissionen, Sml. Pers. IA1, s. 55, og IIA1, s. 199, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis; 29. november 2007, sag F52/06, Pimlott mod Europol, Sml. Pers. IA1, s. 395, og IIA1, s. 2197, præmis 50; 10. marts 2009, sag F106/07, Giaprakis mod Regionsudvalget, Sml. Pers. IA1, s. 53, og IIA1, s. 231, præmis 43
2. Et søgsmål, der anlægges af den samme sagsøger, som tidligere har anlagt sag til prøvelse af den samme institutionens afgørelse om ikke at anerkende hans lidelser som en alvorlig sygdom, og under henvisning til de samme anbringender, kan ikke antages til realitetsbehandling på grund af litispendensindsigelsen, og sagen må derfor afvises.
(jf. præmis 53 og 54)
Henvisning til:
Domstolen: 17. maj 1973, forenede sager 58/72 og 75/72, Perinciolo mod Rådet, Sml. s. 511, præmis 3-5; 19. september 1985, forenede sager 172/83 og 226/83, Hoogovens Groep mod Kommissionen, Sml. s. 2831, præmis 9
Retten: 14. juni 2007, sag T68/07, Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 16
Personaleretten: 25. januar 2008, sag F80/06, Duyster mod Kommissionen, Sml. Pers. IA1, s. 7, og IIA1, s. 15, præmis 52
3. Det er kun såfremt den anfægtede afgørelse indeholder begyndelsen af en begrundelse, inden sagen anlægges, at institutionen kan tilvejebringe supplerende oplysninger under retssagens behandling og således opfylde begrundelsespligten. Denne mulighed foreligger ikke, når der er tale om et stiltiende afslag på en ansøgning om godtgørelse af lægelige udgifter, der er afholdt som følge af en erhvervssygdom, idet en sådan afgørelse på ingen måde er begrundet.
(jf. præmis 65)
Henvisning til:
Retten: 20. september 1990, sag T37/89, Hanning mod Parlamentet, Sml. II, s. 463, præmis 41 og 44