EU-PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)
22. maj 2008 (*)
»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – krav om erhvervserfaring – afvisning af at ansætte en ansøger, der er opført på reservelisten – udvælgelseskomitéens og ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse«
I sag F-145/06,
angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA,
César Pascual García, Madrid (Spanien), ved avocats B. Cortese og C. Cortese,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Currall og M. Velardo, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
RETTEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Van Raepenbusch (refererende dommer), og dommerne I. Boruta og H. Kanninen,
justitssekretær: fuldmægtig R. Schiano,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 6. marts 2008,
afsagt følgende
Dom
1 Ved stævning indgået til Rettens Justitskontor den 22. december 2006 ved fax (originalen blev indleveret den 2.1.2007) har Pascual García, der har bestået den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/B/23/04 (EUT C 81 A af 31.3.2004, s. 17), bl.a. nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 7. april 2006 fra generaldirektøren for Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) i Ispra (Italien) om ikke at imødekomme hans ansøgning til den i stillingsopslag KOM/2005/2969 omhandlede stilling og om at tilføje en anmærkning i reservelisten for udvælgelsesprøven, hvorved Kommissionens tjenestegrene underrettes om, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at deltage i nævnte udvælgelsesprøve (herefter »den anfægtede afgørelse«).
Sagens baggrund
2 Sagsøgeren bestod i august 1998 kandidateksamen i fysik og i 2000 kandidateksamen i materialevidenskab ved Universidad autónoma de Madrid (Spanien) (herefter »UAM«).
3 Fra den 1. februar 2001 til den 31. januar 2004 arbejdede sagsøgeren ved Scuola Normale Superiore i Pisa (Italien) (herefter »SNS«) og ved det nationale institut for materialefysik (Istituto Nazionale per la Fisica della Materia, herefter »INFM«), i en videreuddannelsesstilling i kondenseret materialefysik (posto di perfezionamento triennale in fisica della materia condensata, herefter »forskningsdoktorat« eller »ph.d.«). I denne periode beskæftigede han sig med forskning inden for området halvledere og nanovidenskab ved »National Enterprise for nanoScience and nanoTechnology«, en fælles forskningsvirksomhed, der består af SNS og INFM (herefter »NEST«), mens han samtidig fulgte 150 undervisningstimer.
4 Det bemærkes, at efter indførelsen af ph.d.-studier i Italien ved Decreto del Presidente della Repubblica 11 luglio 1980, n. 382, Riordinamento della docenza universitaria, relativa fascia di formazione nonché sperimentazione organizzativa e didattica (dekret fra republikkens præsident af 11.7.1980, nr. 382 om reform af akademiske uddannelser, erhvervsuddannelse, samt organisatoriske og didaktiske forsøg, GURI n° 209 af 31.7. 1980) etablerede Legge 18 giugno 1986, n. 308, Equipollenza del Diploma di Perfezionamento della Scuola Normale Superiore di Pisa con il titolo di Dottore di Ricerca (lov af 18.6.1986, nr. 308, GURI nr. 149 af 30.6.1986) ækvivalens mellem videreuddannelsesdiplom (diploma di perfezionamento), udstedt af SNS, og ph.d-diplom (dottore di ricerca), udstedt af de øvrige italienske universiteter.
5 Fra den 2. februar 2004 til den 1. februar 2005 arbejdede sagsøgeren fortsat for SNS, denne gang på grundlag af en kontrakt om samarbejde med forskningen (contratto di collaborazione ad attività di ricerca, herefter »forskningskontrakten«).
Den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/B/23/04
6 Den 31. marts 2004 blev den almindelige udvælgelsesprøves EPSO/B/23/04 offentliggjort med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af teknikere (B5/B4) inden for forskning og teknik (herefter »meddelelse om udvælgelsesprøven«). Udvælgelsesprøven omfattede forskellige områder, navnlig »fysik, materialevidenskab, mekanik og elektronik«, til hvilke sagsøgeren indgav sin ansøgning. Ansøgningsfristen var fastsat til den 30. april 2004.
7 For så vidt angår området »fysik, materialevidenskab, mekanik og elektronik« var arbejdsopgaverne beskrevet således i punkt A.I i meddelelsen om udvælgelsesprøven:
»Arbejdsopgaverne består hovedsagelig i:
– drift og planlægning af forsøgsanlæg og gennemførelse af eksperimentelle foranstaltninger i henhold til instrukser
– udformning og anvendelse af analyseteknikker
– efterprøvning og validering af resultater
– anvendelse af kvalitetssikringsmetoder på nedenstående områder.
[…]
Navnlig:
– instrumentering, overvågningssystemer samt måle- og detektionssystemer inden for miljø, sundhed, vedvarende energi og emissioner
– materialeanalyse og -behandling i forbindelse med biomedicinske teknologier
– planlægning og opbygning af forsøgsanlæg
– installering og vedligeholdelse af hydrauliske systemer, højtryk og lavtryk og kryoteknik
– metrologi
– ansvar for et elektronisk og elektroteknisk laboratorium
– ansvar for og vedligeholdelse af elektronisk udstyr
– dataindsamling og modellering.«
8 Punkt A.II i meddelelsen om udvælgelsesprøven præciserede adgangsbetingelserne med hensyn til uddannelse, erhvervserfaring og sprogkundskaber, som ansøgerne skulle opfylde ved anmeldelsesfristens udløb. Rubrik 2 havde følgende ordlyd vedrørende den nødvendige erhvervserfaring:
»Ansøgerne skal have en uddannelse på gymnasieniveau afsluttet med erhvervelsen af et eksamensbevis, efterfulgt af mindst fire års erhvervserfaring fra fuldtidsarbejde, hvoraf mindst to år skal have relevans for de nævnte arbejdsopgaver.
Som erhvervserfaring medregnes (dog højst to år):
– praktikperioder eller faglig videreuddannelse, der er relevant for de arbejdsopgaver, der er beskrevet i punkt A.I; der kræves behørig dokumentation
– supplerende uddannelse, studier eller forskning, der er relevant for udførelsen af de arbejdsopgaver, der er beskrevet i punkt A.I, forudsat at uddannelsen, studierne eller forskningen er afsluttet med erhvervelsen af et eksamensbevis på mindst et niveau, som der kræves for at få adgang til udvælgelsesprøven.
Hvis praktikperioden eller den faglige videreuddannelse falder sammen med en erhvervsaktiv periode, tager udvælgelseskomitéen kun hensyn til den erhvervsaktive periode.«
9 Under afdeling C hed det i rubrik 3, »Fuldstændig ansøgning«, at alle oplysninger om statsborgerskab, studier, uddannelse, praktikophold, forskning og erhvervserfaring nøje skulle angives i ansøgningsskemaet. Ansøgerne skulle sammen med ansøgningen indsende bilag, på grundlag af hvilke udvælgelseskomitéen kunne efterprøve, om ansøgerne opfyldte de betingelser, der var angivet i punkt A.II i meddelelsen om udvælgelsesprøven.
10 Ved skrivelse af 30. marts 2005 meddelte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) sagsøgeren, at han opfyldte alle betingelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og ved skrivelse af 13. oktober 2005 meddelte EPSO ham, at hans navn var blevet optaget på reservelisten, der udløb den 31. december 2007, uden at dette imidlertid var en garanti for ansættelse.
Stillingsopslag KOM/2005/2969
11 FFC offentliggjorde stillingsopslaget KOM/2005/2969 – B*3/B*11 (herefter »stillingsopslaget«). Sagsøgeren blev den 21. november 2005 indbudt til en ansættelsessamtale ved Instituttet for Sundheds- og Forbrugerbeskyttelse i Ispra (herefter »IHCP«). Denne samtale fandt sted den 6. december 2005.
12 Den 14. december 2005 blev sagsøgeren desuden indbudt til en ansættelsessamtale ved FFC’s Institut for Transuraner i Karlsruhe (Tyskland). Datoen for denne samtale blev fastsat til den 17. januar 2006.
13 Ved skrivelse af 16. december 2005 meddelte chefen for enheden menneskelige ressourcer ved FFC i Ispra sagsøgeren, at han ville blive ansat i den i stillingsopslagets anførte stilling, idet hans ansættelse dog afhang af resultaterne af lægeundersøgelsen og sikkerhedskontrollen.
14 I de følgende dage bekræftede en række telefonopkald og en e-mail, at sagsøgeren var blevet udvalgt til den ledige stilling. Det fremgik ligeledes af disse kontakter, at hvis han accepterede denne stilling, skulle sagsøgeren afslå invitationen til ansættelsessamtale ved Instituttet for Transuraner i Karlsruhe.
15 Den 23. januar 2006 gennemførte sagsøgeren lægeundersøgelsen. Samme dag mødtes han med den videnskabelige medarbejder ved IHCP-tjenesten, hvor han skulle tiltræde. Datoen for hans indtræden i tjenesten ved FFC blev fastsat til den 1. april 2006.
16 Sagsøgeren indleverede endvidere til FFC’s enhed for menneskelige ressourcer alle dokumenter fra sine sagsakter, således som de var blevet meddelt EPSO. Efterfølgende besluttede han at bringe sit arbejdsforhold hos SNS til ophør og undlade at reflektere på andre tilbud om beskæftigelse.
17 Ved e-mail af 3. marts 2006 fra FFC’s enhed for menneskelige ressourcer blev sagsøgeren anmodet om at fremsende alle yderligere dokumenter vedrørende hans erhvervserfaring med henblik på bl.a. at fastslå, hvor lang tid der var anvendt til studier, henholdsvis forskning i forbindelse med hans ph.d. Sagsøgeren efterkom denne anmodning.
18 Den 20. marts 2006 tog sagsøgeren, der endnu ikke havde modtaget noget officielt tilbud om ansættelse, pr. e-mail kontakt til den tidligere nævnte videnskabelige medarbejder i IHCP, som forsikrede ham om, at han ville forhøre sig hos den kompetente tjeneste.
19 Den 21. marts 2006 modtog sagsøgeren efter en telefonsamtale med FFC’s enhed for menneskelige ressourcer en e-mail fra denne med oplysning om, at der efter fremsendelsen af de yderligere dokumenter, der var anmodet om, herskede tvivl om, hvorvidt han på datoen den 30. april 2004 opfyldte adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøven EPSO/B/23/04.
20 Den 25. marts 2006 fremsendte sagsøgeren til FFC en skrivelse fra direktøren for NEST, der attesterede hans forskningsvirksomhed i perioden fra den 1. februar 2001 til den 30. april 2004.
21 Ved afgørelse af 7. april 2006 anførte FFC’s generaldirektør, at sagsøgerens ansøgning ikke kunne tages i betragtning, idet han ikke opfyldte adgangsbetingelserne til den pågældende udvælgelsesprøve. Samtidig besluttede generaldirektøren, at en bemærkning herom skulle tilføjes på den reserveliste, der var oprettet på basis af udvælgelsesprøven, for at underrette Kommissionens tjenester herom. Denne afgørelse blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af den 17. april 2006.
22 Den 19. juni 2006 indgav sagsøgeren i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«) en klage over den anfægtede afgørelse, idet han gjorde gældende, at afgørelsen underkendte varigheden af hans erhvervserfaring, som var fem år og otte måneder.
23 Sagsøgeren fremsendte den 21. august 2006 endvidere et forklarende dokument, som Kommissionen kvalificerede som en supplerende klage, der imidlertid blev fremsendt for sent og derfor ikke efter Kommissionens opfattelse gyldigt kunne supplere klagen af den 19. juni 2006.
24 Ved afgørelse af 22. september 2006, meddelt sagsøgeren den 13. november 2006, afslog ansættelsesmyndigheden klagen.
25 I afgørelsen om afslag på klagen betragtede ansættelsesmyndigheden som erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven sagsøgerens studieår mellem september 1993 og august 1998 med henblik på kandidateksamen i fysik – som højst medregnedes som to år – i overensstemmelse med punkt II 2, andet afsnit, i meddelelsen, samt tidsrummet på et år og syv måneder fra august 1998 til marts 2000, hvor sagsøgeren arbejdede som ansat i UAM. Ansættelsesmyndigheden afslog derimod at tage hensyn til sagsøgerens andre aktivitetsperioder. Det drejer sig navnlig om:
– 36 måneder fra den 1. februar 2001 til den 30. januar 2004, hvor sagsøgeren samarbejdede med NEST i forbindelse med hans ph.d.-studier ved SNS
– 3 måneder fra den 2. februar 2004 til den 30. april 2004, hvor tilmeldelsesfristen udløb ifølge meddelelsen om udvælgelsesprøven. I dette tidsrum var sagsøgeren bundet til SNS ved forskningskontrakten.
26 Ansættelsesmyndigheden anerkendte følgelig kun, at sagsøgeren havde tre år og syv måneders erhvervserfaring, og konkluderede, at han ikke nåede op på den i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte tærskel på fire års erfaring.
Parternes påstande
27 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Annullation af den anfægtede afgørelse.
– Om fornødent: annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 22. september 2006 om afslag på sagsøgerens klage.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
28 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Der træffes afgørelse om sagens omkostninger efter gældende bestemmelser.
Retlige bemærkninger
29 Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren fremsat fire anbringender. Tre af anbringenderne støttes for det første på misbrug af processuelle beføjelser, for det andet på tilsidesættelse af de retlige rammer, som blev fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven samt et åbenbart urigtigt skøn og en begrundelsesmangel, og for det tredje på tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Det fjerde anbringende, der er fremsat subsidiært, vedrører tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
Om de to første anbringender vedrørende dels misbrug af processuelle beføjelser, dels tilsidesættelse af de retlige rammer, som blev fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, samt et åbenbart urigtigt skøn og en begrundelsesmangel
Parternes argumenter
30 For så vidt angår det første anbringende har sagsøgeren, efter at have erindret om grænserne for domstolskontrol med udvælgelseskomitéens arbejde, hvorved Fællesskabets retsinstans kun kan underkende et åbenbart urigtigt skøn, at de samme grænser gælder for ansættelsesmyndighedens kontrol med udvælgelseskomitéens afgørelser, navnlig vedrørende adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøven.
31 I det foreliggende tilfælde har udvælgelseskomitéen uden at anlægge et åbenbart urigtigt skøn ment, at sagsøgeren opfyldte adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøven, bl.a. vedrørende erhvervserfaringens varighed.
32 Sagsøgeren mener, at den anfægtede afgørelse er behæftet med et misbrug af processuelle beføjelser, for så vidt som ansættelsesmyndigheden har foretaget en uretmæssig ændring af udvælgelseskomitéens bedømmelse af hans eksamensbeviser og erhvervserfaring, selv om udvælgelseskomitéen ikke har anlagt et åbenbart urigtigt skøn.
33 Kommissionen har hertil anført, at selv om det er korrekt, at udvælgelseskomitéen med hensyn til kvalifikationer og prøver i forbindelse med en udvælgelsesprøve har et vidt skøn med hensyn til de eksamensbeviser, der er fremlagt af ansøgerne, eller med hensyn til deres erhvervserfaring, kan ansættelsesmyndigheden under ingen omstændigheder være bundet af en retsstridig beslutning fra en udvælgelseskomité i forbindelse med en anden afgørelse, som den skal træffe (jf. dom afsagt af Retten i Første Instans den 15.9.2005, sag T-306/04, Luxem mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 263, og II, s. 1209, præmis 23). Ansættelsesmyndigheden har således ikke gjort sig skyldig i nogen procedurefordrejning, da den vedtog den anfægtede afgørelse.
34 Hvad angår det andet anbringende har sagsøgeren principalt gjort gældende, at ansættelsesmyndigheden har tilsidesat de retlige rammer, som blev fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, for så vidt angår begrebet »erhvervserfaring«, og anlagt et åbenbart urigtigt skøn.
35 Ifølge sagsøgeren skal den erhvervserfaring, der kræves af ansøgerne til en udvælgelsesprøve, i henhold til retspraksis udelukkende fortolkes på grundlag af formålene med den pågældende udvælgelsesprøve, således som de fremgår af den generelle beskrivelse af de opgaver, der skal udføres (dom afsagt af Retten i Første Instans den 22.5.1990, sag T-50/89, Sparr mod Kommissionen, Sml. II, s. 207, præmis 18, den 6.11.1997, sag T-101/96, Wolf mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 351, og II, s. 949, præmis 74, og den 16.3.2005, sag T-329/03, Ricci mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 69, og II, s. 315, præmis 52).
36 I det foreliggende tilfælde var formålet med udvælgelsesprøven at oprette en ansættelsesreserve af teknikere inden for »område 2: fysik, materialevidenskab, mekanik og elektronik« med henblik på udførelse af de i punkt A.I i meddelelsen om udvælgelsesprøven anførte arbejdsopgaver.
37 Sagsøgeren har anført, at ifølge punkt II.1, »Uddannelse«, i afsnit A i meddelelsen om udvælgelsesprøven »skal ansøgerne have en uddannelse på gymnasieniveau afsluttet med et eksamensbevis«. Med hensyn til erhvervserfaring skal ansøgerne ifølge punkt II.2 i samme afsnit »efter erhvervelsen af det adgangsgivende eksamensbevis have opnået mindst fire års erhvervserfaring fra fuldtidsarbejde, hvoraf mindst to år skal stamme fra arbejde, der er relevant for de nævnte arbejdsopgaver«. Meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte endvidere i andet led i samme punkt, at »som erhvervserfaring medregnes (dog højst to år)«, »supplerende uddannelse, studier eller forskning, der er relevant for udførelsen af de arbejdsopgaver, der er beskrevet i punkt A.I [i det foreliggende tilfælde arbejdsopgaver som tekniker inden for fysik osv.], og afsluttet med erhvervelsen af et eksamensbevis på mindst samme niveau, som der kræves for at få adgang til udvælgelsesprøven«.
38 Derimod medregnes i henhold til andet led i punkt A.II.2 i meddelelsen om udvælgelsesprøven ikke studier, forskning, faglig videreuddannelse eller specialisering, der forbereder til at udføre arbejdsopgaver på et højere niveau end de i meddelelsen omhandlede arbejdsopgaver, såsom opgaver som universitetslærer, ledende forsker eller teamforsker samt studier, forskning, videreuddannelse og specialisering, som forbereder til styrings- eller rådgivende funktion, hvortil der kræves en universitetsuddannelse eller hermed ligestillede faglige erfaringer. Sådanne aktiviteter skal kvalificeres som fuldgyldig erhvervserfaring, »der er relevant for de nævnte arbejdsopgaver« som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, forudsat der er tale om økonomisk virksomhed som omhandlet i EF-traktaten og Fællesskabets retspraksis vedrørende det indre markeds friheder.
39 I det foreliggende tilfælde havde sagsøgeren imidlertid inden for rammerne af sit samarbejde med SNS og især med NEST, i perioden fra den 1. februar 2001 til den 30. april 2004, udført forskningsvirksomhed med stadig anvendelse af de i meddelelsen om udvælgelsesprøven omhandlede eksperimentelle teknikker og således forberedt sig på at udføre andre arbejdsopgaver og omfatte andre ansvarsområder end en teknikers.
40 Den forskning, som sagsøgeren havde gennemført, og det videreuddannelsesforløb, han havde fulgt ved SNS, forudsatte beherskelse af de i meddelelsen om udvælgelsesprøven omhandlede eksperimentelle teknikker og udgjorde ikke uddannelse, studier eller forskning, som »forberedte« til anvendelsen af disse teknikker. Det samme gjaldt ifølge sagsøgeren såvel for den periode, hvor han gennemførte sine ph.d.-studier ved SNS og NEST, som for den efterfølgende periode, der var omfattet af hans forskningskontrakt.
41 Ved at kvalificere den pågældende virksomhed som »supplerende uddannelse, studier eller forskning«, som forberedte til udførelse af de opgaver, der var beskrevet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, har ansættelsesmyndigheden tilsidesat de retlige rammer, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og anlagt et åbenbart urigtigt skøn.
42 Med hensyn til den økonomiske karakter af sagsøgerens virksomhed havde han i ph.d.-perioden modtaget et årligt beløb på ca. 8 000 EUR (»contributo didattico«), dvs. 690 EUR pr. måned, som betaling for forskningsaktiviteten, idet udgifter til forplejning, som f.eks. udgifter til kantine og logi, var genstand for en særskilt ordning såvel som en særlig undersøgelse ved SNS, og at deltagelsen i undervisning og anvendelsen af forsøgsanlæg var gratis. Sagsøgeren erindrer herved om, at i henhold til retspraksis er spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsforholdet har en sui generis-karakter, eller spørgsmålet om, hvorledes midlerne til at sikre aflønningen tilvejebringes, eller den begrænsede størrelse af denne aflønning, ikke afgørende for arbejdstagerbegrebet i fællesskabsrettens forstand (jf. bl.a. Domstolens dom af 23.3.1982, sag 53/81, Levin, Sml. s. 1035, præmis 16, og af 7.9.2004, sag C-456/02, Trojani, Sml. I, s. 7573, præmis 16).
43 I øvrigt indeholdt forskningskontrakten en bestemmelse om et forskningsstipendium (assegno di ricerca), fastsat til 15 493,71 EUR pr. år, dvs. 1 291,15 EUR pr. måned, hvilket svarede til en universitetsforskers normale løn i Italien. Der består et gensidighedsforhold mellem forskningspræstationerne og den løn, der udbetales herfor.
44 Sagsøgeren har tilføjet, at i henhold til italiensk lovgivning, som artikel 2 i forskningskontrakten henviser til, opkræves der sociale sikringsbidrag for enhver arbejdsaktivitet, der udføres i vedvarende og koordineret samarbejde, men uden underordning, som det var tilfældet i det foreliggende tilfælde. Ifølge denne lovgivning, som bl.a. finder anvendelse på stipendier til ph.d.-studier, skal indehaveren af en forskningskontrakt, ligesom en person, der forbereder ph.d., ikke anses for en student, men for en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke er underordnet sin arbejdsgivers ledelsesbeføjelser.
45 Subsidiært har sagsøgeren anført, at også når man lægger kvalifikationerne i den anvendelige nationale ret til grund, anses den virksomhed, der udføres inden for rammerne af ph.d.-studier ifølge italiensk ret for en selvstændig erhvervsvirksomhed af intellektuel karakter.
46 Sagsøgeren konkluderer, at det arbejde, han har udført i forbindelse med ph.d.-studiet og forskningskontrakten, skal kvalificeres som erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.
47 Kommissionen har vedrørende de argumenter, sagsøgeren principalt har fremført, anført, at de dokumenter, som han har fremlagt, bekræfter, at den virksomhed, han har udført såvel i perioden med forberedelse af ph.d.’en, som i perioden med forskningskontrakten, udgør studie- og forskningsvirksomhed og ikke en erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomitéen havde derfor anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af sagsøgerens erhvervserfaring med henblik på deltagelse i den pågældende udvælgelsesprøve. I henhold til dommen i sagen Luxem mod Kommissionen (jf. præmis 23 ovenfor) havde ansættelsesmyndigheden været forpligtet til, under udøvelsen af sine egne beføjelser, at undlade at følge udvælgelseskomitéens afgørelse.
48 Navnlig angiver ingen af de af sagsøgerens fremlagte dokumenter, at han faktisk har udøvet lønvirksomhed i perioden mellem den 1. februar 2001 og den 31. januar 2004. Endvidere indeholder den af sagsøgeren fremlagte skrivelse fra SNS af 29. januar 2001 en særlig terminologi (»studenter«, »studiestipendium«, »studier«, »studieplan«), som betegner gennemførelsen af videregående studier.
49 Med hensyn til karakteren af den »løn«, som sagsøgeren oppebar i de pågældende perioder, mener Kommissionen, at den udgør et studiestipendium, hvilket udelukker, at relationen mellem sagsøgeren og SNS kan anses for at være et arbejdsforhold.
50 Hvad især angår forskningskontrakten har Kommissionen anført, at ifølge kontraktens ordlyd havde det samarbejdsforhold, den oprettede, på ingen måde karakter af lønnet beskæftigelse. Sagsøgeren har alene henvist til kontraktens artikel 2 vedrørende fiskale forpligtelser og forpligtelsen til at betale sociale sikringsbidrag, men har undladt at nævne kontraktens artikel 1, som udtrykkeligt udelukker, at kontrakten kan etablere et arbejdsforhold.
51 Kommissionen har vedrørende de argumenter, sagsøgeren har fremført subsidiært, anført, at de krav, der er formuleret i meddelelsen om udvælgelsesprøven vedrørende erhvervserfaringens varighed og beskaffenhed, beror på ansættelsesmyndighedens valg og, inden for de rammer, der er afstukket ved den nævnte meddelelse, udvælgelseskomitéens vide skøn. Den nationale ret er kun relevant, for så vidt som der udtrykkeligt henvises hertil i meddelelsen om udvælgelsesprøve, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.
52 Under alle omstændigheder kan ph.d.-studierne, selv i forhold til italiensk lovgivning, ikke anses for en reel erhvervserfaring, idet de omhandlede studier har som erklæret formål at udvide grundlaget for studenternes viden ved studie- og forskningsvirksomhed. Det fremgår således af skrivelsen fra SNS af 16. juni 2006, at »[d]uring this whole period [the applicant] has carried out experimental research work […] [d]uring his first and second year at [SNS], [the applicant] also attended about 150 hours of formal courses and successfully passed the subsequent examinations[; t]his together with his technical and scientific achievements allow him to be entitled to apply for the »Diploma di Perfezionamento« of [SNS]« (»I hele denne periode udførte [sagsøgeren] eksperimentelt forskningsarbejde […] I de første to år ved [SNS] fulgte [sagsøgeren] desuden ca. 150 formelle undervisningstimer og bestod de efterfølgende eksamener. Alt dette sammen med hans tekniske og videnskabelige fremskridt gør ham berettiget til at ansøge om et videreuddannelsesdiplom fra [SNS]«).
53 Selv om det skulle være tilladt at ræsonnere alene i henhold til national ret, ville dette ikke være til nogen støtte for sagsøgeren, idet italiensk lovgivning ikke kvalificerer en person, der forbereder en ph.d., som selvstændig erhvervsdrivende. At den pågældende person kan omfattes af en social sikringsordning, beviser ikke, at han på grund af denne universitetsaktivitet faktisk har erhvervet en erhvervserfaring, når hans funktioner hovedsageligt har været studie- og forskningsfunktioner, der giver ham mulighed for at opnå et akademisk eksamensbevis efter tre års ph.d.-studier.
54 Hvad endelig angår forskningskontrakten består denne ligeledes kun af forskningsvirksomhed, men ikke af et arbejdsforhold.
Rettens bemærkninger
55 I henhold til fast retspraksis har udvælgelseskomitéer principielt et skøn for så vidt angår vurderingen af ansøgernes tidligere erhvervede faglige erfaring som betingelse for deltagelse i en udvælgelsesprøve, såvel vedrørende dens karakter og varighed som dens større eller mindre relevans for den pågældende stillings krav (dom afsagt af Retten i Første Instans den 21.11.2000, sag T-214/99, Carrasco Benítez mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 257, og II, s. 1169, præmis 70, og den 25.3.2004, sag T-145/02, Petrich mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 101, og II, s. 447, præmis 34, samt dommen i sagen Ricci mod Kommissionen, præmis 45). Inden for rammerne af sin legalitetskontrol skal Fællesskabets retsinstanser begrænse sig til at efterprøve, at dette skøn ikke er udøvet på grundlag af en åbenbar vildfarelse (Domstolens dom af 4.2.1987, sag 417/85, Maurissen mod Revisionsretten, Sml. s. 551, præmis 14 og 15, dom afsagt af Retten i Første Instans den 13.12.1990, sag T-115/89, González Holguera mod Parlamentet, Sml. II, s. 831, offentliggørelse i uddrag, præmis 54, dommen i sagen Wolf mod Kommissionen, præmis 68, dom af 11.2.1999, sag T-244/97, Mertens mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 23, og II, s. 91, præmis 44, dommen i sagen Carrasco Benítez mod Kommissionen, præmis 71, dom af 28.11.2002, sag T-332/01, Pujals Gomis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 233, og II, s. 1155, præmis 41, samt dommen i sagen Ricci mod Kommissionen, præmis 45).
56 De samme principper gælder for ansættelsesmyndighedens kontrol med udvælgelseskomitéens afgørelser for så vidt angår adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøven (dommen i sagen Ricci mod Kommissionen, præmis 46). Ansættelsesmyndigheden er således forpligtet til under udøvelsen af sine egne beføjelser ikke at handle i overensstemmelse med en afgørelse fra udvælgelseskomitéen, hvis denne er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til den nødvendige erhvervserfaring. Hvis udvælgelseskomitéen følgelig med urette tillader en ansøger at deltage i udvælgelsesprøven og derefter indplacerer ham på listen over egnede ansøgere, skal ansættelsesmyndigheden nægte at foretage udnævnelse af denne ansøger ved en begrundet afgørelse, der giver Retten mulighed for at vurdere, om afgørelsen er begrundet (dommen i sagen Ricci mod Kommissionen, præmis 35, og dommen i sagen Luxem mod Kommissionen, præmis 23).
57 Det tilkommer således Retten ved at sammenligne kravene i meddelelsen om udvælgelsesprøven og de oplysninger, som fremgår af de af sagsøgeren fremlagte bilag, at efterprøve, om udvælgelseskomitéen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til vurderingen af sagsøgerens erhvervserfaring. Denne efterprøvelse har samtidig til formål at vurdere berettigelsen af den anfægtede afgørelse, som afviger fra udvælgelseskomitéens stillingtagen.
58 Det fremgår af punkt A.II.2 i meddelelsen om udvælgelsesprøven, at ansøgerne for at få adgang, efter uddannelsen på gymnasieniveau afsluttet med erhvervelsen af afgangsbevis skulle have opnået mindst fire års erhvervserfaring fra fuldtidsarbejde, hvoraf mindst to år skal stamme fra arbejde, der er relevant for de nævnte arbejdsopgaver, dvs. dem, der er nævnt i meddelelsens punkt A.I.
59 Det bemærkes, at i det foreliggende tilfælde medregnede ansættelsesmyndigheden som sagsøgerens erhvervserfaring en periode på tre år og syv måneder, som gjaldt for to års universitetsstudier i overensstemmelse med punkt A.II.2, andet afsnit, i meddelelsen om udvælgelsesprøven, nemlig studierne i fysik, som sagsøgeren fulgte mellem september 1993 og august 1998, og et år og syv måneder, nemlig hans lønnede virksomhed fra august 1998 til marts 2000 ved UAM.
60 Retstvisten drejer sig i særdeleshed om to andre virksomhedsperioder, som sagsøgeren havde gennemført:
– virksomhedsperioden i NEST, i forbindelse med forberedelsen af ph.d., fra den 1. februar 2001 til den 30. januar 2004, og
– perioden i forbindelse med forskningskontrakten med SNS, fra den 2. februar 2004 til den 30. april 2004, dato for tilmeldingsfristens udløb.
61 Inden behandlingen af spørgsmålet, om de pågældende perioder falder ind under begrebet erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, skal det efterprøves, om disse kan anses for »praktikperioder eller faglig videreuddannelse« eller som supplerende »uddannelse, studier eller forskning« som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøvens punkt A.II.2, andet afsnit, som kun kan ligestilles med erhvervserfaring i højst to år. I denne sag har ansættelsesmyndigheden imidlertid – for to år – allerede medregnet sagsøgerens studieår i fysik mellem september 1993 og august 1998.
62 Det skal herved bemærkes, at de omtvistede perioder ikke kan henhøre under meddelelsen om udvælgelsesprøvens punkt A.II.2, andet afsnit, når de, som sagsøgeren med rette har anført, ikke som sådanne kunne forberede til udøvelsen af arbejdsopgaverne under punkt I i samme afsnit. Det skal nemlig bemærkes, at udvælgelsesprøven ESPO/B/23/04 blev afholdt med henblik på at ansætte teknikere i lønklasse B5/B4 (i henhold til artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII ændret til B*3 og derefter AST 3). Under disse omstændigheder kan det ikke hævdes, at ph.d.-studier eller postgraduate forskning »forbereder« til udførelse af arbejdsopgaver i ansættelsesgruppe AST 3, som ifølge vedtægtens bilag I omfatter f.eks. »juniortekniker«.
63 Det skal derfor undersøges, om den af sagsøgeren udførte virksomhed i de omstridte perioder uden et åbenbart urigtigt skøn kan henhøre under begrebet erhvervserfaring som omhandlet i punkt A.II.2, første afsnit, i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Efter Kommissionens opfattelse drejer det sig ikke om perioder med lønnet eller selvstændig virksomhed, men åbenbart om studieperioder; efter sagsøgerens opfattelse udgør de pågældende perioder åbenbart perioder med selvstændig virksomhed.
64 Det skal herved bemærkes, at i henhold til retspraksis skal begrebet nødvendig erhvervserfaring udelukkende fortolkes i lyset af formålene med den pågældende udvælgelsesprøve, således som de fremgår af den generelle beskrivelse af de opgaver, der skal udføres (dommen i sagen Ricci mod Kommissionen, præmis 52). En fortolkning af meddelelsen om udvælgelsesprøve i lyset af de nationale lovgivningers særtræk ville uundgåeligt medføre forskellig behandling af ansøgere med forskellige nationaliteter i betragtning af de nationale forskelle mellem postgraduate-ordningerne (jf. analogt dommen i sagen Sparr mod Kommissionen, præmis 18, og i sagen Wolf mod Kommissionen, præmis 74).
65 Hvad for det første angår perioden på 36 måneder i forbindelse med ph.d.-studiet står det fast, at selv om sagsøgeren i denne periode har fulgt 150 undervisningstimer, som det fremgår af sagsakterne, udførte han som kandidat i fysik og materialevidenskab forskning på højt niveau for NEST på områderne halvledere og nanovidenskab, en virksomhed, som netop er relateret til beskaffenheden af de arbejdsopgaver, der er omhandlet i punkt A.I i meddelelsen om udvælgelsesprøve.
66 Sådanne aktiviteter, der, som Kommissionen har erkendt under retsmødet, er sammenlignelige med dem, der kan udføres i FFC, må anses for henhørende under den nødvendige erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvis:
– de er regulære og udelukker forskning udført i forbindelse med studierne, som ville være så begrænset, at den forekommer helt marginal og accessorisk, og
– de er lønnede, idet lønniveauet, selv om det er under den garanterede mindsteløn, ikke er afgørende for kvalificeringen som erhvervserfaring (jf., ved analogi, vedrørende kvalificeringen af regulær økonomisk virksomhed i sammenhæng med den frie bevægelighed for arbejdstagere, Trojani-dommen, præmis 16).
67 Hvorvidt arbejdsforholdet, lønnet eller selvstændigt, efter national ret har en sui generis-karakter, kan, ligesom spørgsmålet om, hvorledes midlerne til aflønningen tilvejebringes eller betegnes, heller ikke være afgørende for kvalificeringen som nødvendig erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.
68 Det er imidlertid ubestridt, at sagsøgeren faktisk har udført forskning på højt niveau i 36 måneder i en fælles forskningsvirksomhed, og til gengæld herfor modtog en ganske vist begrænset, men reel betaling af størrelsesordenen 690 EUR pr. måned, samtidig med at hans opholdsudgifter blev direkte varetaget af SNS.
69 Selv om der tages hensyn til den tid, der anvendtes på de 150 undervisningstimer, som sagsøgeren fulgte, kunne en sådan virksomhedsperiode gyldigt medregnes af udvælgelseskomitéen uden et åbenbart urigtigt skøn med henblik på beregningen af erhvervserfaringen som mindst en periode på fem måneder fra fuldtidsarbejde, dvs. den periode, som sagsøgeren manglede for at nå op på de fire års erhvervserfaring (jf. analogt dom afsagt af Retten i Første Instans den 31.1.2006, sag T-293/03, Giulietti mod Kommissionen, Sml. Pers. II-A-2-19, præmis 72).
70 Den omstændighed, at den pågældende forskningsvirksomhed har kunnet videreudvikle sagsøgerens uddannelse og give ham mulighed for senere at opnå en ph.d.-grad, kan ikke som sådan forhindre, at den kvalificeres som erhvervserfaring som omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.
71 Samme konklusion må så meget desto mere drages for så vidt angår de tre måneder, fra februar til april 2004, hvor sagsøgeren var bundet til SNS ved en forskningskontrakt og oppebar en betaling på ca. 1 290 EUR om måneden.
72 På baggrund af det anførte og under hensyn til omstændighederne i denne sag må ansættelsesmyndigheden anses for med urette at have fastslået, at udvælgelseskomitéen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn – både hvad angår affattelsen af meddelelsen om udvælgelsesprøven og beskaffenheden af den pågældende virksomhed – ved med henblik på beregningen af sagsøgerens erhvervserfaring at medregne virksomhedsperioder i forbindelse med hans ph.d. og forskningskontrakt mellem februar 2001 og april 2004. Følgelig skal den anfægtede afgørelse annulleres, uden at det er fornødent at behandle de to andre anbringender, der er fremsat til støtte for søgsmålet.
Sagens omkostninger
73 I henhold til artikel 122 i EU-Personalerettens procesreglement finder dette reglements bestemmelser i kapitel otte i andet afsnit om sagsomkostninger kun anvendelse på sager, der er anlagt ved EU-Personaleretten fra tidspunktet for dette reglements ikrafttrædelse, dvs. den 1. november 2007. De relevante bestemmelser i procesreglementet for Retten i Første Instans finder fortsat tilsvarende anvendelse på sager, der verserer for EU-Personaleretten før denne dato.
74 Ifølge artikel 87, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges den at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling):
1) Afgørelsen af 7. april 2006 truffet af generaldirektøren for Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) om ikke at imødekomme César Pascual Garcías ansøgning til stillingsopslaget KOM/2005/2969 og om at tilføje en anmærkning i reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/B/23/04, hvorved Kommissionens tjenestegrene underrettes om, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at deltage i nævnte udvælgelsesprøve, annulleres.
2) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.
Van Raepenbusch | Boruta | Kanninen |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. maj 2008.
W. Hakenberg | | S. Van Raepenbusch |
Justitssekretær | | Afdelingsformand |
De foreliggende sprogversioner af denne afgørelse og af de afgørelser fra Fællesskabets retsinstanser, der er henvist til heri, og som endnu ikke er trykt i Samling af Afgørelser, kan findes på Domstolens hjemmeside på internettet: www.curia.europa.eu