Language of document :

Appel iværksat den 28. november 2019 af FV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 19. september 2019 i sag T-153/17, FV mod Rådet

(Sag C-877/19 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: FV (ved avocat É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af dom af 19. september 2019 (sag T-153/17).

Følgelig gives appellanten medhold i hans påstande i første instans og følgelig annulleres bedømmelsesrapporterne for 2014 og 2015, som blev endeligt vedtaget den 5. december 2016.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

I den appellerede dom blev påstanden om annullation af bedømmelsesrapporterne for 2014 og 2015 forkastet.

Appellanten har fremført et anbringende dels om tilsidesættelse af kontrolforpligtelsen og af begrundelsespligten, samt om forkert gengivelse af sagsakterne, dels om tilsidesættelse af bedømmelsesvejledningen, af begrundelsespligten og af omsorgspligten, samt om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

Ifølge appellanten anlagde Retten et åbenbart urigtigt skøn og gengav de faktiske omstændigheder forkert ved at antage, at hans, adgiveligt upassende, adfærd var den eneste grund til, at administrationen havde tildelt ham bedømmelsen »god« for »ansvarsfølelse«, selv om denne rubrik i bedømmelsesvejledningen er defineret som »den pågældendes engagement i arbejdet, hans parathed til at udføre opgaverne i en aktiv og konstruktiv ånd«.

Desuden efterprøvede Retten ikke formindskelsen af appellantens arbejdsopgaver korrekt. Sygdom og lægeligt begrundet deltidsarbejde ville ikke kunne begrunde en tilbagetrækning af en del af en tjenestemands arbejdsopgaver, oven i købet uden dennes accept.

I øvrigt har appellanten anfægtet Rettens bedømmelse af ændringen af kontor og af stilling samt af appellantens adfærd i bedømmelsesåret 2014 og gjort gældende, at der er tale om en forkert gengivelse af sagsakterne.

Endelig har den appellerede dom undladt at underkende tilsidesættelsen af omsorgspligten, navnlig hvad angår en tjenestemand, hvis psykologiske helbred er påvirket, og at anvende tjenestemandsvedtægtens artikel 59, stk. 1, tredje afsnit.

____________