Appel iværksat den 8. april 2020 af WV til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 29. januar 2020 i sag T-43/19, WV mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag C-171/20 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: WV (ved avocat É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EUʼs Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 29. januar 2020 i sag T-43/19 ophæves, for så vidt som Retten herved afviste søgsmålet og pålagde appellanten at bære sagsomkostningerne.

I henhold til artikel 184 i Den Europæiske Unions Domstols procesreglement tilpligtes den oprindelige sagsøgte at bære alle sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med søgsmålet ved Den Europæiske Unions Ret.

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret, således at denne kan træffe afgørelse i sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten er af den opfattelse, at Retten med den appellerede kendelse har tilsidesat princippet om den frie bevisbedømmelse og begrebet om en række samstemmende indicier, og at den som følge heraf har tilsidesat bevisbyrdereglerne, bl.a. for så vidt angår de argumenter og indicier, der er fremført vedrørende den retlige karakter af den ansøgning om erstatning, som appellanten indgav til EU-Udenrigstjenesten i medfør af artikel 90 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Appellanten har med sit eneste appelanbringende gjort gældende, at der foreligger forskelsbehandling, at der i den appellerede kendelse er foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, og at førsteinstansretten har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, der har medført en urigtig retlig begrundelse.

____________