Sag C-17/06

Céline SARL

mod

Céline SA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour d’appel de Nancy)

»Varemærker – artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 6, stk. 1, litra a), i første direktiv 89/104/EØF – ret for indehaveren af et registreret varemærke til at modsætte sig en tredjemands brug af et tegn, der er identisk med varemærket – brug af tegnet som selskabsnavn, forretningsbetegnelse eller forretningsskilt – tredjemands ret til at gøre brug af sit eget navn«

Sammendrag af dom

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – ret for indehaveren af et varemærke til at modsætte sig en tredjemands brug af et identisk tegn for varer af samme art – brug af varemærket i henhold til direktivets artikel 5, stk. 1, litra a) – begreb

[Rådets direktiv 89/104, art. 5, stk. 1, litra a)]

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – ret for indehaveren af et varemærke til at modsætte sig en tredjemands brug af et identisk tegn for varer af samme art – rækkevidde

[Rådets direktiv 89/104, art. 5, stk. 1,litra a)]

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – begrænsning af varemærkets retsvirkninger

[Rådets direktiv 89/104, art. 6, stk. 1, litra a)]

1.        Tredjemands brug – uden tilladelse hertil – af et selskabsnavn, en forretningsbetegnelse eller et forretningsskilt, der er identisk med et ældre varemærke, udgør en »brug for varer eller tjenesteydelser«, når brugen finder sted for at skelne mellem disse varer eller tjenesteydelser.

Dette er tilfældet, når en tredjemand anbringer det tegn, der udgør dennes selskabsnavn, forretningsbetegnelse eller forretningsskilt, på varer, som han sælger, eller – uanset at tegnet ikke er anbragt ­– når tredjemand bruger tegnet på en sådan måde, at der skabes en forbindelse mellem det tegn, der udgør tredjemands selskabsnavn, forretningsbetegnelse eller forretningsskilt, og de varer eller tjenesteydelser, som tredjemand sælger eller præsterer. Derimod omfatter dette begreb ikke brugen, der begrænser sig til at identificere et selskab eller betegne en forretning, da en sådan brug ikke i sig selv har til formål at skelne mellem varer og tjenesteydelser. Det påhviler den nationale ret at efterprøve, hvorvidt brugen af et tegn udgør en brug for varer eller tjenesteydelser som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 1.

(jf. præmis 20-24 og domskonkl.)

2.        I henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i første direktiv 89/104 om varemærker kan det kun forbydes tredjemand, der ikke har tilladelse hertil, at gøre brug af et tegn, der er identisk med et registreret varemærke, for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke varemærket er registreret, hvis tegnet gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets funktioner og navnlig i dets væsentligste funktion, som er at garantere varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse over for forbrugerne. Dette er tilfældet, når tegnet af tredjemand bruges for dennes varer eller tjenesteydelser på en sådan måde, at forbrugerne kan fortolke det som en angivelse af de pågældende varers eller tjenesteydelsers oprindelse. Det påhviler den nationale ret at efterprøve, hvorvidt brugen af et sådant tegn gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets væsentligste funktion.

(jf. præmis 26-28 og domskonkl.)

3.        Det følger af artikel 6, stk. 1, litra a), i første direktiv 89/104 om varemærker, at de til varemærket knyttede rettigheder ikke giver indehaveren ret til at forhindre tredjemand i at gøre erhvervsmæssig brug af sit eget navn og sin adresse, for så vidt dette sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik. Det påhviler den nationale ret at bedømme opfyldelsen af denne betingelse under hensyn til det omfang, hvori tredjemands brug af sit navn i den pågældende kundekreds, eller i det mindste i en betragtelig del af denne kundekreds, opfattes som angivelse af en forbindelse mellem tredjemands varer eller tjenesteydelser og varemærkeindehaveren eller en person, der er berettiget til at anvende varemærket, samt i hvilket omfang tredjemand burde have indset dette. Den omstændighed, at det drejer sig om et varemærke, der har et vist renommé i den medlemsstat, hvor det er registreret, og hvor der anmodes om beskyttelse heraf, og at tredjemand kan drage fordel heraf ved markedsføringen af sine varer eller tjenesteydelser, udgør også en faktor, der bør tages hensyn til.

(jf. præmis 30, 34 og 35 samt domskonkl.)