Sag C-12/11

Denise McDonagh

mod

Ryanair Ltd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Dublin Metropolitan District Court)

»Luftfart – forordning (EF) nr. 261/2004 – begrebet »usædvanlige omstændigheder« – forpligtelse til at yde bistand til luftfartspassagerer i tilfælde, hvor en flyafgang aflyses som følge af »usædvanlige omstændigheder« – vulkanudbrud, der medfører lukning af luftrummet – den islandske vulkan Eyjafjallajökulls udbrud«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013

1.        Transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – luftfartsselskabs manglende opfyldelse af forpligtelsen til at sørge for forplejning og indkvartering – passagerernes ret til kompensation – rækkevidde

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, art. 5, stk. 1, litra b), og art. 9]

2.        Transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – usædvanlige omstændigheder – begreb – lukning af luftrummet på grund af vulkanudbrud – omfattet – luftfartsselskaber fritaget for forpligtelsen til at sørge for forplejning til og indkvartering af passagerer – foreligger ikke

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, første og anden betragtning, art. 5, stk. 1, litra b), og art. 9]

3.        Transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – forpligtelse til at sørge for forplejning til og indkvartering af passagerer i tilfælde af, at en flyafgang aflyses som følge af usædvanlige omstændigheder – rækkevidde – tidsmæssig eller økonomisk begrænsning – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, art. 5, stk. 3, og art. 9)

4.        Transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – forpligtelse til at sørge for forplejning til og indkvartering af passagerer i tilfælde af, at en flyafgang aflyses som følge af usædvanlige omstændigheder – manglende overholdelse – ret til erstatning – rækkevidde

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, art. 5, stk. 1, litra b), og art. 9]

5.        Transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – foranstaltninger til bistand, forplejning, indkvartering og kompensation til passagerer ved aflysning eller lange forsinkelser – vilkår for udøvelse – Montrealkonventionen – ugyldig

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004; Montrealkonventionen af 1999)

6.        Transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – foranstaltninger til bistand, forplejning, indkvartering og kompensation til passagerer ved aflysning eller lange forsinkelser – forpligtelse til at sørge for forplejning til og indkvartering af passagerer i tilfælde af, at en flyafgang aflyses som følge af usædvanlige omstændigheder – tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling – foreligger ikke

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, art. 5, stk. 1, litra b), og art. 9]

1.        En flypassager kan for en national ret påberåbe sig et luftfartsselskabs manglende opfyldelse af sin forpligtelse til at sørge for forplejning og indkvartering som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 9 i forordning nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser for at opnå kompensation fra sidstnævnte for de udgifter, som selskabet skulle have afholdt i medfør af de nævnte bestemmelser.

(jf. præmis 24)

2.        Artikel 5 i forordning nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser skal fortolkes således, at omstændigheder, såsom lukning af en del af det europæiske luftrum på grund af vulkanudbrud, udgør »usædvanlige omstændigheder« i forordningens forstand, som ikke fritager luftfartsselskaberne for deres forpligtelse til at sørge for forplejning og indkvartering som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 9 i forordning nr. 261/2004.

Fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, skal således ske efter deres normale mening i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den generelle sammenhæng, hvori de anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af. Inden for lufttransport udgør udtrykket »usædvanlige omstændigheder« i denne forbindelse en begivenhed, som ikke er et led i den berørte transportvirksomheds sædvanlige aktivitetsudøvelse og ligger uden for selskabets faktiske kontrol på grund af fejlens karakter eller oprindelse. Med andre ord er alle de omstændigheder, der falder uden for luftfartsselskabets kontrol, uanset hvilke omstændigheder der måtte være tale om, og hvor alvorlige de måtte være, omfattet.

Forpligtelsen til at sørge for forplejning og indkvartering i henhold til artikel 9 i forordning nr. 261/2004 påhviler imidlertid luftfartsselskabet, uanset hvilken begivenhed der har været årsag til aflysningen. Det fremgår i denne forbindelse klart af første og anden betragtning til denne forordning, at den sigter på at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer og tager hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav generelt, eftersom aflysning forårsager alvorlige gener for passagererne.

(jf. præmis 28, 29, 31 og 34 samt domskonkl. 1)

3.        Der fremgår ingen tidsmæssig eller økonomisk begrænsning af forpligtelsen til at sørge for forplejning til og indkvartering af passagerer under usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser af ordlyden af den nævnte forordning.

Det følger nemlig af forordningens artikel 9, at alle forpligtelser til at sørge for forplejning til og indkvartering af flypassagerer, der har været udsat for aflysning, fuldt ud påhviler luftfartsselskabet i hele den periode, hvor de berørte passagerer må vente på at få omlagt deres rejse.

Forpligtelsen til at sørge for forplejning til og indkvartering af sådanne passagerer er i denne forbindelse særligt væsentlig, når der indtræder usædvanlige omstændigheder, som varer i længere tid, og det er netop i de situationer, hvor ventetiden er særlig lang som følge af aflysningen af en flyafgang, at det er nødvendigt at sikre, at de passagerer, hvis flyafgang er blevet aflyst, kan få adgang til helt nødvendige varer og tjenesteydelser i hele ventetidens varighed.

(jf. præmis 40-42)

4.        Artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 9 i forordning nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser skal fortolkes således, at i tilfælde af, at en flyafgang aflyses som følge af »usædvanlige omstændigheder« af særlig lang varighed, skal forpligtelsen til at sørge for forplejning til og indkvartering af passagerer som omhandlet i disse bestemmelser opfyldes, uden at bestemmelsernes gyldighed påvirkes.

Den omstændighed, at forpligtelsen til at sørge for forplejning og indkvartering utvivlsomt har finansielle konsekvenser for luftfartsselskaberne, er ikke i denne forbindelse i strid med proportionalitetsprincippet, eftersom disse konsekvenser ikke kan anses for at være urimelige, set i forhold til formålet om en mere omfattende beskyttelse af luftfartspassagererne. Vigtigheden af formålet om beskyttelse af forbrugerne, herunder også luftfartspassagerer, kan nemlig begrunde endog betydelige negative økonomiske konsekvenser for visse erhvervsdrivende. Luftfartsselskaberne må som erfarne erhvervsdrivende i øvrigt forvente at skulle afholde de omkostninger, der i givet fald er forbundet med opfyldelsen af deres forpligtelse til at sørge for forplejning og indkvartering, og de kan desuden overvælte de omkostninger, der er forbundet med denne forpligtelse, på prisen for flybilletter.

En flypassager kan imidlertid – som kompensation for luftfartsselskabets manglende overholdelse af sin forpligtelse til at sørge for forplejning og indkvartering som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 9 i forordning nr. 261/2004 – alene opnå godtgørelse for beløb, som, i lyset af hver enkelt sags faktiske omstændigheder, viser sig nødvendige, passende og rimelige med henblik på at kompensere luftfartsselskabets manglende forplejning til og indkvartering af nævnte passager, hvilket det tilkommer den nationale dommer at vurdere.

(jf. præmis 47-51 og 66 samt domskonkl. 2)

5.        De i forordning nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser fastsatte standardiserede og umiddelbare afhjælpningsforanstaltninger er ikke omfattet af den gruppe foranstaltninger, som Montrealkonventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring fastsætter betingelser for gennemførelsen af. Det er således ufornødent at vurdere gyldigheden af disse bestemmelser i forhold til princippet om »rimelig ligevægt mellem de forskellige interesser« som omhandlet i nævnte konvention.

(jf. præmis 52 og 53)

6.        Artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 9 i forordning nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, der pålægger luftfartselskaberne forpligtelsen til at sørge for forplejning til og indkvartering af passagerer under usædvanlige omstændigheder, tilsidesætter ikke princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Situationen for de virksomheder, der opererer inden for forskellige transportområder, kan nemlig ikke sammenlignes, for så vidt som disse forskellige transportmidler, henset til den måde, de fungerer på, betingelserne for deres tilgængelighed og deres nets udbredelse, ikke er substituerbare for så vidt angår anvendelsesbetingelserne. Under disse omstændigheder har EU-lovgiver kunnet indføre regler, der fastsætter et forbrugerbeskyttelsesniveau, som varierer efter den pågældende transportsektor.

(jf. præmis 56-58)