RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

30. april 2015

Sag F-71/14

Hayet Maraoud

mod

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

»Personalesag – ansatte i EEAS – kontraktansat – mission i en tredjestat – ulykke, som indtraf i forbindelse med udførelsen af arbejdet – godtgørelse for livsvilkår – ikke-afholdte feriedage – dækning af udgifter til behandling – manglende overholdelse af den administrative procedure – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved Hayet Maraoud i det væsentlige har nedlagt påstand om, at det tilpligtes Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) at betale hende forskellige vedtægtsmæssige godtgørelser, som hun mener at være berettiget til, og at erstatte forskellige tab, som hovedsageligt følger af en ulykke, som indtraf i forbindelse med udførelsen af arbejdet, og af afgørelsen om ikke at forlænge hendes kontrakt.

Udfald:      Sagen afvises. Hayet Maraoud bærer sine egne omkostninger og betaler de af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – foreligger ikke – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1 og 2)

2.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – begreb – kvalifikation tilkommer Retten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90)

1.      I overensstemmelse med bestemmelserne i vedtægtens artikel 90, stk. 2, sammenholdt med artikel 91, stk. 1 og 2, kan en tjenestemand kun indbringe et søgsmål for Personaleretten, når den pågældende i forvejen har indbragt en klage for ansættelsesmyndigheden over en akt, der går ham imod, det gælder såvel, når ansættelsesmyndigheden har truffet en afgørelse, som når den har undladt at træffe en i vedtægten foreskrevet foranstaltning.

Når ansættelsesmyndigheden ikke har truffet en afgørelse og i tilfælde, hvor den ikke er forpligtet til at træffe en i vedtægten foreskrevet foranstaltning, kan tjenestemanden i denne henseende altid forelægge en ansøgning for denne myndighed om at træffe en afgørelse i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, for i givet fald at kunne anfægte den nævnte myndigheds holdning, for det første i forbindelse med en klage og dernæst i forbindelse med et søgsmål.

(jf. præmis 28)

2.      Den nøjagtige juridiske kvalifikation af en skrivelse eller et notat tilkommer alene Personaleretten og er ikke undergivet parternes eller en af parternes vilje.

En skrivelse, hvorved en ansat anmoder ansættelsesmyndigheden om at træffe en afgørelse for sit vedkommende om at udbetale den pågældendes »fulde vederlag«, herunder godtgørelser og privilegier, som den ansatte mener at være berettiget til, samt erstatning for den pågældendes tab, skal anses for at være en ansøgning i den forstand, begrebet er anvendt i vedtægtens artikel 90, stk. 1, og ikke en klage, som skrivelsens overskrift angiver.

(jf. præmis 29 og 32)

Henvisning til:

Domstolen: dom Politi mod ETF, C-154/99 P, EU:C:2000:354, præmis 16