Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Belgien) den 24. maj 2019 – Katoen Natie Bulk Terminals NV og General Services Antwerp NV mod Belgische Staat
(Sag C-407/19)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Katoen Natie Bulk Terminals NV og General Services Antwerp NV
Sagsøgt: Belgische Staat
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for ordningen i henhold til artikel 1 i kongelige bekendtgørelse af 5. juli 2004 »om anerkendelse af havnearbejdere på de havneområder, der omfattes af anvendelsesområdet for lov af 13. juli 2016 om havnearbejde«, jf. artikel 2 i den nævnte bekendtgørelse af 5. juli 2004, nemlig den ordning, at havnearbejdere som omhandlet i artikel 1, § 1, stk. 1, i den kongelige bekendtgørelse af 5. juli 2004, idet de anerkendes af den administrative kommission, der er paritetisk sammensat, dels af medlemmer udpeget af de arbejdsgiverforeninger, der er repræsenteret i det pågældende paritetiske underudvalg, dels af medlemmer udpeget af de arbejdstagerorganisationer, der er repræsenteret i det paritetiske underudvalg, bliver optaget i eller afvist fra poolen af havnearbejdere, hvorved der ved anerkendelsen med henblik på optagelsen tages hensyn til behovet for arbejdskraft, når det samtidigt tages i betragtning, at der ikke er fastsat nogen frist, inden for hvilken den administrative kommission skal træffe afgørelse, og at det kun er muligt at anfægte den administrative kommissions anerkendelser ved at anlægge retssag?
Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 4, § 1, nr. 2, 3, 6 og 8 i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 4, nr. 2, 4 og 6 i den anfægtede bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den ordning, hvorved der som betingelse for at blive anerkendt som havnearbejder kræves, at arbejdstageren a) erklæres for helbredsmæssigt egnet af den eksterne tjeneste for forebyggelse og beskyttelse på arbejdspladsen, som den som repræsentant udpegede arbejdsgiverorganisationen tilhører i henhold til artikel 3a i loven af 8. juni 1972 »om havnearbejde«, b) har bestået de psykotekniske prøver, der afholdes af det organ, der i denne anledning er udpeget som repræsentant af den anerkendte arbejdsgiverorganisation i henhold til samme artikel 3a i loven af 8. juni 1972, c) i tre uger har fulgt den forberedende undervisning om arbejdssikkerhed og erhvervelse af faglig egnethed og herved har bestået den afsluttende prøve og d) allerede skal have en arbejdsaftale, såfremt det drejer sig om en havnearbejder, der ikke er optaget i poolen, hvorved udenlandske havnearbejdere i henhold til artikel 4, § 3, i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 skal kunne godtgøre, at de i en anden medlemsstat opfylder tilsvarende betingelser, således at de ikke behøver at opfylde betingelserne i henhold til den anfægtede ordning?
Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 2, § 3, i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 2 i den anfægtede kongelige bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den ordning, hvorefter varigheden af anerkendelsen af havnearbejdere, der ikke er optaget i poolen, og som derfor ansættes direkte af en arbejdsgiver med en arbejdsaftale i henhold til lov af 3. juli 1978 »om arbejdsaftaler«, er begrænset til varigheden af denne arbejdsaftale, således at der hver gang skal gennemløbes en ny anerkendelsesprocedure?
Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 13/1 i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 17 i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den overgangsregel, hvorefter den i spørgsmål 3 omhandlede arbejdsaftale i første omgang skal indgås for ubestemt tid, fra 1. juli 2017 for mindst to år, fra 1. juli 2018 for mindst et år, fra 1. juli 2019 for mindst seks måneder, hvorefter varigheden fra 1. juli 2020 frit kan fastsættes?
Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 15/1 i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 18 i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den (overgangs)regel, hvorefter de under den gamle ordning anerkendte havnearbejdere automatisk anerkendes som havnearbejdere i poolen, hvorved en arbejdsgivers mulighed for direkte at beskæftige disse havnearbejdere (med en tidsubegrænset aftale) begrænses, og arbejdsgiverens mulighed for direkte at binde gode arbejdskræfter til sig ved at indgå en direkte tidsubegrænset aftale med dem og således give dem sikkerhed i ansættelsen ud fra reglerne i den almindelige arbejdsret forhindres?
Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 4, § 2, i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2004 som affattet ved artikel 4, nr. 7, i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den ordning, hvorefter det ved kollektiv arbejdsoverenskomst fastsættes, på hvilke betingelser og nærmere vilkår en havnearbejder kan beskæftiges på et andet havneområde end det område, hvor han er anerkendt, hvorved havnearbejdernes mobilitet mellem havneområderne begrænses, uden at lovgiver selv skaber klarhed over, hvilke betingelser og nærmere vilkår der kan være tale om?
Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 1, § 3, i kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2016 som affattet ved artikel 1, nr. 2, i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den ordning, hvorefter (logistiske) arbejdstagere, der udfører arbejde som omhandlet i artikel 1 i kongelig bekendtgørelse af 12. januar 1973 »om oprettelse af og fastsættelse af betegnelse af det paritetiske udvalg for havnedriften og dennes kompetence« på områder, hvor gods med henblik på forberedelse af videredistribution eller forsendelse undergår en forandring, der indirekte fører til en konstaterbar merværdi, skal råde over et sikkerhedscertifikat, hvorved dette sikkerhedscertifikat gælder som anerkendelse som omhandlet i loven af 8. juni 1972 »om havnearbejde«, idet der tages hensyn til, at ansøgning om certifikatet skal indgives af en arbejdsgiver, der har indgået en arbejdsaftale med en arbejdstager om udførelse af sådant arbejde, at udstedelsen af certifikatet sker mod forevisning af arbejdsaftalen og et identitetskort, og at de nærmere regler om den procedure, der skal følges, er fastsat ved kollektiv arbejdsoverenskomst, uden at lovgiver på dette punkt skaber klarhed?
____________