Language of document :

Appel iværksat den 21. september 2020 af Rådets for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. juli 2020 i sag T-110/17, Jiangsu Seraphim Solar System mod Kommissionen

(Sag C-441/20 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådets for Den Europæiske Union (ved H. Marcos Fraile, som befuldmægtiget, og advokat N. Tuominen)

De andre parter i appelsagen: Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Påstanden i første instans om annullering af den omtvistede forordning forkastes.

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betales sagens omkostninger i såvel første instans som under appellen.

Subsidiært

Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet afgørelse.

Afgørelsen om sagsomkostninger i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første begik Retten en retlig fejl ved at antage sagen til realitetsbehandling.

Sagsøgeren i første instans skal have søgsmålskompetence i henhold til artikel 263 TEUF, navnlig være umiddelbart berørt, og have søgsmålsinteresse i henhold til den anfægtede forordnings artikel 2 1 . Der er ikke sagsøgeren i første instans, der skylder den antidumpingtold, som skal betales som en retlig konsekvens af annulleringen af fakturaerne, til toldmyndighederne, men et andet selskab, Seraphim Solar System GmbH. Rådet finder derfor ikke, at sagsøgeren i første instans har godtgjort, at selskabet er umiddelbart berørt, og at det har søgsmålsinteresse, og at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at dette var tilfældet.

Sagsøgeren har endvidere ikke overholdt de tidsmæssige betingelser for at rejse en ulovlighedsindsigelse i henhold til artikel 277 TEUF under anvendelse af dommen afsagt af Den Europæiske Unions Domstol (herefter »Domstolen«) i sagen TWD Textilwerke Deggendorf og Nachi Europe.

Endelig er spørgsmålet om antagelse til realitetsbehandling af søgsmål til prøvelse af forordning nr. 1238/2013 2 og forordning nr. 1239/2013 3 indlysende baseret på retspraksis i SolarWorld sagen, hvori det blev fastslået, at artikel 3 i forordning nr. 1238/2013 og artikel 2 i forordning nr. 1239/2013 ikke kan adskilles fra den øvrige del af disse forordninger.

For det andet begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at grundforordningens artikel 8 og 13 »udtømmende [regulerer]« muligheden for at opkræve told på told på import, der er i strid med et tilsagn, og at enhver anden tilgang skal kvalificeres som opkrævning af told »med tilbagevirkende kraft«.

Rettens synspunkt er baseret på en urigtig forståelse af grundforordningerne. Grundforordningernes artikel 10, stk. 5 og artikel 16, stk. 5, omhandler generelt følgerne af, at et tilsagn er blevet tilsidesat. Dette kan sidestilles med »tilbagevirkende kraft som omhandlet i grundforordningerne«, dvs. pålæggelse af antidumpingtold/udligningstold højst 90 dage fra anvendelsen af midlertidige foranstaltninger på import, der skal registreres i henhold til grundforordningernes artikel 14, stk. 5, og artikel 24, stk. 5.

Det foreliggende scenarium, dvs. en tilsidesættelse af et tilsagn og følgerne heraf, er åbenbart af en anden art. Den eneste begrænsning, der pålægges ved grundforordningernes artikel 10, stk. 5, og artikel 16, stk. 5, er, at en sådan opkrævning med tilbagevirkende kraft ikke kan finde anvendelse på import, der er indført i løbet af perioden på 90 dage før tilsidesættelsen eller tilbagetrækningen af tilsagnet.

Desuden kan der ikke være tale om tilbagevirkende kraft, når tolden er pålagt fra starten af, og der alene er fastsat en undtagelse fra opkrævningen heraf. Den eksporterende producent undgår ganske vist, ved et tilsagn, opkrævningen af den omhandlede told, hvis betingelserne for få fordel af et sådant resultat er opfyldt. Toldskylden vil imidlertid opstå, når klarereren har valgt at bringe varerne i fri omsætning, dvs. uden opkrævning af en antidumpingtold, og en eller flere af betingelserne for dette tilsagn er blevet tilsidesat.

For det tredje begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at grundforordningernes artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, ikke tillader, at Rådet indfører et kontrolsystem for tilsagn, der omfatter annullering af fakturaer.

Grundforordningernes artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, tillægger Rådet meget brede beføjelser ved vedtagelsen af en forordning om pålæggelse af dumpingtold, som Domstolen præciserede i Deichmann-dommen. Retten begik derfor en retlig fejl, idet den fastslog, at Rådet savnede beføjelse til at indføre et kontrolsystem for tilsagn, der omfattede annullering af fakturaer.

Rettens opfattelse er i strid med lovgivers hensigt. Der findes ingen begrundelse i EU-retten for en så vidtrækkende beskyttelse af en erhvervsdrivende, der tilsidesætter de forpligtelser, som den pågældende frivilligt har påtaget sig, og som, som det er tilfældet i den foreliggende sag, end ikke bestrider de nævnte tilsidesættelser. Denne opfattelse er ligeledes strengere end, hvad der kræves i henhold til lovgivningen vedrørende World Trade Organisation (»WTO«), hvilket dermed bringer EU i en ufordelagtig position i forhold til andre WTO medlemmers handelspartnere.

Hertil kommer, at den appellerede dom gør tilsagn uforholdsmæssigt risikable for Kommissionen. Indgåelse af tilsagn udgør en risiko for EU, hvortil kommer vanskeligheden ved at kontrollere foranstaltningen. Den primære forpligtelse for den part, som godtager et tilsagn, er således at samarbejde med Kommissionen og dermed sikre en gnidningsfri kontrol med, at tilsagnet opfyldes korrekt. Uden denne garanti ville Kommissionen bære alle risici alene, mens enhver, som tilsidesætter et tilsagn, vil kunne bevare enhver fordel, som er opnået under tilsidesættelsen. Denne fortolkning modarbejder ligeledes formålet om en effektiv beskyttelse af EU-erhvervsgrenen mod skadevoldende dumping/subsidiering, som (alternativt) afhjælpes gennem tilsagnet.

____________

1     Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146 af 7.12.2016 om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for to eksporterende producenter i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode (EUT 2016, L 333, s. 4).

2     Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 af 2.12.2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, s. 1).

3     Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2.12.2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, s. 66).