Language of document :

Appel iværksat den 25. januar 2019 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 15. november 2018 i sag T-316/14, Kurdistan Workers’ Party (PKK) mod Rådet

(Sag C-46/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og S. Van Overmeire, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Kurdistan Workers’ Party (PKK), Europa-Kommissionen samt det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens appellerede dom ophæves.

Domstolen træffer endelig afgørelse i de spørgsmål, der er genstand for denne appel, og PKK’s påstand tages ikke til følge.

PKK tilpligtes at betale Rådets omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag og i sag T-316/14.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rådet har gjort gældende, at Retten i den appellerede dom har begået følgende fejl:

Første anbringende: Retten karakteriserede fejlagtigt de omtvistede afgørelser som rene artikel 1, stk. 6-afgørelser. 1

Andet anbringende: Retten konkluderede fejlagtigt, at amerikanske afgørelser ikke kan danne grundlag for en indledende opførelse på en liste.

Tredje anbringende: Retten fastslog fejlagtigt, at Rådet havde undladt at forklare, hvorfor det anså de amerikanske afgørelser og kendelsen fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister for at være en afgørelse truffet af en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 931.

Fjerde anbringende: Retten anvendte fejlagtigt præmis 55 i Domstolens LTTE-dom 2 på den foreliggende sag.

Femte anbringende: Retten anvendte fejlagtigt præmis 71 i Domstolens LTTE-dom på den foreliggende sag.

Sjette anbringende: Retten anvendte fejlagtigt artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 931 og præmis 55 i LTTE-dommen.

Syvende anbringende: Retten fastslog fejlagtigt, at Rådet ikke kunne besvare PKK’s brev i sit eget brev af 27. marts 2015.

____________

1     Rådets fælles holdning af 27.12.2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT 2001, L 344, s. 93).

2     Sag C-599/14 P, Rådet mod Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) (EU:C:2017:583).