Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Kamenz (Tyskland) den 24. december 2018 – MC mod ND

(Sag C-827/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Kamenz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: MC

Sagsøgt: ND

Præjudicielt spørgsmål

Er der ved den omstridte hovedfordring på EUR 535,00, der kan afledes af en notarielt bekræftet købsaftale af 10. februar 2016 vedrørende køb af en i Großröhrsdorf – der hører under Amtsgericht Kamenz’ stedlige kompetence – beliggende lejlighed, der i henhold til den notarielt bekræftede købsaftales § 6 konkret vedrører overgang af besiddelse og rådighed til sagsøgeren den 1. april 2016, og som består i en betaling af leje, som den 1. april 2016 stadig blev betalt til sagsøgte af dennes lejer, tale om en sag om en rettighed over fast ejendom eller om leje eller forpagtning af fast ejendom som omhandlet i Luganokonventionens 1 artikel 22, eller skal en tysk domstols internationale kompetence udledes af en anden bestemmelse i Luganokonventionen, eller har den schweiziske ret, der har stedlig kompetence på grundlag af sagsøgtes bopæl (Luganokonventionens artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, nr. 1), international kompetence?

____________

1     Konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, undertegnet i Lugano den 30.10.2007 (Lugano II-konventionen) (EUT 2009, L 147, s. 5).