Language of document : ECLI:EU:F:2012:80

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

13. juni 2012

Sag F-31/10

Christian Guittet

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – forhenværende tjenestemand – social sikring – ulykke – afslutning af proceduren om anvendelse af vedtægtens artikel 73 – tidsmæssig anvendelse af den tabel, der er bilagt den nye version af ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme – procedurens varighed«

Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratomtraktaten i medfør af denne traktats artikel 106a, hvorunder Christian Guittet, forhenværende tjenestemand i Europa-Kommissionen, bl.a. har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 27. juli 2009, hvorved ansættelsesmyndigheden afsluttede den procedure, der var indledt efter artikel 73 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), og fastsatte hans fysiske og psykiske invaliditet (herefter »AIPP«) til 64,5%.

Udfald: Afgørelsen af 27. juli 2009 annulleres. Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 2 500 EUR for den ikke-økonomiske skade. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens sagsomkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – social sikring – forsikring mod ulykker og erhvervssygdomme – ugyldighed – erstatning – ret til udbetaling – betingelser – konsolidering af samtlige læsioner

(Tjenestemandsvedtægten, art. 73; ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme, art. 19, stk. 3)

2.      Institutionernes retsakter – tidsmæssig anvendelse – den tabel, der er bilagt ordningen om dækning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme hos tjenestemænd ved Den Europæiske Union – anvendelse af den tabel, der er gældende på datoen for konsolideringen af samtlige læsioner – anvendelse af den nye tabel, der blev udarbejdet efter denne dato – tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 73; ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme, art. 30)

1.      Vedtægtens artikel 73 bestemmer, at tjenestemanden »sikres […] fra tiltrædelsesdagen« imod risiko for erhvervssygdomme og ulykker. I denne bestemmelse fastsættes ligeledes, at de ydelser, der dækker disse risici, »garanteres« tjenestemanden.

Selv om EU-lovgiver har indført en forsikringsordning mod risici for ulykker og erhvervssygdomme, har institutionerne, der handler i henhold til vedtægtens artikel 73, stk. 1, imidlertid betinget retten til de pågældende forsikringsydelser, og således udbetalingen heraf, af overholdelsen af visse betingelser.

I henhold til artikel 19, stk. 3, i den fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd kan afgørelsen om fastsættelse af graden for den fysiske og psykiske invaliditet således først træffes efter konsolideringen af den forsikredes læsioner, idet konsolideringen er tilstanden for en skadelidt, hvis læsioner er stationære derved, at de ikke længere kan helbredes eller bedres, og derved, at en behandling principielt ikke længere er påkrævet, medmindre den har til formål at undgå en forværring. Dette betyder således, at retten til udbetaling af den i vedtægtens artikel 73, stk. 2, litra c), omhandlede erstatning i tilfælde af vedvarende, delvis invaliditet ikke opstår, før samtlige læsioner er konsolideret. Det er derfor først fra denne dato, at den forsikrede har en ret til at få fastsat sin fysiske og psykiske invaliditet.

(jf. præmis 52-55)

Henvisning til:

Domstolen: 14. juli 1981, sag C-186/80, Suss mod Kommissionen, præmis 15

Retten i Første Instans: 21. maj 1996, sag T-148/95, W mod Kommissionen, præmis 36

Personaleretten: 17. februar 2011, sag F-119/07, Strack mod Kommissionen, præmis 88

2.      Eftersom den forsikredes situation, henset til hans ret til fastsættelse af hans fysiske og psykiske invaliditet (AIPP), er fuldstændig konstitueret på tidspunktet for konsolideringen af hans læsioner, er den forsikrede principielt omfattet af den tabel til evaluering af AIPP, der er gældende på datoen for denne konsolidering i forbindelse med en procedure, der er indledt efter artikel 73 i vedtægten for Unions tjenestemænd.

Hvis datoen for ansættelsesmyndighedens vedtagelse af udkastet til afgørelse om fastsættelse af den forsikredes AIPP-grad og størrelsen af det tilsvarende engangsbeløb skal lægges til grund som det relevante tidspunkt med henblik på afgørelsen af den anvendelige tabel til evaluering af AIPP, således som det fremgår af artikel 30 i den nye version af ordningen vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd i Den Europæiske Union, ville dette endelig kunne føre til anvendelsen af forskellige regler på personer, med hensyn til hvilke konsolideringen af læsionerne imidlertid fandt sted samtidigt, alt efter hvor hurtigt administrationen behandlede deres respektive sager og dette ikke uden risiko for vilkårlighed.

Henset til de ovenstående betragtninger fremgår det, at ordningens artikel 30 – idet det heri fastsættes, at den tabel, som er bilagt denne ordning, finder anvendelse, såfremt der ikke foreligger et udkast til afgørelse fra ansættelsesmyndigheden om fastsættelse af AIPP-graden, på forsikrede, som har været udsat for en ulykke eller en erhvervssygdom, og hvis læsioner var konsoliderede før datoen for dennes ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2006 – hvad angår disse forsikrede vedrører situationer, som var fuldstændigt konstituerede i henhold til den tabel til evaluering af AIPP, der var bilagt den tidligere dækningsordning. I denne forbindelse giver dækningsordningens artikel 30 således den tabel, der er bilagt denne, tilbagevirkende kraft.

Anvendelsen af tabellen til evaluering af AIPP, der er bilagt denne nye ordning, på forsikrede, som før denne nye dækningsordnings ikrafttræden den 1. januar 2006 var ofre for en ulykke eller en erhvervssygdom, og hvis læsioner var konsoliderede før samme dato, har nødvendigvis tilsidesat disse forsikredes berettigede forventning. Det må følgelig fastslås, at den nye ordning er ulovlig derved, at den fastsætter en anvendelse af den tabel, som er bilagt denne, på forsikrede, som har været udsat for en ulykke eller en erhvervssygdom, og hvis læsioner er konsoliderede før dennes ikrafttræden.

(jf. præmis 56, 60, 62, 66 og 68)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: 18. oktober 2011, sag T-439/09, Purvis mod Parlamentet, præmis 39 og 40