RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

7. november 2013

Sag F-52/12

Maria Luisa Cortivo

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – pensioner – justeringskoefficient – bopælsmedlemsstaten – begreb – fast bopæl – bopæl, der deles mellem to medlemsstater – dokumentation – berettiget forventning«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Maria Luisa Cortivo bl.a. har nedlagt påstand om annullation af de afgørelser, hvorved Europa-Parlamentets ansættelsesmyndighed med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2010 fastsatte hendes faste bopæl i Luxembourg (Luxembourg) og ophævede anvendelsen af justeringskoefficienten for Frankrig.

Udfald:      Europa-Parlamentet frifindes. Maria Luisa Cortivo bærer sine egne omkostninger og betaler Parlamentets omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – pensioner – justeringskoefficient – justeringskoefficient for det land, hvor den pensionerede har fast bopæl – begrebet fast bopæl – anvendelsesbetingelser – administrationens bundne kompetence – domstolsprøvelse – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 20)

2.      Tjenestemænd – pensioner – justeringskoefficient – justeringskoefficient for det land, hvor den pensionerede har fast bopæl – bevisbyrden påhviler den pensionerede tjenestemand – bevismidler

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 20)

3.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – årlig kontrol af den faste bopæl for pensionerede tjenestemænd, som har en justeringskoefficient på over 100 – krænkelse heraf – foreligger ikke

1.      For at det sted, hvor den pensionerede tjenestemand bor, kan kvalificeres ikke blot som værende det sted, hvor han har sin bopæl, men ligeledes som værende det sted, hvor han har sin faste bopæl som omhandlet i artikel 20 i bilag XIII til vedtægten, skal de forskellige bestanddele i begrebet bopæl, dvs. den fysiske omstændighed at bo på det pågældende sted, som giver dette karakter af faktisk bopæl, udviklingen af normale sociale relationer og afholdelsen af løbende udgifter med henblik på at give den omstændighed at bo på dette sted en stabil og kontinuerlig karakter, tillægges stor betydning.

Bestemmelserne i artikel 20 i bilag XIII til vedtægten tillægger ikke administrationen noget skøn med hensyn til anvendelsen af den i bestemmelserne fastsatte justeringskoefficient, men tillægger den en bunden kompetence derved, at det af nævnte bestemmelsers ubetingede affattelse fremgår, at administrationen er forpligtet til at anvende den pågældende koefficient, når den har konstateret, at de i den pågældende bestemmelse fastsatte betingelser er opfyldt. Det følger heraf, at Unionens retsinstanser udøver en fuldstændig domstolsprøvelse, når de undersøger de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund af administrationen, og dens bedømmelse af disse faktiske omstændigheder med henblik på en besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt de betingelser, som tildelingen af retten til at anvende en bestemt justeringskoefficient er underlagt, er opfyldt.

(jf. præmis 40 og 41)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 27. september 2006, sag T-416/04, Kontouli mod Rådet, præmis 74 og 75

Personaleretten: 8. april 2008, sag F-134/06, Bordini mod Kommissionen, præmis 89

2.      Bevisbyrden hvad angår stedet for den faste bopæl påhviler den pensionerede tjenestemand og den kompetente institution skal ved bedømmelsen af de beviser, der fremføres i denne forbindelse og ved i givet fald at foretage kontrol, undgå, at nævnte bestemmelse misbruges.

Med henblik på at dokumentere sin faste bopæl kan den berørte henvise til alle de faktiske elementer, som danner grundlag for denne, og fremføre alle de beviser, som han finder hensigtsmæssige.

(jf. præmis 42 og 43)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 4. juni 2003, forenede sager T-124/01 og T-320/01, Del Vaglio mod Kommissionen, præmis 75

Personaleretten: 4. maj 2010, sag F-100/08, Petrilli mod Kommissionen, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis

3.      Retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, som er et af de grundlæggende principper i EU-retten, tilkommer enhver borger, som befinder sig i en situation, hvoraf det fremgår, at administrationen ved at afgive præcise, ubetingede og sammenhængende løfter, der hidrører fra pålidelige kilder, har givet anledning til en berettiget forventning hos vedkommende. Disse løfter skal desuden være i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser og med almindeligt gældende retsregler.

Et kontrolsystem, hvorefter pensionister, som har en justeringskoefficient på over 100, hvert år anmodes om at udfylde en erklæring med henblik på at kontrollere, om de i det foregående kalenderår har beholdt deres faste bopæl i det land, for hvilket justeringskoefficienten er tildelt, og om tildelingen af nævnte justeringskoefficient var berettiget for dette kalenderår, kan pr. definition ikke bevirke, at der opstår en berettiget forventning om, at justeringskoefficienten kan bevares.

(jf. præmis 85-87)

Henvisning til:

Personaleretten: 13. april 2011, sag F-73/09, Sukup mod Kommissionen, præmis 89