Language of document :

Appel iværksat den 23. december 2019 af Carmen Liaño Reig til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. oktober 2019 i sag T-557/17, Liaño Reig mod SRB

(Sag C-947/19 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Carmen Liaño Reig (ved abogado F. López Antón)

Den anden part i appelsagen: Den Fælles Afviklingsinstans

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen tages til følge og kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. oktober 2019 i sag T-557/17 (Carmen Liaño Reig mod Den Fælles Afviklingsinstans) ophæves, for så vidt som Retten i punkt 1 henholdsvis punkt 3 i kendelsens konklusion afviser sagsøgerens søgsmål for Retten og tilpligter sagsøgeren at betale SRB’s sagsomkostninger.

I overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol træffer Domstolen selv endelig afgørelse i den tvist, som var genstand for sagsøgerens søgsmål for Retten – idet alle de påstande, som sagsøgeren anførte i stævningen for Retten, tages til følge – hvis Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, og i modsat fald hjemviser Domstolen sagen til Retten, idet afgørelsen om sagsomkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

A.    Hvad angår den grund til at afvise søgsmålet, der er baseret på Rettens antagelse om, at den af sagsøgeren ønskede delvise annullation af afviklingsafgørelsen ikke kan udskilles fra de øvrige elementer i afviklingsafgørelsens konklusion, uden at afviklingsafgørelsens materielle indhold berøres

1.    Den retlige bemærkning, der anføres i den appellerede kendelses præmis 40, savner begrundelse.

2.    Det i den appellerede kendelses præmis 40 anførte er fejlagtigt og uden grundlag, idet der ikke tages hensyn til dataene vedrørende den beløbsmæssige størrelse af de supplerende kapitalinstrumenter, som er omhandlet i afviklingsafgørelsens artikel 6, stk. 1, litra d), og som blev konverteret til aktier i Banco Popular.

3.    Den appellerede kendelse tager ikke hensyn til Domstolens praksis, i henhold til hvilken ændringen af retsaktens materielle indhold skal bedømmes ud fra et objektivt kriterium.

4.    Den appellerede kendelses præmis 30 og 35 savner en begrundelse for, at det, som hævdet, var nødvendigt at konvertere alle de supplerende kapitalinstrumenter som en nødvendig forudsætning for at gennemføre det afviklingsinstrument, som består i et salg af virksomheden.

5.    Den appellerede kendelse er behæftet med en retlig fejl, idet Retten baserer sig på Banco Santanders købstilbud, som ikke er en del af sagsakterne.

6.    Retten begår en retlig fejl ved ikke i den appellerede kendelses præmis 31 og 32 at tage hensyn til sagsøgerens argumenter vedrørende den effektive virkning af værdiansættelse 2 og ved ikke at bedømme de sagsakter, som dokumenterer sagsøgerens argumenter.

7.    Den appellerede kendelses præmis 42 indeholder en retlig fejl, da der mangler en begrundelse.

8.    Den appellerede kendelse tager ikke stilling til det af sagsøgeren anførte vedrørende anvendelsen af artikel 21, stk. 1, litra c), i forordning nr. 806/2014 om overholdelse af betingelsen om, at elementerne skal kunne udskilles, og derfor er begrundelsen i kendelsens præmis 42 forkert.

B)    Hvad angår den grund til at afvise søgsmålet, som vedrører den omstændighed, at Retten i den appellerede kendelse finder, at den af sagsøgeren ønskede delvise annullation af afviklingsafgørelsen er i strid med princippet om ligebehandling af kreditorer, der tilhører samme kategori

9.    Den appellerede kendelses præmis 48 og 51 indeholder en fejlvurdering af sagsøgerens argumenter.

10.    Retten begår en retlig fejl i den appellerede kendelses præmis 45 og 46 ved med urette at anvende det generelle afviklingsprincip i artikel 15, stk. 1, litra f), i forordning nr. 806/2014 på BPEF-værdikuponer.

11.    Retten begår en retlig fejl i den appellerede kendelses præmis 44-46 og præmis 51 ved med urette at anvende ligebehandlingsprincippet for så vidt angår BPEF-værdikuponer og ved at give en forkert begrundelse.

C)    Hvad angår afvisningen af påstanden om annullation af værdiansættelse 1 og 2

12.    Retten begrunder (den appellerede kendelses præmis 55) udelukkende afvisningen af påstanden om annullation af værdiansættelse 1 og 2 med det forhold, at den af sagsøgeren nedlagte påstand om delvis annullation af afviklingsafgørelsen må afvises.

D)    Hvad angår afvisningen af påstanden om annullation

13.    Retten begrunder (den appellerede kendelses præmis 66) udelukkende afvisningen af sagsøgerens påstand om godtgørelse med det forhold, at påstanden om annullation af konverteringen af BPEF-værdikuponer til Banco Popular-aktier må afvises.

____________