Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 17. juli 2012 – BG mod Den Europæiske Ombudsmand

(Sag F-54/11) 1

(Personalesag – disciplinærsag – disciplinær sanktion – fjernelse fra tjenesten – eksistensen af en foreløbig undersøgelse ved de nationale strafferetter på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen om fjernelse fra tjenesten – ligebehandling af mænd og kvinder – forbud mod afskedigelse af en gravid arbejdstager i perioden fra begyndelsen af graviditeten til afslutningen af barselsorloven)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BG (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Den Europæiske Ombudsmand (ved J. Sant’Anna, som befuldmægtiget, samt advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Personalesag – påstand om annullation af afgørelsen om at anvende sanktionen fjernelse fra tjenesten uden tab af pensionsrettigheder over for sagsøgeren. Følgelig en påstand om, principalt, at sagsøgeren genindsættes i denne stilling, og, subsidiært, at sagsøgeren tilkendes et beløb svarende til den aflønning, som hun ville have oppebåret mellem ikrafttrædelsesdatoen for fjernelsen fra tjenesten og den dato, hvor hun når pensionsalderen. I alle tilfælde en påstand om tilkendelse af et beløb i erstatning for lidt ikke-økonomisk tab

Konklusion

Den Europæiske Ombudsmand frifindes.

BG bærer sine egne omkostninger og betaler Den Europæiske Ombudsmands omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 204 af 9.7.2011, s. 30.