Language of document :

Sag anlagt den 21. august 2013 – ZZ mod ESMA

(Sag F-80/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne O. Kress og S. Bassis)

Sagsøgt: Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels annullation af afgørelsen om at forlænge sagsøgerens prøvetid og af den efterfølgende afgørelse om at opsige ham, dels påstand om erstatning for den angiveligt lidte skade.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen om forlængelse af prøvetiden.

Annullation af afgørelsen om opsigelse.

ESMA tilpligtes som erstatning for den lidte skade at betale sagsøgeren en erstatning, som foreløbigt og efter ret og billighed fastsættes til 373 414 EUR for den økonomiske skade og 50 000 EUR for den ikke-økonomiske skade.

ESMA tilpligtes at betale sagens omkostninger.