PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

15. september 2011

Sag F-7/10

Marc Galan Girodit

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»Personalesag – midlertidigt ansatte – artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – klausul om opsigelse af kontrakten i tilfælde af, at den midlertidigt ansatte ikke blev opført på en reserveliste efter en udvælgelsesprøve – almindelig udvælgelsesprøve KHIM/AST/02/07 – akt, der indeholder et klagepunkt«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved Marc Galan Girodit har nedlagt påstand om annullation af Harmoniseringskontorets afgørelse om at bringe hans ansættelsesforhold som midlertidigt ansat til ophør.

Udfald:      Harmoniseringskontorets afgørelse af 12. marts 2009 om at opsige sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat annulleres. Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgerens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – skrivelse til en midlertidig ansat, som gør opmærksom på kontraktens udløbsdato – ikke omfattet – ændring af kontrakten – afgørelse om ikke at forny en kontrakt – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – klausul i en kontrakt som midlertidigt ansat, som betinger opretholdelsen af arbejdsforholdet af, at den ansatte optages på reservelisten for en almindelig udvælgelsesprøve – myndighedens afgørelse om at anvende opsigelsesklausulen efter konstatering af, at den midlertidigt ansatte ikke er blevet opført på nævnte liste – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – ændring af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt og indføjelse af en opsigelsesklausul i tilfælde af, at den ansatte ikke opføres på reservelisten for en almindelig udvælgelsesprøve – ændring, som udgør en forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra a), b) og d), og art. 8, stk. 1 og 2; Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 1, litra b), § 3, punkt 1, og § 5, stk. 1, litra b) og c)]

1.      En akt, som ikke indeholder nogen nye oplysninger i forhold til en tidligere akt, er blot en bekræftelse af den tidligere, og den kan derfor ikke medføre, at der påbegyndes en ny søgsmålsfrist. Især udgør en skrivelse, der begrænser sig til at minde en ansat om bestemmelserne i dennes kontrakt vedrørende dens udløbsdato, og som således ikke indeholder noget nyt element i forhold til disse bestemmelser, ikke en bebyrdende retsakt.

Til gengæld udgør enhver ændring af en kontrakt en bebyrdende retsakt, dog alene for så vidt angår de bestemmelser, der er blevet ændret, medmindre disse ændringer ikke medfører en ændring af kontraktens almindelige opbygning. I tilfælde, hvor kontrakten kan forlænges, udgør administrationens afgørelse om ikke at forlænge den ligeledes en bebyrdende retsakt, der er forskellig fra den pågældende kontrakt, og som inden for de fastsatte frister kan gøres til genstand for klage og søgsmål. En sådan afgørelse, som fremkommer efter en fornyet undersøgelse af tjenestens interesser og den pågældendes situation, indeholder nemlig en ny oplysning i forhold til den oprindelige kontrakt og kan ikke anses for kun at være en bekræftelse af denne.

(jf. præmis 32-35)

Henvisning til:

Domstolen: 10. december 1980, sag 23/80, Grasselli mod Kommissionen, præmis 18; 9. juli 1987, sag 329/85, Castagnoli mod Kommissionen, præmis 10 og 11; 14. september 2006, sag C-417/05 P, Kommissionen mod Fernández Gómez, præmis 45-47

Retten i Første Instans: 2. februar 2001, sag T-97/00, Vakalopoulou mod Kommissionen, præmis 14; 1. april 2003, sag T-11/01, Mascetti mod Kommissionen, præmis 41; 15. oktober 2008, sag T-160/04, Potamianos mod Kommissionen, præmis 21

Personaleretten: 15. april 2011, forenede sager F-72/09 og F-17/10, Daake mod KHIM, præmis 36

2.      En skrivelse, hvorved administrationen konstaterer, at der foreligger en hændelse eller en ny situation, og drager de konsekvenser heraf, der er fastsat i en regel eller i en kontraktmæssig bestemmelse med hensyn til de berørte personer, udgør en bebyrdende retsakt, da den ændrer modtagernes retlige situation.

Dette er tilfældet for så vidt angår en administrativ afgørelse, der fastslår, at en midlertidigt ansats navn ikke er opført på reservelisten for en given almindelig udvælgelsesprøve, og hvorved opsigelsesklausulen i den pågældendes kontrakt effektueres, en klausul, der medfører opsigelse af kontrakten i tilfælde af, at der opstår en bestemt begivenhed, dvs. oprettelsen af reservelisten for den udvælgelsesprøve, der er omfattet af klausulen, hvis dato nødvendigvis endnu ikke var fastlagt på tidspunktet for kontraktens indgåelse. Denne afgørelse, der ændrer den ansattes retlige situation, udgør en bebyrdende retsakt, der kan være genstand for klage og, i givet fald, søgsmål.

Den midlertidigt ansatte kan derfor heller ikke være forpligtet til at anfægte dette vilkår allerede ved kontraktens indgåelse, idet foreningen af de betingelser, hvorunder dette vilkår skal finde anvendelse, er usikker. Eftersom indføjelsen af opsigelsesklausulen er genstand for en kompleks proces, bør den gøre det muligt for den ansatte ved indsigelse at anfægte lovligheden af nævnte, endog individuelle klausul, såfremt administrationen vedtager den afgørelse, der iværksætter den som sidste led i processen.

(jf. præmis 40, 41 og 59)

Henvisning til:

Personaleretten: Daake mod KHIM, præmis 34 ff.

3.      § 1, litra b), i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som er indeholdt i bilaget til direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, har til formål at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, og af denne grund tilsigter den at begrænse anvendelsen af flere på hinanden følgende ansættelseskontrakter af begrænset varighed, der anses for en potentiel kilde til misbrug til skade for arbejdstagerne, idet den fastsætter bestemmelser om minimumsbeskyttelse med henblik på at undgå, at arbejdstagernes situation bliver usikker. Artikel 8, stk. 1 og 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte har netop til formål at begrænse benyttelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. For det første kan en kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i artikel 2, litra a), i disse ansættelsesvilkår kun fornys en gang for en bestemt tid. Enhver senere fornyelse skal ske på ubestemt tid. For det andet kan en kontrakt som midlertidigt ansat som omhandlet i artikel 2, litra b) eller d), i ansættelsesvilkårene, hvis varighed ikke kan overskrides, kun fornys en gang for højst to år, hvis muligheden for fornyelse er foreskrevet i den oprindelige kontrakt, og den ansatte kan ikke længere være ansat efter kontraktens udløb, hvis han ikke udnævnes til tjenestemand. Sådanne bestemmelser svarer til de foranstaltninger, der henvises til i § 5, stk. 1, litra b) og c), i rammeaftalen, der kan forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

Den omstændighed, at den ansattes kontrakt har fået indføjet en opsigelsesklausul, der gør det muligt for administrationen at bringe den til ophør i tilfælde af, at den berørte ikke består en udvælgelsesprøve, hvis afholdelse var blevet meddelt inden for en nærmere bestemt frist, gør det ikke muligt, trods kontraktens ordlyd, at kvalificere denne som en tidsubegrænset kontrakt, hvilket karakteriserer stabilitet i ansættelsen. Varigheden af en kontrakt kan, således som det fremgår af § 3, nr. 1, i rammeaftalen, nemlig fastsættes ikke blot ved »en bestemt dato«, men ligeledes ved »fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed«, såsom fastlæggelsen af en reserveliste for en bestemt udvælgelsesprøve, hvortil der er knyttet flere mulige konsekvenser afhængigt af ordlyden af den ansattes kontrakt. I tilfælde af, at den pågældendes navn ikke opføres på reservelisten, følger det således af kontraktens ordlyd, at denne bringes til ophør. Almindeligvis sker det tilsvarende, når den pågældende består, idet den berørte ansatte vil blive tilbudt ansættelse som tjenestemand, hvorved det forudsættes, at kontrakten, i tilfælde af afslag på tilbuddet, ligeledes afsluttes i overensstemmelse med dens ordlyd.

En afgørelse fra administrationen om anvendelse af opsigelsesklausulen i den midlertidigt ansattes ansættelseskontrakt i strid med bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal følgelig annulleres. Efter en fornyet forlængelse blev kontrakten som midlertidigt ansat som omhandlet i nævnte ansættelsesvilkårs artikel 2, litra a), mellem administrationen og den ansatte nemlig på ny forlænget for en tidsbegrænset periode i strid med bestemmelserne i disse ansættelsesvilkårs artikel 8, stk. 1.

(jf. præmis 62-64 og 68-70)

Henvisning til:

Domstolen: 4. juli 2006, sag C-212/04, Adeneler m.fl., præmis 63

Personaleretten: 26. oktober 2006, sag F-1/05, Landgren mod ETF, præmis 66