Language of document : ECLI:EU:F:2011:97

PERSONALERETTENS DOM

(plenum)

29. juni 2011

Sag F-7/07

Marie-Thérèse Angioi

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – kontraktansatte – indkaldelse af interessetilkendegivelser – stopprøver – krav om sprogfærdigheder – forskelsbehandling – hændelser i forbindelse med afvikling af prøverne«

Angående:      Søgsmål i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Marie-Thérèse Angioi har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 14. marts 2006, hvorved Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på at oprette en database over ansøgere, der vil kunne ansættes som kontraktansatte, besluttede at udelukke hende fra det videre forløb efter stopprøverne, idet hun ikke havde opnået et tilstrækkeligt resultat under de første prøver, der havde til formål at bedømme hendes evne til sprogligt logisk ræsonnement og talbehandling.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Marie-Thérèse Angioi og Kommissionen bærer deres egne omkostninger. Intervenienterne, Kongeriget Spanien og Den Italienske Republik, bærer deres egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – sprogkundskaber – valg af hovedsprog

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 82, stk. 3, litra e)]

2.      EU-retten – fortolkning – tekster på flere sprog – uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – sprogkundskaber – krav om tilfredsstillende kendskab til at specifikt sprog – berettigelse

[Tjenestemandsvedtægten, art. 1d, stk. 1 og 6; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 82, stk. 3, litra e)]

4.      Retspleje – intervention – anbringende, som ikke kan påberåbes af sagsøgeren – afvisning

(Statutten for Domstolen, art. 40, stk. 4; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 4; Personalerettens procesreglement, art. 110, stk. 3 og 4)

5.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – EU-institutionernes forpligtelse til at sikre ansøgerne, at prøverne afvikles forskriftsmæssigt og hensigtsmæssigt

6.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål til prøvelse af en afgørelse om udelukkelse fra en udvælgelsesprøve som følge af utilstrækkelige resultater i forbindelse med stopprøverne

7.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – udelukkelse af en ansøger som følge af utilstrækkelige resultater i forbindelse med multiple choice-prøverne – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

8.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – prøvernes indhold – multiple choice-spørgsmål – udvælgelseskomitéens skøn – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

9.      Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) – beføjelser – organisering af stopprøver for kontraktansatte og afslag til ikke-beståede ansøgere – omfattet

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 82, stk. 5; beslutning fra Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden 2002/620, art. 3, stk. 2)

1.      Det fremgår af artikel 82, stk. 3, litra e), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at som kontraktansat kan kun ansættes en person, der forelægger bevis for bl.a. indgående kendskab til et af Unionens sprog.

Denne bestemmelse foreskriver imidlertid ikke, at det sprog, som en ansøger til en stilling som kontraktansat skal have indgående kendskab til, kun kan være det sprog, der svarer til ansøgerens nationalitet, eller hvad angår en ansøger, der er statsborger i en medlemsstat, der har flere officielle sprog, det sprog, hvorpå han eller hun har modtaget sin skoleuddannelse.

(jf. præmis 67 og 68)

2.      Nødvendigheden af en ensartet anvendelse og dermed af en ensartet fortolkning af EU-retten udelukker, at en tekst kan betragtes isoleret i én af dens versioner, og kræver, at den fortolkes på grundlag af både ophavsmandens reelle vilje og det formål, der forfølges med teksten, bl.a. henset til de versioner, der er udfærdiget på alle Unionens sprog. Hvis en sprogversion står over for andre sprogversioner, skal der følgelig lægges vægt på sidstnævnte versioner.

(jf. præmis 72)

Henvisning til:

Personaleretten: 30. november 2009, sag F-83/07, Zangerl-Posselt mod Kommissionen, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis, som i øjeblikket verserer for Retten, sag T-62/10 P

3.      De sprogkrav, der fremgår af artikel 82, stk. 3, litra e), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvorefter der stilles krav om indgående kendskab til et af Unionens sprog og tilfredsstillende kendskab til et andet af Unionens sprog i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af hvervet, udgør kun et minimumskrav for ansættelse af kontraktansatte. Følgelig har administrationen, når tjenesten eller stillingen kræver det, i givet fald ret til at fastsætte, i hvilke sprog der kræves indgående eller tilfredsstillende kundskaber.

Hvis et sådant særligt sprogkrav kan følge af den specifikke profil for den stilling, som den kontraktansatte skal varetage, kan dette krav også mere generelt følge af den omstændighed, at der inden for institutionen anvendes et eller flere interne kommunikationssprog. Eftersom en institution har ret til uden at træffe en formel afgørelse i denne henseende at vælge et begrænset antal interne kommunikationssprog, såfremt valget beror på objektive hensyn til institutionens funktion, følger det heraf, at institutionen har ret til over for de ansøgere, som den ønsker at ansætte, at stille krav om sproglige færdigheder inden for de sprog, der anvendes til intern kommunikation.

Imidlertid fremgår det udtrykkeligt af vedtægtens artikel 1d, stk. 1, at enhver form for forskelsbehandling på grund af sprog er forbudt, og det følger af samme artikel 1d, stk. 6, at da princippet om ligebehandling og princippet om proportionalitet skal overholdes, skal enhver fravigelse fra disse principper begrundes objektivt og rimeligt og under henvisning til legitime målsætninger af almen interesse inden for rammerne af personalepolitikken.

En indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på ansættelse af kontraktansatte til udførelse af forskellige hverv inden for Unionens institutioner, som begrænser valget af det andet sprog til tysk, engelsk eller fransk, skal anses for at forfølge en sådan målsætning. Henset til den rolle, som disse sprog spiller i de institutioner, ved hvilke de kontraktansatte skal varetage deres opgaver, har de krævede sprogkrav til formål at sikre, at disse ansatte har sproglige færdigheder inden for de sprog, som anvendes til intern kommunikation. Kontraktansatte i modsætning til tjenestemænd skal desuden i princippet kun være ansat ved institutionerne i et begrænset tidsrum, der fastsættes af ansættelsesvilkårene, og disse ansattes manglende sproglige færdigheder kan alene afhjælpes ved gennemførelse af uddannelsesforløb.

(jf. præmis 89-92, 94, 95 og 97)

Henvisning til:

Domstolen: 4. marts 1964, sag 15/63, Lassalle mod Parlamentet, s. 73 og 74; 15. marts 2005, sag C-160/03, Spanien mod Eurojust, i generaladvokat Poiares Maduros forslag til afgørelse, præmis 49 og 56

Retten: 13. september 2010, forenede sager T-156/07 og T-232/07, Spanien mod Kommissionen, præmis 65 og 75; 13. september 2010, forenede sager T-166/07 og T-285/07, Italien mod Kommissionen, præmis 81 og 93

4.      En intervenient kan ikke påberåbe sig et argument, som sagsøgeren ikke selv kan påberåbe sig. Dette er tilfældet med anbringender om ulovligheder, som ikke har kunnet skade sagsøgerens interesser.

(jf. præmis 112)

Henvisning til:

Retten: 9. februar 1994, sag T-3/92, Latham mod Kommissionen, præmis 53

5.      I henhold til princippet om god forvaltningsskik og princippet om ligebehandling påhviler det institutionerne i forhold til alle ansøgere til en udvælgelsesprøve at sikre, at prøverne afvikles forskriftsmæssigt og på den mest hensigtsmæssige måde. En uregelmæssighed under afviklingen af prøverne i en udvælgelsesprøve påvirker imidlertid kun lovligheden af de pågældende prøver, såfremt den er væsentlig og må antages at fordreje resultaterne af prøverne. Såfremt der indtræder en sådan uregelmæssighed, påhviler det den sagsøgte institution at bevise, at uregelmæssigheden ikke har påvirket resultaterne af prøverne.

(jf. præmis 123)

Henvisning til:

Personaleretten: 13. december 2006, sag F-22/05, Neophytou mod Kommissionen, præmis 60

6.      En ansøger kan kun med føje anfægte pålideligheden af alle de resultater af stopprøverne, som Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) har givet ansøgerne meddelelse om, til støtte for påstanden om annullation af afgørelsen om at udelukke ansøgeren, for så vidt som det derved kan godtgøres, at den pågældende opfyldte de af EPSO fastsatte krav, dvs. havde opnået et minimum af korrekte svar under stopprøverne.

(jf. præmis 128)

7.      Såfremt der ikke foreligger særlige omstændigheder, kan administrationen, når den organiserer ansættelsesprøver, der består i besvarelse af multiple choice-spørgsmål, opfylde sin begrundelsespligt ved at give de ansøgere, der ikke har bestået prøverne, meddelelse om antallet og procentandelen af korrekte svar og ved efter ansøgernes anmodning at fremsende de korrekte svar på de stillede spørgsmål. Det vil kun kunne forholde sig anderledes, hvis sagsøgeren i sin klage konkret bestrider relevansen af visse spørgsmål eller rigtigheden af det svar, der er angivet som det korrekte svar, og kun på betingelse af, at forskellen mellem den pågældendes resultater og minimumskarakteren er af en sådan størrelse, at den pågældende, forudsat at klagen anses for begrundet (hvilket kræver, at Retten fastslår, at de faktiske omstændigheder i sagen er urigtige), vil være blandt de ansøgere, der har bestået de pågældende prøver. I en sådan situation tilkommer det nemlig administrationen i svaret på klagen at give oplysninger i denne henseende, herunder ordlyden af de spørgsmål, som ansøgeren blev stillet under prøverne.

(jf. præmis 138)

Henvisning til:

Personaleretten: 11. september 2008, sag F-127/07, Coto Moreno mod Kommissionen, præmis 32

8.      I forbindelse med prøver, som består af multiple choice-spørgsmål, kan Personaleretten kun sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden af inddelingen af spørgsmålene i forskellige sværhedsgrader ved at foretage en samlet vurdering af alle spørgsmålene, hvilket det alene tilkommer Personaleretten at foretage, hvis der foreligger en række indicier, som vidner om, at den inddeling, som arrangørerne har foretaget, er behæftet med fejl, der går ud over den skønsbeføjelse, som tilkommer dem.

(jf. præmis 146)

9.      Det fremgår af artikel 82, stk. 5, første punktum, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, samt af artikel 3, stk. 2, i beslutning 2002/620, at Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor har kompetence til at organisere stopprøver for kontraktansatte og til at give de ansøgere, der ikke har bestået disse prøver, afslag.

(jf. præmis 151 og 152)