DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
9. juli 2020 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – ophavsret og beslægtede rettigheder – onlinevideoplatform – uploading af en film uden rettighedshaverens samtykke – sager om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed – direktiv 2004/48/EF – artikel 8 – rekvirentens ret til information – artikel 8, stk. 2, litra a) – begrebet »adresse« – e-mailadresse, IP-adresse og telefonnummer – ikke omfattet«
I sag C-264/19,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) ved afgørelse af 21. februar 2019, indgået til Domstolen den 29. marts 2019, i sagen
Constantin Film Verleih GmbH
mod
YouTube LLC,
Google Inc.,
har
DOMSTOLEN (Femte Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, E. Regan, og dommerne I. Jarukaitis, E. Juhász, M. Ilešič (refererende dommer) og C. Lycourgos,
generaladvokat: H. Saugmandsgaard Øe,
justitssekretær: fuldmægtig M. Krausenböck,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. februar 2020,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Constantin Film Verleih GmbH ved Rechtsanwälte B. Frommer, R. Bisle og M. Hügel,
– YouTube LLC og Google Inc. ved Rechtsanwälte J. Wimmers og M. Barudi,
– Europa-Kommissionen ved G. Braun, T. Scharf, S.L. Kalėda og H. Kranenborg, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 2. april 2020,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 8, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45, berigtiget i EUT 2004, L 195, s. 16).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Constantin Film Verleih GmbH, et filmdistributionsselskab med hjemsted i Tyskland, og på den anden side YouTube LLC og Google Inc., med hjemsted i De Forenede Stater, vedrørende oplysninger, som Constantin Film Verleih har krævet af disse to selskaber vedrørende e-mailadresser, IP-adresser og mobiltelefonnumre på brugere, der har begået krænkelser af dets intellektuelle ejendomsrettigheder.
Retsforskrifter
EU-retten
Direktiv 2004/48
3 2., 10., 15. og 32. betragtning til direktiv 2004/48 har følgende ordlyd:
»(2) […] [Beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret] bør […] ikke være til hinder for ytringsfriheden, den frie bevægelighed for information eller beskyttelsen af personoplysninger, bl.a. på internettet.
[…]
(10) Formålet med dette direktiv er indbyrdes at tilnærme lovgivningerne med henblik på at sikre et højt, ækvivalent og ensartet beskyttelsesniveau i det indre marked.
[…]
(15) Dette direktiv bør ikke berøre […] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [(EFT 1995, L 281, s. 31)] […]
[…]
(32) Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet har navnlig til formål at sikre, at den intellektuelle ejendomsret overholdes fuldt ud i overensstemmelse med chartrets artikel 17, stk. 2.«
4 Direktivets artikel 1, der har overskriften »Genstand«, fastsætter, at direktivet »vedrører de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder«.
5 Direktivets artikel 2, der har overskriften »Anvendelsesområde«, fastsætter følgende i stk. 1 og stk. 3, litra a):
»1. Med forbehold af de midler, der er indført eller kan indføres i fællesskabslovgivningen eller i medlemsstaternes lovgivninger, for så vidt disse midler er gunstigere for rettighedshaverne, finder de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger, procedurer og retsmidler anvendelse i overensstemmelse med artikel 3 på enhver krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som fastsat i fællesskabsretten og/eller den pågældende medlemsstats nationale ret.
[…]
3. Dette direktiv berører ikke:
a) fællesskabsbestemmelserne med materielle regler vedrørende intellektuel ejendomsret [og] direktiv 95/46[…]«
6 Samme direktivs artikel 8, der har overskriften »Ret til information«, bestemmer følgende:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente retslige myndigheder i forbindelse med sager om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed og som svar på en velbegrundet og forholdsmæssig afpasset begæring fra rekvirenten kan pålægge den krænkende part og/eller enhver anden person at give oplysninger om oprindelsen af og distributionskanalerne for de varer eller tjenesteydelser, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed, såfremt den pågældende:
a) er fundet i besiddelse af de omtvistede varer i kommerciel målestok
b) er fundet i færd med at anvende de omtvistede tjenesteydelser i kommerciel målestok
c) er fundet i færd med at yde tjenester, der anvendes i de omtvistede aktiviteter, i kommerciel målestok,
eller
d) er blevet identificeret af den i litra a), b) eller c) omhandlede person som indblandet i produktion, fremstilling eller distribution af sådanne varer eller levering af sådanne tjenesteydelser.
2. De i stk. 1 nævnte oplysninger omfatter i givet fald:
a) navn og adresse på producenter, fremstillere, distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af varer eller tjenesteydelser samt på engros- og detailhandelsled
b) oplysninger om producerede, fremstillede, leverede, modtagne eller bestilte mængder og om den pris, der er opnået for de pågældende varer eller tjenesteydelser.
3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af andre lovbestemmelser, der:
a) tillægger rettighedshaveren en mere vidtgående ret til information
b) regulerer brugen af oplysninger meddelt i henhold til denne artikel i civilretlige eller strafferetlige sager
c) omhandler erstatningsansvaret ved misbrug af retten til information
d) danner grundlag for at nægte at meddele oplysninger, som ville tvinge den i stk. 1 omhandlede person til at indrømme, at vedkommende selv eller en nær slægtning har deltaget i en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed
eller
e) omhandler beskyttelsen af fortrolige kilder til information eller behandlingen af personoplysninger.«
Tysk ret
7 § 101, stk. 1, første punktum, i Gesetz über Urheberrecht und verwandte Schutzrechte – Urheberrechtsgesetz (lov om ophavsret og beslægtede rettigheder) af 9. september 1965 (BGBl. 1965 I, s. 1273), i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »UrhG«), bestemmer, at når en person i kommerciel målestok krænker ophavsretten eller en anden rettighed, der er beskyttet i henhold til denne lov, kan den krænkede person kræve, at den pågældende øjeblikkeligt giver oplysninger om oprindelsen af og distributionskanalerne for forfalskningerne eller andre produkter.
8 I tilfælde af åbenbar tilsidesættelse kan denne ret til information, med forbehold af UrhG’s § 101, stk. 1, ligeledes, i henhold til UrhG’s § 101, stk. 2, første punktum, nr. 3, udøves over for en person, der i kommerciel målestok har leveret tjenesteydelser, som anvendes til at udøve de omtvistede aktiviteter.
9 En person, der er forpligtet til at give oplysninger, skal i henhold til UrhG’s § 101, stk. 3, nr. 1, anføre navn og adresse på producenter, leverandører og andre tidligere indehavere af kopier eller andre produkter, brugere af tjenesteydelser samt engros- og detailhandelsled.
10 I henhold til § 111, stk. 1, første punktum, nr. 2 og 3, i Telekommunikationsgesetz (lov om telekommunikation) af 22. juni 2004 (BGBl. 2004 I, s. 1190), i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »TKG«), indsamles og opbevares ved tildeling af telefonnumre navn og adresse på indehaveren af telefonlinjen og – hvis der er tale om en fysisk person – dennes fødselsdato.
11 I henhold til TKG’s § 111, stk. 1, tredje punktum, skal disse oplysninger hvad angår forudbetalte tjenester desuden verificeres.
12 TKG’s § 111, stk. 2, bestemmer, at en sådan verifikation og opbevaring ikke er obligatorisk ved tildeling af en e-mailadresse.
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
13 Constantin Film Verleih har eneretten til udnyttelsen af bl.a. filmværkerne »Parker« og »Scary Movie 5« i Tyskland.
14 I 2013 og 2014 blev disse værker uploadet til webstedet www.youtube.com, der er en platform, som drives af YouTube, og som giver brugerne mulighed for at offentliggøre, se og dele videoer (herefter »YouTube-platformen«). Disse værker er således blevet vist titusindvis af gange på denne platform.
15 Constantin Film Verleih kræver, at YouTube og dets moderselskab Google giver det en række oplysninger om de enkelte brugere, som har uploadet disse værker (herefter »de omhandlede brugere«).
16 Den forelæggende ret har i denne forbindelse anført, at brugerne for at kunne uploade videoer til YouTube-platformen først skal registrere sig hos Google ved hjælp af en brugerkonto, som de kan oprette blot ved at angive et navn, en e-mailadresse og en fødselsdato. Disse oplysninger bliver normalt ikke verificeret, og brugerens postadresse skal ikke angives. Brugeren skal imidlertid for at kunne offentliggøre videoer på YouTube-platformen af en varighed på mere end 15 minutter oplyse et mobiltelefonnummer, således at den pågældende kan modtage en aktiveringskode, som er nødvendig for at kunne foretage en sådan offentliggørelse. Ifølge YouTubes og Googles fælles, generelle betingelser for brug og beskyttelse af oplysninger giver brugerne af YouTube-platformen desuden tilladelse til lagring af serverlogge, herunder IP-adressen, dato og klokkeslæt for brug og de forskellige søgninger samt til anvendelse af disse oplysninger på koncernplan.
17 Efter at parterne i hovedsagen samstemmigt havde erklæret, at tvisten i første instans vedrørende de omhandlede brugeres navne og postadresser formelt var blevet afgjort, nedlagde Constantin Film Verleih, som kun havde modtaget fiktive brugernavne, påstand om, at YouTube og Google blev pålagt at give supplerende oplysninger.
18 Disse supplerende oplysninger vedrører dels de e-mailadresser og mobiltelefonnumre samt de IP-adresser, som de omhandlede brugere brugte til uploadingen af filerne, med det nøjagtige tidspunkt for uploadingen, med angivelse af dato og klokkeslæt, inklusive minutter, sekunder og tidszone, dvs. uploadtidspunktet, dels den IP-adresse, som disse brugere senest har brugt til at tilgå deres Google-konto med henblik på at få adgang til YouTube-platformen, ligeledes med det nøjagtige tidspunkt for adgangen, med angivelse af dato og klokkeslæt, herunder minutter, sekunder og tidszone, dvs. adgangstidspunktet.
19 Landgericht Frankfurt am Main (den regionale ret i første instans i Frankfurt am Main, Tyskland) gav ved sin dom af 3. maj 2016 ikke Constantin Film Verleih medhold i selskabets påstand. Constantin Film Verleih appellerede denne dom til Oberlandesgericht Frankfurt am Main (den regionale appeldomstol i Frankfurt am Main, Tyskland), som derimod ved dom af 22. august 2018 gav selskabet delvis medhold og pålagde YouTube og Google at give selskabet oplysning om de omhandlede brugeres e-mailadresser, idet den i øvrigt frifandt YouTube og Google.
20 Constantin Film Verleih har under sin revisionsanke ved den forelæggende ret, Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) fastholdt sin påstand om, at YouTube og Google pålægges at give selskabet de omhandlede brugeres mobiltelefonnumre og IP-adresser. YouTube og Google har i øvrigt ligeledes iværksat revisionsanke, hvorunder de har nedlagt påstand om fuldstændig frifindelse for Constantin Film Verleihs påstande, også hvad angår meddelelse af de omhandlede brugeres e-mailadresser.
21 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at afgørelsen af disse to revisionsankesager afhænger af fortolkningen af artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48 og navnlig af, om de supplerende oplysninger, som Constantin Film Verleih ønsker udleveret, er omfattet af begrebet »adresse« i denne bestemmelses forstand.
22 Under disse omstændigheder har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Omfatter den adresse på producenter, fremstillere, distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af varer eller tjenesteydelser samt på engros- og detailhandelsled, der er anført i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv [2004/48], og som de i artikel 8, stk. 1, i direktiv [2004/48] nævnte oplysninger i givet fald omfatter, også
a) e-mailadresserne på brugerne af tjenesteydelserne og/eller
b) telefonnumrene på brugerne af tjenesteydelserne og/eller
c) de IP-adresser, som brugerne af tjenesteydelserne har anvendt til at uploade de rettighedskrænkende filer, samt det nøjagtige tidspunkt for denne uploading?
2) Såfremt spørgsmål 1, litra c), besvares bekræftende:
Omfatter de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv [2004/48], også den IP-adresse, som brugeren, der forudgående har krænket rettigheder ved at uploade filer, senest har anvendt til at få adgang til sin Google-/YouTube-brugerkonto, samt det nøjagtige tidspunkt for adgangen, uanset om der ved denne seneste adgang blev begået rettighedskrænkelser?«
Om de præjudicielle spørgsmål
23 Den forelæggende ret ønsker med sine spørgsmål, som skal behandles samlet, nærmere bestemt oplyst, om artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48 skal fortolkes således, at begrebet »adresse« hvad angår en bruger, der har uploadet filer, som krænker en intellektuel ejendomsrettighed, omfatter dennes e-mailadresse og telefonnummer samt den IP-adresse, som er blevet anvendt til at uploade disse filer, eller den IP-adresse, som er blevet anvendt ved brugerens seneste adgang til sin brugerkonto.
24 I den foreliggende sag er det ubestridt, at YouTube og Google i kommerciel målestok leverer tjenesteydelser, som de omhandlede brugere har anvendt til rettighedskrænkende handlinger bestående i at have uploadet filer indeholdende beskyttede værker til YouTube-platformen til skade for Constantin Film Verleih. Tvisten i hovedsagen vedrører YouTubes og Googles afslag på at give Constantin Film Verleih visse oplysninger, som dette selskab har krævet vedrørende disse brugere, herunder navnlig deres e-mailadresser og telefonnumre samt de IP-adresser, de har anvendt både på tidspunktet for uploadingen af de pågældende filer og på tidspunktet for den seneste adgang til deres Google-/YouTube-konto. Det fremgår af forelæggelseskendelsen, og det er i øvrigt ubestridt i den foreliggende sag, at afgørelsen af tvisten i hovedsagen afhænger af, om sådanne oplysninger er omfattet af begrebet »adresse« som omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48.
25 I denne forbindelse skal det indledningsvis bemærkes, at i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2004/48 skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente retslige myndigheder i forbindelse med sager om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed og som svar på en velbegrundet og forholdsmæssig afpasset begæring fra rekvirenten kan pålægge den krænkende part og/eller enhver anden person at give oplysninger om oprindelsen af og distributionskanalerne for de varer eller tjenesteydelser, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed, såfremt den pågældende er fundet i færd med at yde tjenester, der anvendes i de omtvistede aktiviteter, i kommerciel målestok.
26 I artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48 er det præciseret, at de i stk. 1 nævnte oplysninger i givet fald omfatter navn og adresse på producenter, fremstillere, distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af varer eller tjenesteydelser samt på engros- og detailhandelsled.
27 Det følger heraf, at medlemsstaterne i henhold til artikel 8 i direktiv 2004/48 skal sikre, at de kompetente retter i en situation som den i hovedsagen omhandlede kan pålægge operatøren af en onlineplatform at oplyse navn og adresse på enhver person som omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), der har uploadet en film til denne platform uden samtykke fra indehaveren af ophavsretten.
28 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt begrebet »adresse« som omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48 også omfatter disse personers e-mailadresser, telefonnumre og IP-adresser, bemærkes, at for så vidt som denne bestemmelse ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med henblik på at fastlægge dens betydning og rækkevidde, udgør begrebet »adresse« et EU-retligt begreb, som normalt skal undergives en selvstændig og ensartet fortolkning i hele Unionen (jf. analogt dom af 29.7.2019, Spiegel Online, C-516/17, EU:C:2019:625, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis).
29 Da dette begreb desuden ikke er defineret i direktiv 2004/48, skal dets betydning og rækkevidde fastlægges i overensstemmelse med dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som det udgør en del af, samt eventuelt dets tilblivelseshistorie (jf. i denne retning dom af 29.7.2019, Spiegel Online, C-516/17, EU:C:2019:625, præmis 65, og af 19.12.2019, Nederlands Uitgeversverbond og Groep Algemene Uitgevers, C-263/18, EU:C:2019:1111, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
30 Hvad for det første angår den sædvanlige betydning af udtrykket »adresse« bemærkes, således som generaladvokaten har anført i punkt 30 og 33 i forslaget til afgørelse, at dette i sædvanlig sprogbrug kun omfatter postadressen, dvs. det sted, hvor en bestemt person har hjemsted eller bopæl. Det følger heraf, at dette udtryk, når det anvendes uden yderligere præciseringer, som i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48, ikke omfatter e-mailadressen, telefonnummeret eller IP-adressen.
31 For det andet er forarbejderne, der førte til vedtagelsen af direktiv 2004/48, og navnlig forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger og procedurer til sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder af 30. januar 2003 (KOM(2003) 46 endelig.), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 29. oktober 2003 (EUT 2004, C 32, s. 15) og Europa-Parlamentets betænkning af 5. december 2003 (A 5-0468/2003) om dette forslag på linje med denne konstatering. Som generaladvokaten har anført i punkt 37 i forslaget til afgørelse, og som Kommissionen har gjort gældende for Domstolen, indeholder forarbejderne nemlig ikke nogen indicier, der kan tyde på, at udtrykket »adresse«, som er anvendt i dette direktivs artikel 8, stk. 2, litra a), skal forstås således, at det ikke kun omfatter den pågældende persons postadresse, men også vedkommendes e-mailadresse, telefonnummer eller IP-adresse.
32 For det tredje understøtter den kontekst, hvori det omhandlede begreb anvendes, denne fortolkning.
33 Som generaladvokaten har anført i punkt 35 i forslaget til afgørelse, viser en undersøgelse af andre EU-retsakter, der omhandler e-mailadresser eller IP-adresser, nemlig, at ingen af disse anvender udtrykket »adresse« uden yderligere præciseringer for at henvise til telefonnummer, IP-adresse eller e-mailadresse.
34 For det fjerde er den fortolkning, som er anført i nærværende doms præmis 31-33, ligeledes i overensstemmelse med det formål, der forfølges med artikel 8 i direktiv 2004/48, henset til det overordnede mål med dette direktiv.
35 I denne henseende er det korrekt, at den ret til information, som er fastsat ved direktivets artikel 8, tilsigter at konkretisere og gøre den grundlæggende ret til adgang til effektive retsmidler, der er sikret i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, anvendelig og derved at sikre den effektive udøvelse af den grundlæggende ejendomsret, som omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, der er beskyttede i dets artikel 17, stk. 2 (dom af 16.7.2015, Coty Germany, C-580/13, EU:C:2015:485, præmis 29), ved at gøre det muligt for indehaveren af den intellektuelle ejendomsrettighed at identificere, hvem der krænker sidstnævnte, og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at beskytte denne ret (jf. i denne retning dom af 18.1.2017, NEW WAVE CZ, C-427/15, EU:C:2017:18, præmis 25).
36 I forbindelse med vedtagelsen af direktiv 2004/48 valgte EU-lovgiver imidlertid at foretage en minimumsharmonisering i forhold til håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i almindelighed (jf. i denne retning dom af 9.6.2016, Hansson, C-481/14, EU:C:2016:419, præmis 36). Denne harmonisering er således i dette direktivs artikel 8, stk. 2, begrænset til præcist afgrænsede oplysninger.
37 Det bemærkes i øvrigt, at direktiv 2004/48 har til formål at skabe en rimelig balance mellem på den ene side indehavernes interesse i beskyttelsen af deres intellektuelle ejendomsret, der er garanteret ved artikel 17, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder, og på den anden siden beskyttelsen af brugerne af beskyttede frembringelsers interesser og grundlæggende rettigheder, og af almenhedens interesse (jf. analogt dom af 29.7.2019, Funke Medien NRW, C-469/17, EU:C:2019:623, præmis 57, af 29.7.2019, Pelham m.fl., C-476/17, EU:C:2019:624, præmis 32, og af 29.7.2019, Spiegel Online, C-516/17, EU:C:2019:625, præmis 42).
38 Hvad nærmere bestemt angår artikel 8 i direktiv 2004/48 har Domstolen allerede haft lejlighed til at fastslå, at denne bestemmelse tager sigte på at forene overholdelsen af forskellige rettigheder, navnlig indehavernes ret til information og brugernes ret til beskyttelse af personoplysninger (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Coty Germany, C-580/13, EU:C:2015:485, præmis 28).
39 Endelig skal det præciseres, at selv om det følger af ovenstående betragtninger, at medlemsstaterne ikke i henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48 har pligt til at give de kompetente retslige myndigheder mulighed for at bestemme, at oplysninger om e-mailadresse, telefonnummer eller IP-adresse på de i denne bestemmelse omhandlede personer skal udleveres i forbindelse med sager om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, har de ikke desto mindre mulighed for at gøre dette. Som det fremgår af selve ordlyden af dette direktivs artikel 8, stk. 3, litra a), har EU-lovgiver nemlig udtrykkeligt fastsat, at medlemsstaterne har mulighed for at tillægge indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder en mere vidtgående ret til information, dog forudsat at der sikres en rimelig balance mellem de forskellige foreliggende grundlæggende rettigheder, og at de andre almindelige EU-retlige principper, som f.eks. proportionalitetsprincippet, overholdes (jf. i denne retning kendelse af 19.2.2009, LSG-Gesellschaft zur Wahrnehmung von Leistungsschutzrechten, C-557/07, EU:C:2009:107, præmis 29, og dom af 19.4.2012, Bonnier Audio m.fl., C-461/10, EU:C:2012:219, præmis 55).
40 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48 skal fortolkes således, at begrebet »adresse« i denne bestemmelse ikke hvad angår en bruger, der har uploadet filer, som krænker en intellektuel ejendomsrettighed, omfatter dennes e-mailadresse og telefonnummer samt den IP-adresse, som er blevet anvendt til at uploade disse filer, eller den IP-adresse, som er blevet anvendt ved brugerens seneste adgang til sin brugerkonto.
Sagsomkostninger
41 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:
Artikel 8, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at begrebet »adresse« i denne bestemmelse ikke hvad angår en bruger, der har uploadet filer, som krænker en intellektuel ejendomsrettighed, omfatter dennes e-mailadresse og telefonnummer samt den IP-adresse, som er blevet anvendt til at uploade disse filer, eller den IP-adresse, som er blevet anvendt ved brugerens seneste adgang til sin brugerkonto.
Underskrifter