Language of document : ECLI:EU:F:2012:196

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM
(Anden Afdeling)

13. december 2012

Sag F-42/11

Stephanie Honnefelder

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – annullation af en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for en udvælgelsesprøve – opfyldelse af en retskraftig dom – legalitetsprincippet – ulovlighedsindsigelse vedrørende en afgørelse om at genoptage en almindelig udvælgelsesprøve«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratomtraktaten, hvorunder Stephanie Honnefelder har nedlagt påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 trufne afgørelse af 11. februar 2011 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Sagsøgeren bærer to tredjedele af sine egne omkostninger. Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Stephanie Honnefelders omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – søgsmål til prøvelse af en retsakt, der indeholder et klagepunkt, udstedt i forbindelse med en ansættelsesprocedure – anbringende om, at en tidligere bebyrdende retsakt udstedt i forbindelse med samme procedure er ulovlig – lovlig – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

2.      Tjenestemandssager – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger – rækkevidde – hensyntagen til såvel begrundelsen som domskonklusionen – annulation af afgørelsen truffet af en udvælgelseskomité om ikke at opføre en ansøger på reservelisten – genoptagelse af udvælgelsesprøven alene i forhold til sagsøgeren – passende gennemførelsesforanstaltning

(Art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 27)

3.      Tjenestemænd – tjenestemandssager – dom om annullation – retsvirkninger – forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger – administrationens skønsbeføjelse – mulighed for at skabe en dialog med skadelidte

(Art. 266 TEUF)

4.      Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – tilsidesættelse af meddelelsespligten – tjenstlig fejl, som ikke fører til annullation af en retsakt

1.      En sagsøger har ret til at påberåbe sig ulovligheder vedrørende de nærmere regler for afholdelsen af en udvælgelsesprøve i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af den individuelle afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning, og dette uden at det kan foreholdes den pågældende ikke at have indgivet en klage eller anlagt et søgsmål inden for fristerne til prøvelse af den afgørelse, som præciserer de nærmere regler for afholdelsen af udvælgelsesprøven.

Ingen bestemmelser i vedtægten bestemmer nemlig, at en sagsøger, som ved en indsigelse ønsker at anfægte lovligheden af en retsakt fra administrationen, skal indgive en klage specifikt over denne retsakt, og dette selv om søgsmålet opfylder betingelserne for antagelse til realitetsbehandling. I øvrigt skal en ulovlighedsindsigelse ikke afvises alene af den grund, at den ikke har været rejst tidligere i en klage.

(jf. præmis 34 og 37)

Henvisning til:

Domstolen: 11. august 1995, sag C-448/93 P, Kommissionen mod Noonan, præmis 17-19

Retten i Første Instans: 16. september 1993, sag T-60/92, Noonan mod Kommissionen, præmis 21

Personaleretten: 1. juli 2010, sag F-45/07, Mandt mod Parlamentet, præmis 121

2.      Efter en annullationsdom er den berørte institution ifølge artikel 266 TEUF forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at ophæve virkningerne af de konstaterede ulovlige forhold, hvilket, såfremt retsakten allerede er gennemført, kan indebære, at sagsøgerens retsstilling skal genoprettes til den, han befandt sig i inden retsaktens vedtagelse.

Med henblik på at efterkomme den forpligtelse, som artikel 266 TEUF pålægger institutionen bør denne vedtage konkrete foranstaltninger, der kan fjerne den ulovlighed, der er begået over for den berørte person. Institutionen kan således ikke påberåbe sig praktiske vanskeligheder, som ville kunne medføre, at sagsøgeren får samme retsstilling, som han havde før vedtagelsen af den retsakt, som blev annulleret, med henblik på at fritage sig fra denne forpligtelse. Kun subsidiært kan den pågældende institution, når opfyldelsen af en annullationsdom støder på store forhindringer, opfylde sine forpligtelser ved at træffe en afgørelse, som er egnet til på rimelig måde at kompensere den ulempe, der for den berørte fulgte af den annullerede afgørelse.

I denne forbindelse tilkommer det den pågældende institution at afgøre, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at opfylde Rettens annullationsdom, idet det skøn, der tilkommer den, er begrænset af nødvendigheden af at tage hensyn til konklusionen og præmisserne i den dom, den har pligt til at opfylde, samt til bestemmelserne i EU-retten. Den sagsøgte institution skal således bl.a. undgå, at de trufne foranstaltninger ikke behæftes med de samme ulovligheder som dem, der blev identificeret i annullationsdommen.

Hvad angår en almindelig udvælgelsesprøve, som afholdes med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve, kan administrationen imidlertid søge en mindelig løsning i det særlige tilfælde, hvor en ansøger er blevet ulovligt afvist. Når der således er tale om en almindelig udvælgelsesprøve, som afholdes med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve, hvis prøver er fejlbehæftede, er en ansøgers rettigheder passende beskyttet, hvis ansættelsesmyndigheden i forhold til denne genoptager udvælgelsesprøven med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve, idet en sådan genoptagelse medfører en genoprettelse af situationen, som den var forud for indtrædelsen af de omstændigheder, som Personaleretten underkendte. Derimod kan en løsning, som består i at opføre sagsøgeren på udvælgelsesprøvens reserveliste, uden at denne skal bestå den fejlbehæftede prøve, ikke lægges til grund uden at tilsidesætte ikke blot ligebehandlingsprincippet og princippet om objektivitet med hensyn til konceptet bag og meddelelsen om udvælgelsesprøve, men ligeledes vedtægtens artikel 27.

(jf. præmis 44-46, 49 og 52)

Henvisning til:

Domstolen: 14. juli 1983, sag 144/82, Detti mod Domstolen, præmis 33; 6. juli 1993, sag C-242/90 P, Kommissionen mod Albani m.fl., præmis 13

Retten i Første Instans: 8. oktober 1992, sag T-84/91, Meskens mod Parlamentet, præmis 78; 26. juni 1996, sag T-91/95, De Nil og Impens mod Rådet, præmis 34; 23. april 2002, sag T-372/00, Campolargo mod Kommissionen, præmis 109 og den deri nævnte retspraksis; 5. december 2002, sag T-119/99, Hoyer mod Kommissionen, præmis 37; 13. september 2005, sag T-283/03, Recalde Langarica mod Kommissionen, præmis 50 og 51

Personaleretten: 24. juni 2008, sag F-15/05, Andres m.fl. mod ECB, præmis 132 og den deri nævnte retspraksis

3.      Da administrationens handlinger er unilaterale, tilkommer det denne at afgøre, hvilke foranstaltninger der kræves med henblik på at gennemføre en annullationsdom. Følgelig har administrationen muligheden for, men ikke forpligtelsen til, at indlede en dialog med offeret for en ulovlighed med henblik på at nå frem til en aftale, som tilbyder sidstnævnte en rimelig kompensation.

(jf. præmis 53)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: Meskens mod Parlamentet, præmis 80; De Nil og Impens mod Rådet, præmis 34

4.      Et argument om, at administrationen har tilsidesat sin informationsforpligtelse, ville ikke, hvis det var begrundet, kunne føre til annullation af den anfægtede retsakt, men kun til, at administrationen ifaldt ansvar uden for kontraktforhold for tjenstlig fejl.

(jf. præmis 62)

Henvisning til:

Personaleretten: 9. december 2010, sag F-83/05, Ezerniece Liljeberg m.fl. mod Kommissionen, præmis 105 ff.