PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
28. april 2009
Sag F-72/06
Luc Verheyden
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – OLAF’s interne undersøgelser – afgørelse om OLAF’s fremsendelse af oplysninger til de nationale judicielle myndigheder – formaliteten«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Luc Verheyden bl.a. har nedlagt påstand om annullation af den af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) trufne afgørelse om at fremsende oplysninger vedrørende sagsøgeren til de italienske judicielle myndigheder samt om, at Kommisionen tilpligtes at betale ham erstatning.
Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – bebyrdende akt – Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF) afgørelse om at fremsende oplysninger til nationale judicielle myndigheder – omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90a; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1073/1999, art. 10, stk. 2)
2. Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål mod Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1, og 90a)
3. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ procedure
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90)
1. Afgørelser, hvorved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i medfør af artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af OLAF, fremsender oplysninger til nationale judicielle myndigheder, udgør, henset til de konsekvenser, som de kan medføre, og henset til nødvendigheden af at sikre effektiv domstolsbeskyttelse af de personer, der er omfattet af vedtægten, akter, der går de pågældende imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90a.
(jf. præmis 38)
Henvisning til:
Personaleretten: 28. april 2009, forenede sager F-5/05 og F-7/05, Violetti m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 69-97.
2. Inden for rammerne af klageadgangen i henhold til vedtægtens artikel 90a kan et erstatningssøgsmål med påstand om godtgørelse for den skade, der kan tilregnes Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), kun realitetsbehandles, såfremt der forud har været gennemført en administrativ procedure ifølge vedtægtens bestemmelser. Denne procedure er forskellig, afhængigt af om det tab, der kræves erstattet, er forvoldt ved en akt, der går den pågældende imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90, eller ved en af OLAF udvist handlemåde, som ikke har karakter af en afgørelse. I det første tilfælde skal den pågældende inden for den fastsatte frist indgive en klage til OLAF’s direktør over vedkommende akt. I det andet tilfælde skal den administrative procedure derimod indledes med indgivelse af en ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, med krav om erstatning og i givet fald fortsætte med indbringelse af en klage over den afgørelse, ved hvilken ansøgningen afvises. Når der imidlertid er en direkte forbindelse mellem et annullationssøgsmål og en erstatningspåstand, kan sidstnævnte påkendes som et accessorium til annullationssøgsmålet, uden at der nødvendigvis forud er blevet indgivet en ansøgning til administrationen om at erstatte det påståede tab og en klage, der anfægter rigtigheden af den udtrykkelige eller stiltiende afvisning af ansøgningen.
(jf. præmis 53)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 28. juni 1996, sag T-500/93, Y mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 335, og II, s. 977, præmis 64 og 66.
3. Administrationens manglende iagttagelse af de frister, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, kan bevirke, at den pågældende institution ifalder ansvar for det tab, der eventuelt forvoldes de berørte parter, imidlertid på betingelse af, at disse med henblik på at opnå erstatning for de påståede tab har fulgt de to faser i den administrative procedure, nemlig en ansøgning efterfulgt af en klage.
(jf. præmis 60)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 26. januar 2005, sag T-267/03, Roccato mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, og II-1, præmis 84.