Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Alba Julia (Rumænien) den 30. august 2019 – LN mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Sibiu og Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Braşov

(Sag C-655/19)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Alba Julia

Parter i hovedsagen

Indstævnt, sagsøger i første instans: LN

Appellanter, sagsøgte i første instans: Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Sibiu og Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Braşov

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 2 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 til hinder for, at en transaktion, hvorved et skattesubjekt i egenskab af kreditor erhverver en fast ejendom, som er genstand for en tvangsfuldbyrdelsesprocedure, og efter nogen tid sælger den for at få det udlånte beløb tilbage, anses for økonomisk virksomhed i form af udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter?

Kan en person, der har gennemført en sådan retshandel, anses for en afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2006/112?

____________

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).