Language of document :

Appel iværksat den 14. februar 2020 af Lazarus Szolgáltató és Kereskedelmi Kft. »Under likvidation« til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 18. december 2019 i sag T-763/18, Lazarus Szolgáltató és Kereskedelmi Kft. »Under likvidation« mod Europa-Kommissionen

(Sag C-85/20 P)

Processprog: ungarsk

Parter

Appellant: Lazarus Szolgáltató és Kereskedelmi Kft. »Under likvidation« (ved ügyvéd L. Szabó)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold, og kendelsen afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 18. december 2019, Lazarus Szolgáltató és Kereskedelmi mod Kommissionen (T-763/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:886), meddelt appellanten samme dag, ophæves.

Sagen hjemvises til Retten hvad angår de spørgsmål, der var gestand for en formalitetsindsigelse, som ikke blev behandlet i kendelsen afsagt i første instans.

Sagsøgte i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen, medmindre sagen hjemvises til Retten, i hvilket tilfælde der ikke umiddelbart træffes afgørelse om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen, og afgørelsen herom udsættes, indtil der træffes endelig afgørelse.

Anbringender og væsentligste argumenter

I. Urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder. Utilstrækkelig begrundelse.

Med det første appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten ikke tog behørigt hensyn til den retlige usikkerhed med hensyn til kendskabet til Kommissionens retsakter, der anfægtes.

Den af Retten anførte retspraksis omhandler kendskab vedrørende forekomsten af retsakter, der påvirker eller vedrører en sagsøger.

Appellanten anlagde sag til prøvelse af en national rets afgørelse om udsættelse, eftersom appellanten bestred, at Unionens stillingtagen til de omhandlede afgørelser fra Kommissionen udgjorde et spørgsmål, der gik forud for afgørelsen af appellantens erstatningssøgsmål. Det er udelukkende i den sag, som er genstand for den procesfuldmagt, de indbyrdes har udstedt, dvs. vedrørende det erstatningssøgsmål, som var anlagt for den nationale retsinstans, at appellanten og dennes repræsentant kan anses for at være en og samme person i retlig henseende.

Henset til, at de beføjelser, som appellanten havde overdraget til sin retlige repræsentant, alene vedrørte det erstatningssøgsmål, som var anlagt for den nationale retsinstans, var den retlige repræsentant hverken forpligtet til at informere appellanten eller til at begære indsigt i den fulde ordlyd af de anfægtede retsakter inden for en »rimelig frist« i EU-retlig forstand, eftersom hans fuldmagt ikke omfattede disse tilfælde. Alene appellanten selv kunne fremsætte en sådan begæring personligt fra det tidspunkt, hvor vedkommende fik kendskab til, at EU-lovgivningen påvirkede ham.

II. Urigtig fortolkning og anvendelse af retspraksis om en »rimelig frist«

Den af Retten nævnte retspraksis kan ikke anvendes på den foreliggende sag, idet omstændighederne i de anførte sager ikke svarer til omstændighederne i nærværende sag.

III. Urigtig kvalificering af Kommissionens skrivelse af 24. februar 2017

Den nationale retsinstans vedtog en afgørelse om at forkaste en af OPS Újpest Kft indgivet klage, idet denne ret herved støttede sig på sagsøgtes oplysningsskrivelse, hvilken afgørelse påvirkede appellantens interesser, idet den ændrede dennes retsstilling væsentligt, eftersom den nationale retsinstans på grundlag af den nævnte skrivelse fastslog, at de nationale myndigheder ulovligt havde ydet støtte.

IV. Tilsidesættelse af appellantens ret til forsvar. Tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 126 i Rettens procesreglement

Selv om Retten traf foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, anmodede den ikke parterne om at fremsætte bemærkninger til, om sagen var anlagt rettidigt. Det var i den appellerede kendelse, at Retten for første gang undersøgte spørgsmålet om sagsanlæg efter fristens udløb, og det var på grundlag af denne faktor, at den afviste sagen uden at give parterne, og navnlig appellanten, mulighed for at fremsætte argumenter eller gøre indsigelser herimod.

Eftersom den nævnte anmodning ikke blev fremsat, kunne appellanten ikke fremlægge et dokument, som kunne have støttet selskabets opfattelse af, at sagen var anlagt rettidigt.

____________