PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

7. maj 2008

Sag F-36/07

Giorgio Lebedef

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesåret 2005 – karriereudviklingsrapport – personalerepræsentanter – faglig repræsentation og vedtægtsbestemt repræsentation – delvis midlertidig tjeneste med henblik på faglig repræsentation – høring af ad hoc-udvalget«

Angående: Søgsmål i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Giorgio Lebedef har nedlagt påstand om annullation af sin karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar 2005 til den 1. december 2005 og navnlig den del, der er udarbejdet af Eurostat for den samme periode.

Udfald: Den del af sagsøgerens karriereudviklingsrapport, der er udarbejdet af Eurostat for perioden fra den 1. januar 2005 til den 1. december 2005, annulleres. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – formål – delvis annullation

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43, 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – udarbejdelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43; bilag II, art. 1, stk. 6)

1.      Selv om bedømmelsesproceduren i henhold til vedtægtens artikel 43 kun omfatter én enkelt bedømmelsesrapport, kan denne bestemmelse ikke fortolkes således, at den er til hinder for, at institutionerne foretager en separat bedømmelse for hver del af de udøvede aktiviteter, bl.a. for at tage hensyn til personalerepræsentanter. Ved en sådan særskilt bedømmelse kan der nemlig på passende vis tages hensyn til personalerepræsentantens uafhængige rolle, navnlig når repræsentationen finder sted inden for rammerne af en midlertidig tjeneste, hvor den pågældende i den del af arbejdstiden, hvor han gør midlertidig tjeneste, er fritaget for at udføre sit arbejde i den tjeneste, han er tilknyttet, for at kunne beskæftige sig med sine repræsentationsopgaver. I en sådan situation har hver af bedømmelsesrapporterne karakter af et element, der kan adskilles fra den anden rapport, og udgør af denne årsag en anfægtelig retsakt. Fællesskabets retsinstanser risikerer derfor ikke at træffe afgørelse ultra petita ved kun at efterprøve gyldigheden af en af disse rapporter.

(jf. præmis 30 og 31)

2.      Inden for rammerne af den bedømmelsesordning, som Kommissionen har indført ved de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, hvori er fastsat dels den nærmere fremgangsmåde ved bedømmelsen af tjenestemænd, der udfører midlertidig tjeneste som personalerepræsentanter, og som i den del af arbejdstiden, i hvilken de udfører midlertidig tjeneste, er fritaget for at udføre deres arbejde i en af institutionens tjenester, for at kunne beskæftige sig med repræsentationsopgaver, dels obligatorisk høring af et ad hoc-udvalg ved bedømmelsen af de personalerepræsentanter, der tilhører andre kategorier end den, som de udstationerede tilhører, er høringen af dette udvalg ligeledes obligatorisk for en tjenestemand, som delvist gør midlertidig tjeneste, når der er tale om at bedømme den del af arbejdstiden, hvor vedkommende udfører arbejde i den tjeneste, han er tilknyttet, i løbet af hvilken han ligeledes udfører repræsentationsaktiviteter.

For så vidt som Kommissionen selv accepterer, at sådanne tjenestemænd også kan udføre repræsentationsaktiviteter i den øvrige del af arbejdstiden, hvor det egentlig er meningen, at de skal udføre arbejde i den tjeneste, de er tilknyttet, det være sig ved at udføre »sporadiske« og tidsmæssigt afgrænsede aktiviteter, er høringen af ad hoc-udvalget nemlig den eneste mulighed for at sikre sig, at personalerepræsentanterne ikke stilles ringere ved deres bedømmelse som følge af deres repræsentationsaktiviteter. Hvis det forholdt sig anderledes, ville bedømmelsen af dem med henblik på udfærdigelse af deres karriereudviklingsrapport blive mangelfuld og risikere at medføre ulemper for dem under tilsidesættelse af artikel 1, stk. 6, i bilag II til vedtægten, hvilken regel netop har til formål at bevare de vedtægtsmæssige rettigheder for personaleudvalgets medlemmer og for de tjenestemænd, som af udvalget er udpeget til at sidde i et organ, der er fastsat i vedtægten eller oprettet af institutionen.

En manglende høring kan ikke afhjælpes hverken af den omstændighed, at formanden for ad hoc-udvalget har optrådt som medbedømmer i relation til den karriereudviklingsrapport, der er udfærdiget for den del af arbejdstiden, der henhører under den midlertidige tjeneste, eller ved bedømmerne i den relevante tjenestes direkte kontakt med den bedømte, eller endelig ved, at dem, der udfærdiger karriereudviklingsrapporten vedrørende den del af arbejdstiden, hvor tjenestemanden er tilknyttet en bestemt tjeneste, tager hensyn til den rapport, der vedrører den del af arbejdstiden, der er tilegnet den midlertidige tjeneste, idet disse elementer under alle omstændigheder indebærer færre garantier for den bedømte end det, der følger af en høring af ad hoc-udvalget.

Denne konklusion må gælde uanset længden af den del af arbejdstiden, der tilkommer den tjeneste, den pågældende er tilknyttet, som en sådan tjenestemand helliger sine repræsentationsaktiviteter, også selv om disse aktiviteter udfylder hele tiden. Tjenestemandens eventuelle misbrugsadfærd – forstået således, at den pågældende har udøvet repræsentationsaktiviteter i den del af arbejdstiden, der tilkommer den tjeneste, han er tilknyttet – hvilket kan anses for at være sporadiske og tidsbegrænsede aktiviteter, indebærer ikke, at hans anmodning om, at ad hoc-udvalget høres ved udfærdigelsen af hans bedømmelsesrapport vedrørende den del af hans arbejdstid, der tilkommer den tjeneste, han er tilknyttet, kan anses for urimelig. Hvis Kommissionen anser hans adfærd for retsstridig, må den iværksætte de relevante procedurer, som f.eks. den, der vedrører ubeføjet udeblivelse, i stedet for at straffe ham ved berøve ham en garanti, som enhver personalerepræsentant almindeligvis bør kunne drage fordel af.

Den manglende høring af ad hoc-udvalget medfører således på grund af indholdet af og formålet med den tilsidesatte regel en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift og medfører en annullation af den fejlbehæftede rapport, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at der foreligger en skade.

(jf. præmis 46-50, 52 og 56)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, 13. december 2007, sag T-113/05, Angelidis mod Parlamentet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 62 og 76.