Language of document :

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 5. december 2012 – BA mod Kommissionen

(Sag F-29/11) 1

(Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/147/09 – oprettelse af en reserveliste med henblik på ansættelse af administratorer med rumænsk statsborgerskab – indgående kendskab til det officielle sprog i Rumænien – mindretal med ungarsk sprog i Rumænien – ingen adgang til den mundtlige prøve – principperne om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling – rækkevidde)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BA (Wezembeek-Oppem, Belgien) (først ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal, derefter ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved B. Eggers og P. Pecho, som befuldmægtigede, derefter ved B. Eggers, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Personalesag – påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/147/09-RO trufne afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til den mundtlige prøve.

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes.

BA bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 173 af 11.6.2011, s. 16.