Sag C-202/13

The Queen på vegne af: Sean Ambrose McCarthy m.fl.

mod

Secretary of State for the Home Department

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court))

»Unionsborgerskab – direktiv 2004/38/EF – unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på en medlemsstats område – ret til indrejse – tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, og som er i besiddelse af et opholdskort udstedt af en medlemsstat – national lovgivning, hvorefter indrejsen på det nationale område er betinget af forudgående opnåelse af en indrejsetilladelse – artikel 35 i direktiv 2004/38/EF – artikel 1 i protokol (nr. 20) om anvendelse af visse aspekter af artikel 26 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på Det Forenede Kongerige og på Irland«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2014

1.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – berettigede – familiemedlemmer til en unionsborger, der er tredjelandsstatsborgere – betingelse – unionsborger, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 3, stk. 1)

2.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – ret for tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, til indrejse og ophold – ret til indrejse begrænset til andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor unionsborgeren kommer fra – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 5 og 10)

3.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 og protokol nr. 20 om anvendelse af visse aspekter af artikel 26 i TEUF på Det Forenede Kongerige og på Irland – ret for tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, til indrejse og ophold – misbrug af rettigheder eller svig – nævnte statsborgeres besiddelse af et gyldigt opholdskort udstedt af en anden medlemsstat – national lovgivning, hvorefter nævnte statsborgeres indrejse på det nationale område med generalpræventive formål er betinget af forudgående opnåelse af en indrejsetilladelse – ikke tilladt

(Protokol nr. 20, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 10 og 35)

4.        EU-retten – principper – forbud mod misbrug af rettigheder

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 33-38)

2.        Bestemmelserne om indrejse i artikel 5 i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område omhandler »medlemsstaterne« og sondrer ikke mellem indrejsemedlemsstaten, bl.a. for så vidt som den bestemmer, at besiddelsen af et gyldigt opholdskort, jf. artikel 10, medfører, at en unionsborgers familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, er fritaget for kravet om indrejsevisum. Det fremgår således på ingen måde af denne artikel 5, at retten til indrejse for en unionsborgers familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, er begrænset til andre medlemsstater end dér, hvor unionsborgeren er statsborger.

(jf. præmis 41)

3.        Såvel artikel 35 i direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område som artikel 1 i protokol (nr. 20) om anvendelse af visse aspekter af artikel 26 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på Det Forenede Kongerige og på Irland skal fortolkes således, at de ikke tillader en medlemsstat i forfølgelsen af generalpræventive formål at pålægge en unionsborgers familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, og som er indehavere af et gyldigt opholdskort udstedt i medfør af artikel 10 i direktiv 2004/38 af myndighederne i en anden medlemsstat, en pligt til i henhold til national ret at være i besiddelse af en indrejsetilladelse, såsom familietilladelsen til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), for at kunne indrejse på dens område.

For det første skal de foranstaltninger, som de nationale myndigheder har vedtaget på grundlag af artikel 35 i direktiv 2004/38, da de har til formål at nægte, ophæve eller tilbagekalde rettigheder i henhold til dette direktiv, således baseres på en individuel vurdering i det foreliggende tilfælde. Foranstaltninger, der forfølger et generalpræventivt formål som misbrug af rettigheder eller svig, gør det på grund af deres automatiske karakter muligt for medlemsstaterne at undlade at anvende direktiv 2004/38 og tilsidesætte selve indholdet af unionsborgeres grundlæggende og individuelle ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område samt af de afledte rettigheder, som disse borgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, nyder.

For det andet tillader artikel 1 i protokol nr. 20 Det Forenede Kongerige at kontrollere, om en person, der ønsker at indrejse på dets område, faktisk opfylder indrejsebetingelserne, herunder de i EU-retten fastsatte. Denne artikel 1 gør det derimod ikke muligt for denne medlemsstat at fastlægge indrejsebetingelserne for personer, der har ret til indrejse i medfør af EU-retten, herunder navnlig at pålægge dem yderligere indrejsebetingelser eller andre betingelser end de i EU-retten fastsatte.

(jf. præmis 52, 56-58, 64 og 66 samt domskonkl.)

4.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 54)