Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 2. december 2019 – FORMAT Urządzenia i Montaże Przemysłowe mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych I Oddział w Warszawie

(Sag C-879/19)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Appellant: FORMAT Urządzenia i Montaże Przemysłowe

Appelindstævnt: Zakład Ubezpieczeń Społecznych I Oddział w Warszawie

Præjudicielt spørgsmål

Skal begrebet en person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område som omhandlet i artikel 14, stk. 2, første punktum, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 1 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 2 af 18. december 2006 fortolkes således, at det også omfatter en person, der inden for den periode og de rammer, som er dækket af en og samme arbejdskontrakt indgået med en enkelt arbejdsgiver, udfører arbejde på mindst to medlemsstaters områder, som ikke udføres samtidigt eller parallelt, men under umiddelbart på hinanden følgende perioder af flere måneders varighed?

____________

1     EFT 1997, L 28, s. 1.

2     EUT 2006, L 392, s. 1.